Hotel Lutece dannede rammen om i alt 9 vidunderlige sommerdage i Paris. Vi havde to værelser, mig og min kone og min svigerinde og datter. Hotellet ligger i 13. arr. og i et stille kvarter. God beliggenhed med lille park foran hotellet, dejlig bager, 2 supermarkeder indenfor ca. 50 meter - og gode brasserier på Bdw. Hospitalle. Hotellet er lidt nedslidt, og WI FI virker ikke på værelserne. Morgenmaden var ikke inkluderet og kostede 14,5 €, så vi fik kaffe og chokolade bragt til værelset og købte brød hos bageren - rigtig hyggelig løsning.
Personalet aldeles servilt og klar til at råde dig på dine daglige sight seeings.
Vi havde 8 dejlige overnatninger på Hotel Lutece uden nogen former for dårlige overraskelser. Kan anbefales!