Virkelig velbeliggende hotel. Småt, men rent og hyggeligt. Der var helt roligt om aftenen, selvom det lå så centralt. Tæt på Louvre, Operaen, Jardin de Tuileries og Concorde. Der lå et væld af hovedsagelig japanske restauranter i de omgivende gader. Morgenmaden, der kunne tilkøbes for 13 euro pr. person pr. dag var helt udemærket - æggene blev fx frisklavet, som man ville have dem. Der er dog andre morgenmadsmuligheder forholdsvis tæt på. Og så skal personalet virkelig roses for stor imødekommenhed (også på engelsk) og tips og hjælp til transport og sightseeing.