De bedste roadtrips i nærheden af New York byder på naturvidundere, gode spisesteder, masser af sjov og historiske seværdigheder – alt sammen i køreafstand fra The Big Apple. Se New Yorks højeste vandfald, eller besøg en ferieby, der er kendt for comedy og liveunderholdning.
Du kan også køre ud i det blå på jagt efter delstatens bedste mad og vin, kasinospil eller det perfekte kunstværk til hjemmet. Kig nærmere på vores liste over roadtrips i nærheden af New York, der garanterer minder for livet.
- 1
Niagaravandfaldene, New York
Oplev et af verdens naturvidundere
- Oplevelser
- Par
- Familier
Niagaravandfaldene er blandt de bedste roadtrips i nærheden af New York med tilhørende museer samt foto-, shopping- og spisemuligheder på amerikansk manér. De berømte vandfald ligger i den nordligste del af delstaten New York på grænsen mellem USA og Canada og kan besøges fra tre forskellige sider: American Falls, Horseshoe Falls og Bridal Veil Falls.
Selvom denne seværdighed er velbesøgt og ofte fyldt med mennesker, hersker der alligevel en følelse af fred og ro over de brusende vandmasser. Niagaravandfaldene ligger ca. syv timers kørsel nord for New York City, men det er turen værd.
Kort - 2
Westerly, Rhode Island
Slap af med madlavning eller solbadning
- Par
- Familier
Westerly i delstaten Rhode Island er en hyggelig kystby ud til Atlanterhavet, hvor du kan solbade på en privat strand, deltage i et madlavningskursus eller tage på spaophold. Byen ligger omkring tre timers kørsel øst for New York City og byder på hyggelige gader, små uafhængige butikker, fremragende lokale restauranter og fredelige omgivelser på afstand af storbyens travlhed.
Westerly er den perfekte destination til en roadtrip, der blander luksus med traditioner, og du kan sagtens have hele familien med.
Kort - 3
Cape May, New Jersey
Kør til en kystby fyldt med specialbutikker
- Mad
- Historie
- Shopping
Cape May i New Jersey er en hyggelig by med fremragende fiskerestauranter og butikker, der sælger kunst, gaver og souvenirs. Selve byen er kendt som en af de mest idylliske af slagsen langs Jersey Shore med historiske bygninger og en fodgængervenlig promenade.
Langs promenaden finder du alverdens specialvarer som håndlavet nøddesmør samt gallerier med lokal kunst og kunsthåndværk. Du kan også finde mere kitschede gavebutikker, små shoppingcentre, fiskerestauranter og irske pubber. Cape May ligger kun 2,5 timers kørsel syd for New York City langs Garden State Parkway.
Kort - 4
Finger Lakes, New York
Udforsk elleve maleriske bjergsøer
- Oplevelser
- Par
- Familier
Finger Lakes i New York er en region bestående af elleve maleriske og uspolerede søer omgivet af vandrestier, historiske attraktioner og enestående vingårde. Vandreturene her fører dig gennem naturskønne kløfter, hvor du kan beundre brusende vandfald og vidtstrakte grønne områder undervejs. De historiske seværdigheder omfatter Women's Rights National Historical Park og Sonnenberg Gardens and Mansion.
Mange tager også på roadtrip til Finger Lakes for at smage på områdets vine, og et glas chardonnay eller pinot noir er den perfekte afslutning på en lang dag fyldt med sightseeing. Området ligger knap fem timers kørsel nordvest for New York City, så det er oplagt at tage en overnatning i det smukke sølandskab.
Kort - 5
Alexandria, Virginia
Kig nærmere på historisk arkitektur i den gamle bydel
- Par
- Familier
- Mad
- Historie
- Shopping
Alexandria i delstaten Virginia byder på historisk arkitektur, hyggelige gader og et bredt udvalg af lokale butikker og restauranter lige syd for Washington D.C. Old Town Alexandria er blandt de mest populære attraktioner og bedst kendt for sine mange fodgængervenlige gader med bygninger fra 1700- og 1800-tallet.
Blandt facaderne finder du et udvalg af små butikker, der sælger alt fra boutique-mode til lokalt kunsthåndværk. Du kan også stille sulten i de små, lokale restauranter, som har et enestående udbud. Alexandria ligger omkring fire timers kørsel sydvest for New York City.
Kort - 6
Catskills, New York
Overvær et comedyshow på en berømt bjergklub
- Oplevelser
- Par
- Familier
- Mad
- Shopping
Catskills er et bjergområde i den sydøstlige del af delstaten New York, som er kendt vidt og bredt i USA for sine feriebyer og comedyshows samt naturskønne omgivelser med bjergsøer og rig mulighed for fritidsaktiviteter. Der er kun fire timers kørsel fra New York City, og du kan bruge tiden på at vandre eller cykle omkring det dybblå vand i Otsego Lake i Glimmerglass State Park, slappe af på stranden eller dyrke vandsport på søen.
Catskills rummer desuden flere spændende historiske byer med hver deres unikke historie og alt fra charmerende hytter til pulserende natklubber. Du kan finde den perfekte souvenir i de lokale butikker og nyde godt af udsøgte menuer, vine og cocktails på eksklusive restauranter.
Kort - 7
Pocono Mountains, Pennsylvania
Kasinospil og underholdning for hele familien
- Oplevelser
- Par
- Familier
Pocono Mountains i Pennsylvania danner rammen om en skøn ferie i bjergene med skiløb, charmerende og rustikke hytter, kasinoer og enorme skovområder. Denne bjergrige destination er kendt for sine feriesteder og underholdning med levende musik, comedyshows og tonsvis af familievenlige aktiviteter.
De vidtstrakte skove giver også rig mulighed for at vandre, cykle, svømme og sejle i kano på alt fra rolige søer til vilde floder. Pocono Mountains befinder sig kun to timers kørsel vest for New York City.
Kort - 8
Lexington, Massachusetts
Se stedet, hvor den amerikanske uafhængighedskrig begyndte
- Oplevelser
- Historie
Byen Lexington i Massachusetts byder ikke kun på vidtstrakte og fredelige skovområder, men også en række oplevelser for historie- og litteraturinteresserede. Sæt kursen mod Walden Pond, Lexington Common og Battle Green, som er stedet, hvor de første skud i den amerikanske uafhængighedskrig blev affyret.
Du kan også besøge Orchard House, hvor den amerikanske forfatter Louisa May Alcott skrev og lod sin klassiske roman Pigebørn foregå. Der findes desuden masser af skovstier til vandre- og cykelture, hvis du bare gerne vil ud i naturen. Lexington ligger knap fire timers kørsel fra New York City.
Kort - 9
Newport, Rhode Island
Bestil hummer i alle afskygninger
- Oplevelser
- Par
- Familier
- Mad
- Historie
Newport i Rhode Island er blandt de bedste roadtrips i nærheden af New York, og mange af storbyens indbyggere flokkes hertil i weekenden for at se på kunst og spise fisk og skaldyr i lange baner. Det hele ligger kun tre timers kørsel øst for New York City og egner sig dermed perfekt til en dagtur. Newport er kendt for sine historiske seværdigheder som Marble House og Rosecliff-museerne, der vil begejstre enhver, som interesserer sig for amerikansk historie.
Byen er desuden kendt for sin velbesøgte havn og sejlsport fra Fort Adams State Park og er et godt udflugtsmål for familier eller par på romantisk ferie. Hvis du er vild med hummer, er du kommet til det rette sted, for restauranterne her serverer alt fra hummersandwich og dampet hummer til krydret hummersuppe, akkompagneret af lokale vine.
Kort - 10
Haines Falls, New York
Besøg et af delstatens højeste vandfald
- Oplevelser
Haines Falls i New York indbyder til fantastiske oplevelser i naturen med brusende vandfald, grønne vandrestier og en naturlig kilde, hvor du kan bade. Dette friluftsparadis ligger kun fire timers kørsel nord for New York City, og vandfaldet siges at være det højeste i delstaten.
Hvis du følger vandrestien til Round Top, kan du også finde en sø med naturligt kildevand ved Glen Falls, hvor der er mulighed for at bade og slappe af om sommeren. Vandrestien er åben året rundt, så du kan også traske igennem skoven med snesko, hvis du besøger Haines Falls om vinteren.
Kort