De 10 bedste stadioner i New York byder på sportsbegivenheder året rundt i en af verdens mest berømte storbyer. Her kan du se sport i alle afskygninger, fra amerikanske klassikere som baseball og basketball til europæiske favoritter som fodbold og tennis.
Flere stadioner på listen er kendt uden for USA's grænser – ikke kun på grund af deres kapacitet og sportsprogram, men også fordi de har historisk betydning. Mange har nemlig dannet rammen om nogle af de mest legendariske øjeblikke i amerikansk sportshistorie. Kig nærmere på de bedste stadioner i New York.
- 1
Madison Square Garden
Blandt verdens mest berømte arenaer
- Familier
- Historie
Madison Square Garden er kendt verden over for at afholde store koncerter og professionelle sportsbegivenheder inden for hockey, basketball, boksning og wrestling. Mens arenaen har rødder tilbage til slutningen af det 19. århundrede, åbnede den nuværende arena sine døre for første gang i 1968.
Der er mange forskellige events på programmet her. Du kan først og fremmest se basketball eller ishockey, da stedet er hjemmebane for både New York Knicks og New York Rangers. Madison Square Garden ligger i Midtown Manhattan mellem Seventh og Eighth Avenue ved Pennsylvania Station.
Adresse: 4 Pennsylvania Plaza, New York, NY 10001, USA
Telefon: +1 212-465-6741
Kort - 2
Yankee Stadium
Den nybyggede udgave af et historisk baseballstadion
- Familier
- Historie
Yankee Stadium er et legendarisk stadion, som ikke kun er hjemmebane for baseballholdet af samme navn, men også lægger bane til fodboldkampe. Stadionet, der er relativt nyt, åbnede i 2009 som erstatning for det oprindelige Yankee Stadium fra 1923.
Du kan først og fremmest se baseball her, men der er også andet på programmet. Blandt andet spilles der amerikansk fodbold på collegeniveau fra tid til anden samt internationale fodboldkampe. Yankee Stadium ligger i bydelen Bronx ved 161 St-Yankee Stadium Station.
Adresse: 1 E 161 St, Bronx, NY 10451, USA
Telefon: +1 718-293-4300
KortBillede taget af Matt Boulton (CC BY-SA 2.0) Redigeret
- 3
Barclays Center
En indendørs sportsarena i Brooklyn
- Familier
Barclays Center er mest kendt for at være hjemmebane for basketballholdet Brooklyn Nets, men her afholdes også en række koncerter og andre begivenheder. Udover NBA-kampe kan du se basketball på collegeniveau, blandt andet tidlige sæsonturneringer som Legends Classic.
Der afholdes desuden hockeykampe, og arenaen er tidligere hjemmebane for hockeyholdet New York Islanders. Derudover kan du se både boksekampe og MMA samt WWE-wrestlingkampe. Barclays Center ligger i Brooklyn i krydset mellem Flatbush og Atlantic Avenue.
Adresse: 620 Atlantic Ave, Brooklyn, NY 11217, USA
Telefon: +1 917-618-6100
KortBillede taget af Rhododendrites (CC BY-SA 4.0) Redigeret
- 4
Citi Field
New York Mets' hjemmebane
- Familier
- Natteliv
New York Mets spiller deres hjemmekampe på Citi Field, der udover baseball og andre sportsbegivenheder også byder på et museum om det berømte hold. Mets Hall of Fame & Museum er en populær attraktion, hvor du har mulighed for at opleve stadionet indefra uden at se en kamp.
Foruden baseball kan du blandt andet se fodbold og lacrosse. Der er også tidligere blevet afholdt wrestlingkampe. Derudover bliver stedet brugt til koncerter uden for baseballsæsonen. Citi Field ligger i Flushing Meadows Corona Park i bydelen Queens.
Adresse: 41 Seaver Way, Queens, NY 11368, USA
Telefon: +1 718-507-8499
KortBillede taget af Chris6d (CC BY-SA 4.0) Redigeret
- 5
MetLife Stadium
Et populært amerikansk fodboldstadion
- Familier
MetLife Stadium fortjener en plads på listen over de bedste stadioner i New York, selvom det faktisk ikke ligger i New York, men i New Jersey. Stadionet deles af de to amerikanske fodboldhold New York Giants og New York Jets, der begge har hjemmebane her.
Udover amerikansk fodbold afholdes der almindelige fodboldkampe og wrestlingkampe. Det er let at komme frem til stadionet fra Manhattan, da det er forbundet via adskillige tog- og buslinjer. MetLife Stadium ligger i East Rutherford i New Jersey, lige vest for Hackensack River.
Adresse: 1 MetLife Stadium Dr, East Rutherford, NJ 07073, USA
Telefon: +1 201-559-1515
KortBillede taget af Anthony Quintano (CC BY 2.0) Redigeret
- 6
Red Bull Arena
Fodboldens bastion
- Familier
Red Bull Arena er et af USA's største fodboldstadioner målt på kapacitet med en masse ekstra faciliteter. Arenaen er også kendt som "The Fortress", og her er plads til 25.000 tilskuere. Den er hjemmebane for New York Red Bulls, der spiller i Major League Soccer-ligaen.
Stadionet er udstyret med flere imponerende faciliteter. Blandt andet er der et sanserum med adgang for besøgende, som er følsomme over for høje lyd eller stærkt lys på grund af f.eks. autisme. Der er desuden 30 luksuslounger og 1.000 premiumpladser. Red Bull Arena ligger i Harrison i New Jersey, mellem Newark og Jersey City.
Adresse: 600 Cape May St, Harrison, NJ 07029, USA
Telefon: +1 973-268-8420
KortBillede taget af Paul Lowry (CC BY 2.0) Redigeret
- 7
The Armory
Vært for flere store atletikpræstationer
- Familier
The Armory er et historisk atletikcenter og en af de få World Athletics-certificerede indendørsfaciliteter i USA. Centret har Mondo-underlag med seks baner på 200 meter. Der er også sandgrave og en springgrav til stangspring.
Her afholdes flere forskellige typer sportsbegivenheder på forskellige niveauer, lige fra gymnasiekonkurrencer til events med professionelle atleter. Nogle af de mest berømte tæller NYRR Millrose Games og New Balance Nationals Indoor. The Armory ligger i Washington Heights i Upper Manhattan.
Adresse: 651 W 168th St, New York, NY 10032, USA
Kort - 8
USTA Billie Jean King National Tennis Center
Et af verdens største tennisanlæg
- Familier
USTA Billie Jean King National Tennis Center er et imponerende sportskompleks, hvor du kan se tenniskampe fordelt på 34 baner. Selve anlægget har 22 baner, mens den tilstødende park rummer 12 baner. Det består teknisk set af tre stadioner, nemlig Arthur Ashe Stadium, Louis Armstrong Stadium og Grandstand.
I modsætning til andre stadioner i området bruges dette kompleks primært til en enkelt sportsgren, selvom der også afholdes en sjælden basketballkamp. Det primære Arthur Ashe Stadium har et tag, der kan åbnes, som blev tilføjet i 2016. USTA Billie Jean King National Tennis Center ligger i bydelen Queens i Flushing Meadows Corona Park.
Adresse: Flushing Meadow Corona Park, Flushing, NY 11368, USA
Telefon: +1 718-760-6200
KortBillede taget af Darylsam (CC BY-SA 4.0) Redigeret
- 9
Icahn Stadium
Atletikstadion med rekordhistorie
- Familier
- Historie
Icahn Stadium er et atletikstadion, der udover at være vært for atletikbegivenheder, også afholder lacrosse- og fodboldkampe. Stadionet ligger samme sted som det tidligere Downing Stadium, har 5.000 siddepladser og kunstgræs fra FieldTurf i høj kvalitet.
Som et af de bedste stadioner i New York er der blevet sat flere historiske rekorder gennem tiden. Blandt andet i 2008, hvor den jamaicanske sprinter Usain Bolt satte den daværende verdensrekord i 100-meterløb. Derudover satte kenyanske David Rudisha den amerikanske rekord på 800-meterløb i 2012. Icahn Stadium ligger på Randall's Island mellem Harlem River og East River.
Adresse: 20 Randalls Island Park, New York, NY 10035, USA
Telefon: +1 212-860-1899
KortBillede taget af Tom Paliswiat (CC BY 3.0) Redigeret
- 10
Richmond County Bank Ballpark
Hjemmebanen for Staten Island FerryHawks
- Familier
Richmond County Bank Ballpark fungerer som hjemmebane for baseballteamet Staten Island FerryHawks, og her afholdes næsten udelukkende baseballkampe. FerryHawks er en del af Atlantic League of Professional Baseball, og stadionet har plads til 7.171 tilskuere.
Dette stadion er derfor noget mindre end de fleste andre i New York og byder på en meget mere intim og afslappende sportsoplevelse. Alligevel er der masser af luksussuiter, hvis du gerne vil have det så behageligt som muligt under kampen. Richmond County Bank Ballpark ligger på den nordøstlige spids af Staten Island.
Adresse: 75 Richmond Terrace, Staten Island, NY 10301, USA
Telefon: +1 718-720-9265
KortBillede taget af Brent Nycz (CC BY-SA 3.0) Redigeret