Kunne du tænke dig at opleve de bedste parker i New York? New York er meget mere end bare høje bygninger, luksusbutikker og fastfood. Dens største charme er de grønne parker, som kan findes i hele byen. I New Yorks parker kan du hvile dig og nyde roen, og måske vil du også kunne genkende nogle af stederne fra en populær film eller TV-serie.
Den mest utrolige udsigt over byen er altid kun et stenkast væk, så husk at tage kameraet med. Hver park i New York byder på hver sin andel af aktiviteter, såsom musik, teater, sport og spiseoplevelser. Hvis du får brug for en pause fra labyrinten af skyskrabere, er parkerne helt klart der, du skal søge hen.
- 1
Central Park
Byens berømte park med masser af aktiviteter
- Oplevelser
- Lavt budget
- Par
- Familier
- Billeder
Central Park i New York behøver ingen introduktion, men selvom den er berømt, ved de færreste måske, hvad man egentlig kan se og lave der. Gå mod Conservatory Garden, hvor de grønne arealer altid er velplejede og i forandring. Her vil du se smukke blomsterarrangementer og anden flora fra området. Du kan også prøve en karrusel, der er over hundrede år gammel – et kærkomment levn fra Coney Island.
Eller undersøg, om der er livemusik nogen steder i Central Park – der er helt sikkert et gratis show eller to. Og inden du skal se Shakespeare om aftenen, kan du passende sejle en tur på søen i en gondol. Uanset om du tager på en spontan vandretur eller nøjsomt planlægger en liste over de steder, du skal se, kan du nemt tilbringe en hel dag her.
Åbningstider: Dagligt fra kl. 06.00 til kl. 01.00
Telefon: +1 212-310-6600
Kort - 2
Bryant Park
En kølig oase midt på Manhattan
- Lavt budget
- Par
- Familier
- Billeder
- Shopping
Bryant Park betragtes som en central plads på Manhattan, og der sker bestemt også en masse. Dette er stedet for sæsonbestemte begivenheder – læg et tæppe ud på græsset og se en film, tag ud at skøjte om vinteren, og gå gennem julebutikkerne sidst på året.
Du kan også udforske Bryant Parks franske marked, som opstilles i de varme måneder, og som introducerer dig til en helt ny verden af olivenolie og ost. Hvis du bliver sulten, men ikke vil gå for langt, kan du slå dig ned på en af de restauranter, der tilbyder hyggelige udendørs siddepladser, såsom Southwest Porch og Bryant Park Grill.
Adresse: New York, NY 10018, USA
Åbningstider: Mandag til torsdag fra kl. 07.00 til kl. 22.00 og fredag til søndag fra kl. 07.00 til kl. 23.00
Telefon: +1 212-768-4242
Kort - 3
The Battery
Den bedste udsigt i New York
- Lavt budget
- Par
- Familier
- Mad
- Billeder
The Battery i New York er et besøg værd hovedsageligt på grund af udsigten. Promenaden ved Hudson River byder på en fantastisk udsigt ud over havnen og Ellis Island. Hvis du kunne tænke dig at nyde synet af Frihedsgudinden med et fancy måltid og et glas vin i hånden, skal du besøge Pier A Harbour House. Her får du en frokost eller middag, du aldrig glemmer.
Du kan også tage et spil bordtennis eller pool i Rockefeller Park, eller besøge Irish Hunger Memorial, før du begiver dig ud på en eksklusiv shoppingtur på Brookfield Place. The Battery er mere end bare en flot park, og der er masser at opleve.
Adresse: New York, NY 10004, USA
Åbningstider: Dagligt fra kl. 06.00 til midnat
Telefon: +1 212-344-3491
Kort - 4
High Line
Et moderniseret levn fra New Yorks fortid
- Lavt budget
- Par
- Familier
- Billeder
High Line er en gammel godsbane på mere end to kilometer, der er blevet omdannet til en gangbro med grønne parkarealer. Her kan du gå blandt skyskraberne og se dem fra et helt nyt perspektiv, og sommetider er der også kunst og arkitektoniske installationer at finde undervejs.
Hvis du er heldig, kan du deltage i en af High Lines udendørs fester, begivenheder eller forestillinger, mens tirsdag aften er forbeholdt stjernekiggeri med højteknologiske teleskoper. Slap af og hvil fødderne, mens du får en bid mad eller nyder en cocktail. Hvis du har et stramt program, så bare rolig – du kan stille din sult i en af de mange madboder.
Adresse: New York, NY 10011, USA
Åbningstider: Mandag til fredag fra kl. 07.00 til kl. 19.00 og lørdag og søndag fra kl. 07.00 til kl. 23.00
Telefon: +1 212-500-6035
Kort - 5
Brooklyn Bridge Park
Tag dit eget billede af den berømte bro
- Lavt budget
- Par
- Familier
- Billeder
- Shopping
Brooklyn Bridge Park ligger lige ved siden af et af de mest trendy kvarterer i New York, og det er et af de steder i byen, du bare må besøge. Man kan vist roligt sige, at det er knudepunkt for diverse sportsaktiviteter, blandt andet beachvolley, fodbold og basketball, og der er endda også en skaterbane. Hvis du er mere til en rolig slentretur, får du stadig en af de bedste udsigter over Manhattans skyline, og med et stort udvalg af madsteder i nærheden er det nemt at købe ind til en picnic.
Udforsk også Empire Stores, hvis du vil se et varehus, der er blevet omdannet til et shoppingcenter med en utrolig udsigt. Om aftenen kan du svinge forbi St. Ann's Warehouse, hvis du vil nyde et godt liveshow – husk at booke billetter i forvejen. Og fik vi nævnt, at de har en gårdhave, der vil gøre dine Instagram-følgere grønne af misundelse?
Adresse: 334 Furman St, Brooklyn, NY 11201, USA
Åbningstider: Dagligt fra kl. 06.00 til kl. 01.00
Telefon: +1 718-254-8779
Kort - 6
Washington Square Park
En park for de unge af sind
- Par
- Familier
- Mad
- Natteliv
- Billeder
Washington Square Park er et populært tilholdssted for unge i New York. Greenwich Village har utvivlsomt et ry for at tiltrække unge mennesker, mest på grund af de førsteårsstuderende, der også bor i området. Den ungdommelige energi i Washington Square Park gør, at den føles som verdens centrum. Find dit kamera frem, og tag et billede af springvandet og buen, der tilsammen minder om Paris.
I nærheden kan du finde masser af fremragende spisesteder, såsom Joe's Pizza og Molly's Cupcakes, hvoraf sidstnævnte tilbyder brætspil, du kan spille tiden væk med. Udforsk også Comedy Cellar for at komme helt tæt på den amerikanske underholdningshistorie, hvor komikere som Chris Rock og Jerry Seinfeld tidligere har optrådt.
Adresse: Washington Square, New York, NY 10012, USA
Åbningstider: Dagligt fra kl. 06.00 til midnat
Telefon: +1 212-639-9675
Kort - 7
Flushing Meadows-Corona Park
En park med et videnskabeligt præg
- Lavt budget
- Familier
- Billeder
Flushing Meadows-Corona Park byder på et væld af oplevelser med et videnskabeligt præg, idet den er hjemsted for New Yorks Hall of Science, Queens Museum og Queens Zoo. Der er til flere dages sjov for hele familien på dette sted, som også tidligere har været vært for en verdensudstilling.
Når hjernen trænger til at hvile ovenpå de mange indtryk, kan du passende tage en skøjte- eller svømmetur, ro over søen eller spille dig gennem minigolfbanens 18 huller. Der er mange grunde til, at Flushing Meadows-Corona Parks i Queens er blandt de bedste parker i New York.
Adresse: Grand Central Pkwy og Van Wyck Expy, 11354, USA
Åbningstider: Dagligt fra kl. 06.00 til kl. 21.00
Telefon: +1 718-760-6565
Kort - 8
Prospect Park
Central Parks lillesøster
- Lavt budget
- Familier
- Billeder
Prospect Park afspejler Brooklyns landlige fortid og byder på mere rolige og afdæmpede omgivelser. Parken vil få byen til at føles langt væk og egner sig perfekt til at få et tiltrængt pusterum fra stress og jag. De besøgende kan vandre ad flere stier, som hver er omkring halvanden km lange.
Medbring din cykel eller dine løbesko, hvis du trænger til at røre dig, eller kom forbi en midsommeraften for at høre livemusik eller se en film under stjernerne. Uanset hvad du laver i Prospect Park, vil du helt sikkert opleve den fredfyldte atmosfære. Husk også at tage et billede med Camperdown Elm Tree – parkens berømte elmetræ.
Adresse: Brooklyn, New York, USA
Åbningstider: Dagligt fra kl. 05.00 til kl. 01.00
Kort - 9
City Hall Park
Mærk New Yorks storhed
- Lavt budget
- Par
- Familier
- Billeder
City Hall Park er et pragtfuldt sted, hvor du kan sidde for en stund og beundre arkitekturen i nogle af New York Citys smukkeste bygninger. Parken er en af de mindre af slagsen, men du vil stadig nemt kunne genkende City Hall Park fra berømte billeder, når du træder ind på de grønne områder. Hvis du går rundt i Lower Manhattan, er det en af de bedste parker i New York.
Måske du er heldig at se et par nygifte komme ud af rådhuset med deres vielsesattest i hånden. Alt i alt er det nok mest udsigten, der tiltrækker folk, men det er også helt begrundet.
Adresse: Broadway &, Chambers St, New York, NY 10007, USA
Åbningstider: Dagligt fra kl. 06.00 til midnat
Telefon: +1 212-639-9675
Kort - 10
Riverside Park
En fredelig oase i centrum af byen
- Lavt budget
- Familier
- Billeder
Riverside Park ligger kun en kort gåtur fra Broadway, men du vil blive overrasket over, hvor godt gemt og rolig den er. De lokale foretrækker at gå gennem Riverside Park i modsætning til Central Park, som kan være ret turistet. Freden og roen her er uovertruffen, og det samme er nogle af udsigterne. Ligesom så mange andre steder i New York vil du kunne genkende flere områder fra berømte billeder og film, hvilket du forhåbentlig aldrig bliver træt af.
En gåtur langs Hudson River vil være blandt dine yndlingsøjeblikke i byen. Husk også at tage forbi det storslåede mausoleum Grant's Tomb, som var det sidste hvilested for USA's 18. præsident, Ulysses S. Grant.
Telefon: +1 212-870-3070
Kort