Juli er rejsetid og sommerferie for rigtig mange. Især de sidste tre uger af måneden er populære ferieuger, hvor kufferten bliver pakket, og turen går til et sted i Danmark eller med fly til udlandet. Men hvor skal sommerferien gå hen?
Herunder får du vores liste over steder, der kunne være interessante at besøge på denne tid af året. Alt fra midnatssol til udendørs musikfestivaler, fyrværkeri- og lysfester eller baseballkampe gør disse destinationer særligt gode at rejse til i juli måned.
- 1
Tokyo, Japan
Sommerfyrværkeri på japansk vis
- Par
- Mad
- Historie
- Luksus
- Billeder
- Usædvanlige oplevelser
I Japans hovedstad Tokyo er juli ensbetydende med fyrværkeri, festivaler og mad. Japanerne markerer denne årstid med en række fyrværkerishows, der fortsætter alle sommermånederne. Et af de største er Sumidagawa Fyrværkerifestival, som foregår den sidste weekend i juli hvert år. En anden festival i Tokyo i juli med lys som omdrejningspunkt er Mitama Matsuri. Her ved Yasukuni Helligdom tændes der i fire dage i midten af måneden 30.000 papirlygter.
I landets største by finder du også det bedste inden for shopping, underholdning og kultur, som Japan har at byde på. Et sommerbesøg giver desuden mulighed for at prøve særudgaver af produkter med den grønne te matcha, der lanceres i denne tid.
Kort - 2
Berlin, Tyskland
Lange sommerdage og lyse nætter i den tyske hovedstad
- Par
- Familier
- Mad
- Historie
- Natteliv
Berlin er en klassisk sommerferiedestination, der har noget for de fleste. Lige fra masser af spændende museer, parker og loppemarkeder til restauranter og et evigt pulserende natteliv. På en rejse til den tyske hovedstad i juli kan du godt ramle ind i en hedebølge, og generelt er temperaturerne noget varmere end i Danmark. Så er det bare at søge mod en af byens mange ølhaver for at drikke en kold øl med lidt mad til i skyggen eller tage på badetur til et friluftsbad eller i en pool ud til floden Spree. Det er også sådan, berlinerne slapper af i varmen i denne livlige by.
Den årlige udendørsfestival for klassisk musik Classic Open Air løber af stablen over fem dage i juli og giver dig chancen for at opleve livemusik på den smukke plads Gendarmenmarkt. Sommervejret og de lyse nætter indbyder til gåture gennem gader og parker, hvor du kan slå dig ned og kigge på de mange mennesker, der samles. Hvis vejret ikke er helt så sommeragtigt, er der masser af museer at søge ly hos. På den nordlige del af øen Spreeinsel i centrum ligger museumskomplekset Museumsinsel med blandt andet Altes Museum – det ældste museum på øen, fyldt med antikke græske og romerske samlinger.
Kort - 3
Toscana, Italien
Musikfestivaler og hestevæddeløb omgivet af italiensk historie
- Par
- Mad
- Historie
- Billeder
Toscana behøver nærmest ingen præsentation, da denne region rummer alt, hvad en klassisk sommerferie til Italien bør indeholde i form af kulturarv, mad og arkitektur. Juli er årets varmeste måned med temperaturer fra 28 til 35 grader i gennemsnit. Derfor foregår der også mange udendørs aktiviteter i denne periode, lige fra mad- og middelalderfestivaler til hestevæddeløb og antikvitetsmarkeder under åben himmel.
Blandt højdepunkterne er det traditionelle hestevæddeløb Palio di Siena, der afholdes på den berømte plads Piazza del Campo den 2. juli, og operafestivalen Festival Puccini i Torre del Lago, hvor værker af den berømte operakomponist Giacomo Puccini opføres i smukke omgivelser ved Massaciuccoli-søen. Hvis du er mere til rytmisk musik, afholdes Seravezza Blues Festival hvert år i byen af samme navn.
Kort - 4
Boston, Massachusetts, USA
Spændende historie, lækker mad og masser af sport
- Familier
- Mad
- Historie
- Billeder
På en rejse til Boston på den amerikanske nordøstkyst i juli er der masser af steder, hvor du kan være med til at fejre USA's uafhængighedsdag den 4. juli. To af de mest berømte af slagsen er fyrværkeriet over Charles River og den årlige koncert med Boston Pops Orchestra. Samtidig ligger juli også lige midt i baseballsæsonen, så sportsinteresserede har rig mulighed for at lægge vejen forbi det traditionsrige baseballstadion Fenway Park for at se Boston Red Sox spille. Selv hvis baseball ikke lige er dig, er der masser af andre muligheder denne måned, hvad angår musik-, mad- og kulturarrangementer.
Du finder for eksempel kampsport, danseopvisninger og asiatisk mad på Chinatown Main Street Festival. Eller hvad med at smage de mange forskellige slags pizza på den årlige Boston Pizza Festival? Det gode sommervejr gør det også nemt at tage på sightseeing udendørs og udforske byens lange historie.
Kort - 5
Svalbard, Norge
Drag højt mod nord for at se isbjørne og arktisk natur
- Oplevelser
- Billeder
- Usædvanlige oplevelser
Den norske øgruppe Svalbard befinder sig i Ishavet, halvvejs mellem Nordkap og Nordpolen. Her finder du en række spændende arter af dyreliv, såsom polarræve, isbjørne, hvalrosser og grønlandshvaler. Hvis du tager på sommerferie hertil i juli, får du mulighed for at se nogle af disse fascinerende dyr på en vandretur i bjergene eller på en sejltur i vandet mellem øerne. Andre udendørsaktiviteter på Svalbard tæller ridning og hundeslædekørsel. Du kan dog ikke bare vandre rundt på egen hånd på denne arktiske perle. Hvis du bevæger dig uden for hovedbyen Longyearbyen, skal du altid være i selskab med en professionel guide på grund af faren fra isbjørne. Der er dog mere at udforske end de smukke omgivelser, da byen rummer flere restauranter og museer, som er værd at lægge vejen forbi. Fra hovedstaden Oslo er der kun tre timers flyvning til dette særlige sted.
Juli er et rigtig godt tidspunkt at planlægge din tur. Det er den varmeste måned, hvilket betyder en middeltemperatur på over seks grader, ligesom du om sommeren kan opleve det helt særlige fænomen midnatssol. Det betyder mange måneder, hvor solen aldrig går ned på Svalbard, der er en af verdens nordligste bosættelser.
Kort