Man får meget for pengene på dette hotel, der ligger 10 minutters gang fra Triumfbuen og også inden for rimelig gåafstand til Eiffeltårnet, Louvre osv. Ligeledes blot fem minutter fra nærmeste metro. Værelserne er små men hyggeligt indrettet. Bed om at få værelse på en af de øvrige etager, for der er ret lydt på hotellet, og vi blev vækket begge morgener, fordi vi boede lige ved bagageopbevaringen i stueetagen. Morgenmaden er absolut værd at tage med - lækkert med frugt, brød, æg, juice osv. Også god service med gratis kage til eftermiddagskaffen.