Vi boede her 5 dage og det er virkelig et femstjernet hotel. Super service overalt ligefra vi blev hentet på vores foregående hotel - færgeturen over, ankomst på øen, modtagelsen i receptionen, hvor vi samtidig blev fulgt helt over på vores værelse. Morgenmadsbuffetten var virkelig lækker og alsidig, og igen en fuldendt service, som fulgte dig overalt på hotellet. Det var altid muligt at få en liggestol ved poolen eller på stranden og samtidig dejlig. Vi deltog på hotellets snorkel tur om eftermiddagen, hvor der om bord var en afslappet og venlig atmosfære, samtidig sørger hotellet for at der ikke er overfyldt på båden, der kunne kun være 20 med, helt perfekt. Vi spiste på hotellets gourmet restaurant, hvor vi valgte 2 retter fra kokkens menu, maden smagte rigtig godt, men til prisen, var det nu lige lovlig små portioner og samtidig serverede de hovedretten kun 5 minutter efter forretten, det var lige lovlig hurtig. I restauraner og barer var alle priser angivet eksl. service 10 % og tax 7 % istedet for,nsom på andre hoteller og spisesteder inkl. hvilket var lidt irriterende. Dette kan dog på ingen måde trække ned på den samlede vurdering af hotellet, der var super. Der er også mange spise muligheder tæt på hotellet til meget fornuftige priser, og udstyret med en lommelygte , kan man sagtens finde ind til byen via stranden. Så absolut det bedste 5 stjernede hotel vi har været på, og ville vælge det, såfremt vi kommer til Ko Lanta igen.