Vi valgte primært at bo på Hotel Beaugency, da vi gik efter et hotel med mindst 3 stjerner, som er centralt placeret og ikke alt for dyrt - og alt dette levede Beaugency op til. Værelset er ikke særlig stort, men sengen havde en god størrelse, og på badeværelset var der karbad (dobbeltværelse). Vi var tilfredse med værelset, da vi ikke havde planer om, at skulle opholde os der andet end om natten. Der er klædeskab, men ikke meget gulvplads til at have to store kufferter stående.
Personalet var søde og i mødekommende, og rengøringen var i orden. Jeg er dog ikke så meget for de der uldne tæpper, som man har i stedet for dyner - men sådan nogle har de jo de fleste steder.
Alt i alt et rigtig fint hotel med kort gå afstand til Eiffeltårnet og Les Invalides, og lidt længere gåafstand til Louvre, Champs Elysee, Notre Dame og meget andet. Metrosystemet i Paris er fantastisk, så man kan komme nemt til alting, hvis ikke man er så meget til en rask gåtur. Hotel Beaugency er anbefalelsesværdigt, for Jer der søger et centralt sted at overnatte på Jeres storbyferie. Værelset indbyder ikke til at man bliver "hjemme" en hel dag - men det er vel heller ikke derfor man tager til Paris :-)