Absolut nyrenoveret og lækkert. God seng, lækkert værelse, men detaljerne halter.
Vi havde en juniorsuite hvor der på badeværelset manglende plads på bordet ved håndvasken til at lægge sine sager. Badeværelset havde en rigtig fin størrelse, men når det kniber at få plads til to tandbørster, så er noget tænkt forkert.
Der mangler også ordentlige ophæng til håndklæder.
Ift. morgenmad, så bestiller man pt. alt ud fra et menukort pga. covid19-restriktioner. Det er helt fint, men det er lidt voldsomt når man skal vente 20-30 minutter på to spejlæg.
Ingen af de tre nætter vi var der, formåede personalet i øvrigt at levere den morgenmad vi rent faktisk bestilte.
Vores juniorsuite skulle have en udsigt. Hvis man gik ud på den 40cm dybe terrasse, lænede sig lidt ud og kiggede til venstre, så kunne man se Eiffeltårnet. Så udsigten var der vel, men det ville da klæde troværdigheden at det var det der var beskrevet, ligesom at billederne også kunne have været af værelset, men ikke var det.