Vi kan varmt anbefale hotellet til andre, ikke mindst familier, som gerne vil besøge Vegas, men som foretrækker at bo lidt væk fra det hektiske centrum omkring The Strip. Hotellet ligger små 10 minutter fra The Strip, men hotellet tilbyder gratis shuttlebus t/r under opholdet, så man efter behov og uden problemer kan tage ind og besøge de store kendte casinohoteller i både dag- og aftentimerne. Hotelområdet er pænt og hyggeligt med sit gennemgående tahiti tema. Ikke at glemme det store og lækre poolområde med en masse palmer og en lazy river for både børn og barnlige sjæle. Vi blev med vores tre store teenagere indlogeret i to store, rummelige og pæne værelser hver især bestående af en mindre køkken- og opholdsafdeling med sovesofa, badeværelse samt en seperat soveafdeling med en særdeles komfortabel kingsizeseng. Hotellet ligger næsten lige ved siden af et større outlet shoppingcenter, og når man nu er i Vegas, så er der heller ikke langt til Hoover Dam, som bestemt også er et besøg værd.