Det er stadig muligt at blive overrasket over ukendte facts om Paris, selvom den franske hovedstad fremkalder billeder på nethinden hos de fleste.

Den gamle by har spillet en central rolle i europæisk historie i århundreder og gemmer naturligvis på et par hemmeligheder. Her er nogle af de mest interessante.

  • 1

    Paris er ikke byens oprindelige navn

    Paris er ikke byens oprindelige navn

    For mange århundreder siden, da de første bosættere i Paris vaskede deres tøj ved Seinens mudrede bredder, blev byen på stedet ikke kaldt for Paris. Paris' oprindelige navn var nemlig Lutetia Parisiorum (Lutèce på fransk), og bosætterne var keltere kendt som "parisii".

    Man mener, at "Lutetia" kommer af det latinske ord lutum, der betyder "mudder" eller "mose". Den elegante, glitrende by, du kan besøge i dag, var altså dengang kendt som "parisiis mudderby".

  • 2

    Île de la Cité er Paris' fødested

    Île de la Cité er Paris' fødested

    Uanset om du besøger Sainte-Chapelle og Notre Dame eller krydser Pont Neuf, kan du stoppe op, kigge dig omkring og forestille dig, hvordan der så ud i år 53 f.Kr., da Julius Cæsar og hans romerske tropper slog sig til de keltiske bosættere på den lillebitte ø.

    I stedet for de smukke stenbroer Pont Neuf og Pont Saint-Michel, der i dag forbinder øen til Seinens bredder, var der to træbroer. Find et overnatningssted i nærheden af Île de la Cité, og oplev det historiske sted.

  • 3

    Der findes stadig romerske ruiner i Paris

    Der findes stadig romerske ruiner i Paris

    I de første århundreder efter sin grundlæggelse, fra omkring år 53 f.Kr. til år 212 e.Kr., var Paris en romersk by med en akvædukt, offentlige bade, stenspringvand og en arena med 15.000 pladser, hvor gallo-romerne samledes for at se gladiatorkampe.

    Blandt de mere ukendte facts om Paris er, at du i dag stadig kan opleve ruiner fra denne periode. Heriblandt Arènes de Lutèce, et smuldrende amfiteater i sten i det 5. arrondissement, som stammer tilbage fra det 1. århundrede. Du kan også se ruiner af de offentlige bade på Cluny Museum samt dele af den gamle romerske by i den arkæologiske krypt under Notre Dame på Île de la Cité.

    Billede taget af Carole Raddato (CC BY-SA 2.0) Redigeret

  • 4

    Pont Neuf betyder ikke "bro nr. 9"

    Pont Neuf betyder ikke "bro nr. 9"

    En af de mere ukendte facts om Paris er, at den smukke stenbro Pont Neuf, som du krydser for at komme til Île de la Cité, ikke er den niende bro i Paris, på trods af at "neuf" betyder "ni" på fransk. "Neuf" har nemlig to betydninger. Pont Neuf betyder "den nye bro", navngivet af Henrik 3. af Frankrig, som befalede byggeriet af broen i 1578.

    Den fik sit navn på grund af de – på den tid – moderne elementer. Det var den første bro uden huse, den bredeste bro i Paris (i et stykke tid) og den første, der havde asfalt, hvilket gjorde den til et populært mødested. I dag er Pont Neuf en af de ældste broer i Paris.

  • 5

    Stormen på Bastillen var en symbolsk handling

    Stormen på Bastillen var en symbolsk handling

    En af de vigtigste helligdage i Frankrig er Bastilledagen den 14. juli. Farverigt fyrværkeri oplyser Eiffeltårnet, tankvogne triller ned ad Champs-Élysées i et militært optog, og lavtflyvende jetfly svæver over himlen med blå, hvid og rød røg i halen – alt sammen for at fejre Stormen på Bastillen i 1789 og løsladelsen af fangerne på borgen.

    Bastillen blev benyttet som fængsel for blandt andet politiske fanger, særligt dem der var åbenlyse kritikere af monarkiet. Den dag, hvor Bastillen rent faktisk blev stormet, var der dog ingen politiske fanger af betydning i fængslet. Faktisk var der kun syv fanger, hvoraf de fire sad i fængsel for falske checks. Planlæg dit besøg for at opleve Bastilledagen, og kig nærmere på overnatningsstederne i centrum af Paris.

    Billede taget af Yann Caradec (CC BY-SA 2.0) Redigeret