De bedste udsigtspunkter i New York tæller alt fra verdensberømte bygninger med panoramaudsigt til mindre kendte steder, hvor du kan se byen, Hudson River, havnen og andre seværdigheder fra et nyt perspektiv. Tag op til toppen af Frihedsgudinden eller Empire State Building, gå en tur over Manhattan Bridge og Brooklyn Bridge, eller besøg nogle af byens skjulte perler, som også gemmer på fantastiske udsyn.

Hvis du vil pifte Instagram op med flotte billeder, er New York den helt rigtige destination. Tag et kig på vores liste over udsigtspunkter for at finde inspiration til dine feriebilleder.

  • 1

    Frihedsgudinden

    Oplev et af USA's mest ikoniske monumenter

    Frihedsgudinden
    • Oplevelser
    • Par
    • Familier
    • Billeder

    Frihedsgudinden er muligvis den mest berømte seværdighed i New York, og fra toppen er der en helt unik udsigt over byen og den omgivende havn. Statuen har været lukket grundet renovering ad flere omgange, så hvis du gerne vil have adgang til kronen og udsigtsplatformen øverst, bør du tjekke dette i forvejen. Selv hvis du ikke kan komme op til toppen, er det dog stadig værd at tage turen til Liberty Island, da færgeturen derover byder på et fremragende vue til New Yorks skyline.

    Du kan samtidig besøge Statue of Liberty Museum for at blive klogere på Frihedsgudinden og betydningen af Liberty Island og Ellis Island i USA's historie. Sejlturen fra Battery Park til Liberty Island tager ca. 30 minutter.

    Adresse: New York, NY 10004, USA

    Åbningstider: Dagligt fra kl. 09.00 til kl. 17.00

    Telefon: +1 212-363-3200

    Kort
  • 2

    Empire State Building

    Stå på toppen af en af verdens mest berømte bygninger

    Empire State Building
    • Oplevelser
    • Par
    • Familier
    • Billeder

    Empire State Building har en af de mest berømte udsigtsplatforme i New York og en fortryllende udsigt over byen i hjertet af Manhattan. Tusindvis af mennesker flokkes hertil hver dag for at besøge bygningen og observationsdækket, der har været med i adskillige film og romantiske filmscener. En almindelig billet giver adgang til udendørsplatformen på 86. etage, hvor du kan se ud over Manhattan fra en af verdens mest genkendelige skyskrabere.

    Du kan også købe en opgraderet billet til den øvre platform på 102. etage, som har et endnu bedre udsyn og færre mennesker. Empire State Building ligger i Midtown Manhattan, få minutters gang fra 33rd St Station.

    Adresse: 20 W 34th St, New York, NY 10001, USA

    Åbningstider: Åbningstiderne varierer efter sæson

    Telefon: +1 212-736-3100

    Kort
  • 3

    Brooklyn Bridge

    Kryds den berømte hængebro fra 1800-tallet

    Brooklyn Bridge
    • Oplevelser
    • Par
    • Familier
    • Billeder

    Brooklyn Bridge byder på to fantastiske udsigter – nemlig vuet over havnen og Manhattan fra fodgængerbroen og det andet til broen fra Brooklyn Park. Broen var en stor ingeniørmæssig bedrift, da den blev bygget i det 19. århundrede. Halvandet århundrede senere er den stadig lige så imponerende. Der løber en gang- og cykelsti oven over vejbanen, hvorfra du kan beundre synet af Brooklyn, Manhattan og havnen. Gåturen tværs over East River er på knap to kilometer, og oplevelsen er særligt fortryllende sidst på dagen, hvor solnedgangen reflekteres i glasbygningerne og vandet.

    Besøg også Brooklyn Park for at tage billeder af broen med Manhattans skyskrabere i baggrunden. Du kan tage metroen til Brooklyn Bridge-City Hall Station for at krydse Brooklyn Bridge fra Manhattan-siden.

    Adresse: Brooklyn Bridge, New York, NY 10038, USA

    Kort
  • 4

    High Line

    Følg en tidligere jernbanelinje, der er forvandlet til bypark

    High Line
    • Oplevelser
    • Par
    • Familier
    • Billeder

    High Line er en offentlig bypark, der adskiller sig fra New Yorks andre parker. Den er nemlig anlagt på en nedlagt jernbanelinje, der løber gennem Lower og Midtown Manhattan over gadeplan. Nyd overblikket fra den ophøjede platform, som fører dig gennem Meatpacking District, der i dag er et blomstrende shopping- og spiseområde, det historiske Chelsea-kvarter og et dynamisk bybillede bestående af historisk arkitektur og skinnende nye lejlighedsbygninger. High Line tiltrækker millioner af besøgende årligt, men der hersker stadig en fredelig stemning hævet over de travle gader nedenfor.

    Særligt om foråret og sommeren er High Line smuk med farvestrålende blomster og grøn bevoksning imellem de offentlige kunstinstallationer. Parken strækker sig fra Gansevoort Street til 34th Street i Manhattans West Side-kvarter.

    Åbningstider: Dagligt fra kl. 07.00 til kl. 22.00

    Telefon: +1 212-500-6035

    Kort
  • 5

    Top of the Rock Observation Deck

    Se ud over New York fra toppen af et berømt tv-studie

    Top of the Rock Observation Deck
    • Oplevelser
    • Par
    • Familier
    • Billeder

    Top of the Rock Observation Deck giver adgang til en udendørs udkigsplatform på toppen af et af verdens mest berømte tv-studier. Udkigsplatformen ligger på adressen 30 Rockefeller Plaza, 70 etager over gadeniveau, og herfra er der kig til nogle af storbyens mest kendte vartegn og Central Park. Det er et af de bedste udsigtspunkter i New York, hvis du går efter et godt billede af Empire State Building.

    Du kan også købe billet til en rundvisning på 30 Rock for at se, hvor berømte tv-udsendelser som The Tonight Show med Jimmy Fallon er blevet filmet. Top of the Rock Observation Deck ligger i hjertet af Midtown Manhattan mellem 5th og 6th Avenue.

    Adresse: 30 Rockefeller Plaza, New York, NY 10112, USA

    Åbningstider: Dagligt fra kl. 10.00 til kl. 22.00

    Telefon: +1 212-698-2000

    Kort
  • 6

    One World Observatory

    Nå toppen af det genopbyggede World Trade Center

    One World Observatory
    • Oplevelser
    • Par
    • Familier
    • Billeder

    Fra One World Observatory får du et formidabelt udkig over New York fra en af byens allerhøjeste skyskrabere på 102. etage. One World Trade Center, der også kaldes Freedom Tower, ligger i hjertet af World Trade Centre Complex, som er blevet genopbygget efter den 11. september 2001. Øverst ligger See Forever Theatre, som omfatter en multiemediepræsentation, interaktive skærme og aktiviteter, der fortæller om New Yorks historie og kultur. Sky Portal har et cirkulært glasgulv, der får dig til at føle, at du svæver 100 etager over jorden.

    Hvis vi skulle beskrive oplevelsen med ét ord, må det være "episk". One World Observatory ligger i Financial District i Lower Manhattan.

    Adresse: 117 West St, New York, NY 10006, USA

    Åbningstider: Dagligt fra kl. 10.00 til kl. 19.00

    Telefon: +1 844-696-1776

    Kort
  • 7

    Manhattan Bridge

    Få en fantastisk udsigt over Chinatown og DUMBO

    Manhattan Bridge
    • Oplevelser
    • Par
    • Familier
    • Billeder

    Fra den mindre kendte Manhattan Bridge får du to unikke og interessante perspektiver på to forskellige områder i New York. Fra den ene ende af broen er der udsyn over Manhattans Chinatown, mens den modsatte ende byder på et fantastisk blik over DUMBO-kvarteret i Brooklyn. DUMBO, der står for "Down Under the Manhattan Bridge Overpass", summer af energi den første torsdag i hver måned, hvor du kan udforske alt fra kunstgallerier til fantastiske restauranter og barer.

    Det bedste ved Manhattan Bridge er, at broen er langt mindre befærdet af fodgængere end den nærliggende Brooklyn Bridge. Det betyder, at der er færre mennesker og bedre plads til at nyde panoramaet.

    Adresse: Manhattan Bridge, New York, NY 11201, USA

    Kort
  • 8

    Edge Observation Deck

    Nyd udsigten 335 meter over jordens overflade

    Edge Observation Deck
    • Oplevelser
    • Par
    • Familier
    • Billeder

    Edge Observation Deck er et arkitektonisk vidunder og en af de højest beliggende udendørs platforme på den vestlige halvkugle. Den udhængende udkigsplatform rager knap 20 meter ud fra selve bygningen, så det føles næsten, som om du svæver i luften, mens du beundrer panoramaudsigten over byen. Et lille område at platformen er udstyret med glasgulv, så du kan kigge ned på de små mennesker, der går på gaden 335 meter længere nede.

    Du kan dog også nøjes med at nyde skuet på sikker afstand af glasvæggene, hvis du ikke er så glad for højder. Edge Observation Deck er blandt de bedste udsigtspunkter i New York og ligger i Midtown Manhattan, ca. 10 minutters gang fra 34 St - Penn Station.

    Adresse: 30 Hudson Yards, New York, NY 10001, USA

    Åbningstider: Dagligt fra kl. 10.00 til kl. 22.00

    Telefon: +1 332-204-8500

    Kort
  • 9

    Gantry Plaza State Park

    Iagttag solnedgangen over den ikoniske skyline

    Gantry Plaza State Park
    • Oplevelser
    • Par
    • Familier
    • Billeder

    Gantry Plaza State Park ligger ud til East River i Long Island City og byder på knap fem hektar med fantastisk vue til skylinen i Midtown Manhattan. Der er især mulighed for at tage flotte billeder ved solnedgang, hvor himlen forvandles til et fortryllende kalejdoskop af lyserøde, orange og gule nuancer bag skyskraberne, og lyset bliver reflekteret i glasfacaderne på smukkeste vis. Du kan blandt andet se ikoniske bygninger som Chrysler Building, Empire State Building og FN's hovedkvarter samt andre kendte bygninger, der knejser højt over bådene på East River.

    Dette parkområde er et rigtig godt sted at undslippe folkemængderne i Manhattan og Brooklyn. Stå af ved Vernon Blvd-Jackson Av Station i Queens, og gå otte minutter til Gantry Plaza State Park.

    Adresse: 4-09 47th Rd, Queens, NY 10007, USA

    Åbningstider: Dagligt fra kl. 08.00 til kl. 22.00

    Telefon: +1 718-786-6385

    Kort
  • 10

    Summit One Vanderbilt

    Tag et billede af dit eget uendelige spejlbillede

    Summit One Vanderbilt
    • Oplevelser
    • Par
    • Familier
    • Billeder

    Summit One Vanderbilt er blandt New Yorks højeste udsigtspunkter på toppen af en 427 meter høj skyskraber. For at nå derop skal du igennem en spejlsal med interaktive og fordybende skærme, efterfulgt af en tur med elevator til 91. etage. Infinity-rummet "Air" genspejler de omkringliggende bygninger, gader og himlen igen og igen i glasset, hvilket får New York til at virke uendelig. Observationsdækket omfatter to etager med god plads til at studere dit eget spejlbillede, der gentages i en uendelighed.

    Det er det perfekte sted at tage et sjovt billede til Instagram. Summit One Vanderbilt ligger i Midtown Manhattan, ca. fem minutters gang fra Grand Central Station.

    Adresse: 45 E 42nd St, New York, NY 10017, USA

    Åbningstider: Dagligt fra kl. 09.00 til midnat

    Telefon: +1 877-682-1401

    Kort