De mest populære kvarterer i New York City er fordelt mellem Manhattan, Brooklyn, Queens, Bronx og Staten Island. Faktisk er byen en af de mest besøgte på verdensplan hvert år. Med skyskrabere alle vegne er det nemt at fare vild i de amerikanske gader, så hvis du på forhånd ved, hvad du vil se, bliver din færden i byen lidt nemmere.

Hver af de fem nabolag ovenfor har sin helt egen historie og unikke identitet. Uanset om du leder efter 5-stjernede steakhouses og berømte vartegn eller vil prøve nogle fantastiske bagels og udforske byens historiske teatre, er der masser at opleve i hvert af New Yorks kvarterer.

  • 1

    Manhattan

    Et kvarter for dig, der ikke vil gå glip af det mindste

    Manhattan
    • Natteliv
    • Billeder
    • Shopping

    Manhattan er nok det mest berømte kvarter i New York. Og det er her i byens centrum, at du finder skyskrabere, berømte seværdigheder og mange unikke restauranter og barer. Hvis du ønsker en tempofyldt storbyferie, hvor du får hele pakken, er Manhattan stedet.

    Her er mange spændende kvarterer, men Midtown er der, hvor du, som navnet indikerer, befinder dig i midten af det hele. Under dit ophold her kan du gå en tur langs 5th Avenue og nyde de smukke vinduesudstillinger eller tage et smut forbi Central Park. Hvis du leder efter et mere roligt ophold, kan du med fordel tage til det stilfulde Upper East Side, hvor du kan udforske det verdensberømte Metropolitan Museum of Art.

    Kort
  • 2

    Brooklyn

    Det sofistikerede og kunstneriske område i New York

    Brooklyn
    • Mad
    • Natteliv
    • Billeder

    Brooklyn er et populært kvarter i New York for kreative unge og velhavende kunstneriske familier. Området ligger lige vest for Manhattan på den anden side af den berømte Brooklyn Bridge. Hvis du kan lide at udforske byens kulturelle centrum og lægge vejen forbi specialforretninger, trendy kaffebarer og store parker, er det Brooklyn, du skal tage til.

    Williamsburg er et af de mest populære kvarterer i Brooklyn. Området har en blomstrende musik- og kunstscene og nogle af byens bedste restauranter. Men er du mere til et sofistikeret og roligt ophold, kan du med fordele overnatte i Park Slope, som ligger lige nordvest for Prospect Park. Park Slope, også kendt som Prospect Heights, er et boligkvarter med mange rødbrune murstensbygninger og grønne alléer, der i kombination danner et malerisk gadebillede.

    Kort
  • 3

    Queens

    Det multikulturelle midtpunkt i New York

    Queens
    • Lavt budget
    • Mad
    • Natteliv
    • Billeder

    Queens, som ligger øst for Manhattan, er kendt som det mest mangfoldige og populære af alle kvarterer i New York. Det er hjemsted for et multietnisk samfund, og der er ingen tvivl om, at udvalget af restauranter, barer og endda gadekunst er helt utroligt.

    Hvis du gerne vil overnatte i Midtown uden at skulle betale for et dyrt Midtown-hotel, skal du se nærmere på Queens-kvarteret Astoria, som ligger lige øst for Midtown. Astoria er et fantastisk sted at overnatte med sine mange populære spisesteder, arkitektonisk interessante boutiquehoteller og nem adgang til de vigtigste metrolinjer. Du kan også tage et kig på Socrates Sculpture Park, der ligger langs East River i det nordlige Astoria, hvis du elsker at tilbringe tid udenfor.

    Kort
  • 4

    Bronx

    Hiphoppens fødested i New York

    Bronx
    • Historie
    • Natteliv
    • Billeder

    Bronx er almindeligt kendt som New York Citys sjæl, selvom det ikke er det eneste kvarter i byen, der er fyldt med historie og kultur. Beliggende nord for Manhattan er dette kvarter hjemsted for baseballholdet New York Yankees og er ikke mindst hiphoppens oprindelsessted. Her finder du også ikoniske vartegn som Bronx Zoo og Bronx Botanical Garden, der lokker mange førstegangsbesøgende til New York.

    Som New York Citys nordligste kvarter har Bronx mange prisbillige hotelmuligheder. Derudover er der transportmuligheder som metro, busser og taxaer, som nemt kan tage dig til andre dele af byen. Undersøg Fordham, hvis du ønsker at overnatte i et lokalt kvarter, eller tag til Riverdale, hvis du ønsker en mere eksklusiv oplevelse.

    Kort
  • 5

    Staten Island

    Forstædernes perle i New York

    Staten Island
    • Billeder

    Staten Island er det sydligste kvarter i New York, som du kun kan nå via Manhattan ved at stige ombord på færgen til Staten Island. Hvis du vil tilbringe det meste af din tid i Lower Manhattan og besøge Frihedsgudinden eller Ellis Island, er Staten Island et fantastisk sted at overnatte.

    Hvis du skal med færgen, vil vi anbefale, at du finder et sted at overnatte nær havnen, da der ikke er nogen metro på øen. Et godt kvarter er det charmerende St. George, der byder på en fantastisk udsigt over Lower Manhattan og en smuk park ved vandet.

    Kort
Victoria Zelefsky | Freelanceforfatter