8/10 Meget godt
8. december 2018
Fantastisk serviceminded personale
Vi havde booket 7 overnatninger. Jeg har boet på mange forskellige hoteller i Agadir indenfor de sidste 5 år og dette hotel er det bedste indtil nu. Det er et stort hotel på et stort område, men udenfor sæson her i november er der moderat med gæster. Vi fik under hele opholdet førsteklasses service. Vores oplevelse var at personalet stod klar til at betjene og servicere os på bedste vis. Vi havde All Inclusive og der var nok at vælge i mellem til alle måltider. Maden var i rigelige mængder og meget smagfuld. Jeg vil sige at de forskelligeartede retter kunne tilfredsstille enhver smag. Der var 1 eller 2 slags fisk hver dag og selvfølgelig også kylling, lam og kød. Den øl de serverer her smager godt og fås i rigelige mængder. Hotel området er dejligt. Det er sagtens muligt at finde en plads, hvor man kan være sig selv.
Værelset. Det er ret normalt, at der hvor jeg har boet før har været svingende vand tryk og temperatur i bruseren. Her på Hotel Agador var der tryk på vandet og det var altid dejligt varmt. Det der var mindre godt var sengen, den var ret hård og hovedpuderne var lidt stive. Det tæller også ned at der ikke var Wi-Fi forbindelse på værelset. Men alt i alt fik vi meget for pengene.
Ida
Ida, romantisk rejse på 7 nætter
Verificeret Hotels.com-gæsteanmeldelse