Hotel Christal er ikke noget nyt hotel, og det kan ses. Til trods for dette, fik vi et rummeligt værelse (nr. 109), som var pænt og rent, og vendte ind mod gården. Den store vej, som hotellet ligger på kan sikkert godt larme en del, men da vores vindue vendte indad, var vi ikke generet af dette. Der er ret lydt, og hvis der er meget trafik på gangene eller på de andre værelser, kan man godt høre det. Det var dog ikke noget vi var generet af i høj grad. Hotellet ligger tæt på stationen Praterstern få stoppesteder fra Stephansplatz, så der er hurtig adgang til transport. Området er ikke prangende, men der er en del udmærkede caféer og billig take-away. Hotellet er fint, prisen taget i betragtning, og vi rejste med en et-årig, og havde ingen problemer. Hvis man forventer mere end standard-komfortniveau, bør men nok se efter noget andet, men så vil prisen også være derefter.