Hotellet er et smalt, højt townhouse beliggende i en sidegade til Marine Parade (gaden langs stranden).
Den smalle trappe gør det lidt besværligt med en stor, tung kuffert, men den skulle heldigvis kun med op og ned ad trapperne en gang.
2 minutters gang fra hotellet ligger stranden, 5 minutter væk ligger Brighton Pier, og 10 minutter væk ligger centrum.
Værelset havde en fin størrelse, det var næsten to-delt med en dobbeltseng, kommode og fjernsyn i den ene ende, og sofaseng, skrivebord og stol i den anden ende.
Badeværelset var småt, men det indeholdte det, man skal bruge: WC, brusekabine, håndvask og spejl, og det hele var pænt rent.
Hotellet har ikke egen parkering, men det er muligt at parkere i både egen og de omkringliggende gader.
Eneste minus var mågerne, som vækkede os et par gange i løbet af natten, så hvis man sover let, skal man nok bo lidt længere oppe i byen, mens sommervarmen gør det umuligt at sove for lukkede vinduer.