Vi boede to voksne og to børn i familieværelset, som havde en virkelig god størrelse med fin plads til os alle. Det var særlig rart med køleskabet i de varme sommerdage. Eneste minus er at vi var placeret på 6. etage og det tog virkelig lang tid at regulere varmen i vandet i bruseren. Vær også opmærksom på, at den kaffe som ligger fremme, ikke er “complimentary” men skal betales for, hvis den bruges.
Servicen var rigtig god med mange smil og hilsner uanset hvem vi mødte hvornår.
Morgenmaden var virkelig også rigtig fin og havde et stort udvalg, der kunne tilfredsstille os alle.
I modsætning til morgenmaden kan det ikke anbefales at spise frokost eller aftensmad på hotellet, da maden ganske enkelt er for dårlig og dyr.
Beliggenheden viste sig også at være rigtig fint, idet linje s3 ligger under 10 minutters gang derfra. Ønsker man at tage U-bahn ligger U3 stationen ca 25 minutters gang derfra. Men S3 kører til næsten alt, man skal bruge i Hamborg.
Alt i alt et rigtig fint hotel, hvor man får meget for billige penge.