Vi ønskede at bo på et, ikke alt for dyrt, hotel, i en del af Paris med både restauranter og butikker og med metro eller bus lige i nærheden. Vi fik hvad vi ønskede. Hotellet lå helt perfekt. Området var pænt og livligt. Bussen gik lige uden for døren og nærmeste station (Gare du Nord) lå lige lidt henne ad gaden. Hotellet var acceptabelt. Vi var der ikke ret meget, nærmest kun når vi skulle sove. Værelset og badeværelset var lille og hotellet var noget slidt, men sengen var ok, og det - og i høj grad beliggenheden, var det vigtigste for os. Hotellets personale var rare og hjælpsomme. Man skal være obs på, at parkering i Paris er dyrt (36€ pr.døgn) og det kan ovenikøbet være meget svært at finde en plads. Vi skulle til 3 parkeringskældre før det lykkedes.