Helt i top!!!! Dette hotel lever absolut op til alle forventninger. Det er fuldstændig som på billederne - Man får, hvad man ser, og hvad der er beskrevet.
Vi kan varmt anbefale dette hotel til andre, som ønsker et romantisk og roligt område i smukke omgivelser. Fra hotellet er der kun 10 min. til Karlsbroen, og slottet ligger 5 min. derfra. Gaderne er brostensbelagte og stejle, og man har en fantastisk udsigt.
Hele området består af de smukkeste gamle bygninger og store flotte gamle gadelygter. Der ligger mange restauranter, caféer og butikker side om side med hotellet, men de er mest besøgt om dagen, hvor der er mange turister i området på vej til slottet.
Vælger man at spise på restaurant her, er det ikke så turistet og overfyldt som i Den Gamle By. Hvis man vil have liv og glade dage, er der kun 6-7 min. gang ned mod Karlsbroen.
Vi var 2 par afsted og boede på standard værelser, som begge var store og rummelige med lækkert interiør, lækkert badeværelse og dejlig udsigt over byen. Det er rent og vedligeholdt, og så kan man få en god nats søvn, da det er et stille område om aften og natten.
Morgenmaden var ligeledes helt i top. Rigtig god service med kaffe og te. Dejlig buffet med lækkert brød med diverse tilbehør, yoghurt, omelet, frisk frugt, croissanter og snegle. Dog ikke den store variation de 3 dage, men det betyder ikke noget for os, så længe det er lækkert.
Skal vi til Prag en anden gang, så skal vi helt sikkert bo her igen, for man får virkelig noget for pengene.