Kl. 03.37 mandag den 26. december 2017 blev der banket hårdt på vores dør. Det viste sig, at der var røg på gangen og vi besluttede os for, at trække i tøjet. Umiddelbart efter blev der igen banket endnu hårdere på døren af politiet, som bad os om, at forlade værelset omgående. Vi begav os fra 7. sal til gaden via trappen. Vi kunne fra gaden ikke umiddelbart se flammer, men blev alligevel mødt af 4 - 5 brandkøretøjer og et par politibiler.
Fik lov at vente på gaden ca. 1,5 time, sammen med hotellets øvrige gæster, inden vi igen kunne gå til vores værelser.
Vi fik af hotelpersonalet ingen information overhovedet. Det ville være ønskelig, at hotelpersonalet var kommet ud på gaden og informeret os om, hvad der skete. Ingen information og ingen former for forplejning. Hotellet kunne godt have budt på en flaske vand. Havde i forvejen travlt med at forsyne os med vandflasker på værelset under opholdet og kunne måske også have givet os vand på gaden.
Ydermere ville det have været fornuftigt, hvis der var stillet en bus til rådighed, mens vi opholdt os på gaden. Lidt lang tid at vente og ingen steder at sidde. Det var forholdsvis koldt.
Først da vi fik lov, at vende tilbage til hotellet kunne personalet på vores forespørgsel oplyse, at der opstået fejl i noget maskineri i underetagen, som havde medført røg (brand ??). Røgen bredte sig derefter til alle hotellets gange og trapper.