I Hamborg finder du det hele: fra elegante arkader med luksusvarer og butikker med de nyeste designvarer til familievenlige og mere prisvenlige indkøbscentre og traditionelle fiskemarkeder med hyggelige madboder. Få det bedste ud af den moderne havneby med denne guide til de bedste shoppingoplevelser i Hamborg.
- 1
Alsterarkaden
- Shopping
Hamborgs renæssance-inspirerede shoppingarkade Alsterarkaden lokker med eksklusive butikker på den ene side og små caféer på den anden. Her kan du gå på jagt efter de nyeste must-haves inden for mode eller ekstravagante smykker. Ofte besøges arkaden af dygtige gademusikanter, hvilket skaber en nærmest sydlandsk stemning.
Adresse: Alsterarkaden, 20354 Hamborg, Tyskland
Kort - 2
Neuer Wall
- Shopping
På den anden side af Adolphbrücke over for rådhuset ligger shoppingstrøget Neuer Wall, der er kendt for sit udvalg af ekstravagante og eksklusive modebutikker. Her kan du blandt andet shoppe amok i Armani, Jil Sander og Louis Vuitton. Oven på al den shopping kan du puste ud med en cappuccino på Café Engelchen. Indgangen ser måske ikke ud af det store, men fra de store vinduer i caféen på anden sal har du en flot udsigt over den travle gade.
Adresse: Neuer Wall, 20354 Hamborg, Tyskland
KortBillede taget af Jean Pierre Hintze (CC BY-SA 2.0) Redigeret
- 3
ABC-Strasse
- Shopping
Få minutters gang fra Hamborgs Jungfernstieg-promenade ligger LUMAS, der sælger originale og ofte signerede fotoværker af unge tyske kunstnere. Fotoudstillingerne suppleres af boglanceringer og kunstnerforedrag. Ved siden af ligger kunstgalleriet Hamburger Galerie, der specialiserer sig i salg af moderne kunst med fokus på amerikansk popkunst.
Adresse: LUMAS Hamburg, ABC-Strasse 51, 20354 Hamborg, Tyskland
- 4
Fischmarkt
- Shopping
De højtråbende sælgere på Hamborgs traditionsrige Fischmarkt er en institution og attraktion i sig selv. Fiskemarkedet finder sted tidligt søndag morgen og er et af byens helt store trækplastre. Fiskemarkedet er dog mere end bare en turistattraktion, og du kan sagtens være heldig at gøre en god handel. Det betaler sig at prutte om prisen på dagens fisk, friskplukkede blomster eller store frugtkurve, hvilket er en del af markedets charme. Som med alle fiskeauktioner er der dog den lille hage, at du skal meget tidligt op. Af samme grund kan det være en god ide at booke et hotel tæt på fiskemarkedet, i hvert fald hvis du vil være med fra starten kl. 05.00.
Adresse: Grosse Elbstrasse 9, 22767 Hamborg, Tyskland
Kort - 5
Europa Passage
- Shopping
Lad dig friste af italienske sko eller spanske smykker, mens du nyder en softice i Hamborgs Europa Passage. Dette moderne indkøbscenter med 120 forskellige butikker befinder sig mellem Jungfernstieg og Mönckebergstrasse. Øverst oppe er der en fantastisk udsigt over Alster-søernes springvand og mange både.
Adresse: Ballindamm 40, 20095 Hamborg, Tyskland
Kort - 6
Jungfernstieg
- Shopping
Butiksvinduerne på Jungfernstieg, der er Hamborgs shoppinggade nummer 1, lokker blandt andet med det nyeste inden for skomode og de fineste lædervarer. Siden gadens tilblivelse i det 19. århundrede har Jungfernstiegs beliggenhed direkte ud til Alster-søen gjort gaden til et af byens mest populære promenadestrøg. Samme status nydes i dag af hotellerne langs Jungfernstieg, der hører til byens mest populære. Hamburger Hof er en lys, glasoverdækket shoppingpassage, der ligger i en sidegade til hovedstrøget.
Adresse: Jungfernstieg, 20354 Hamborg, Tyskland
KortBillede taget af Max Stolbinsky (CC BY 2.0) Redigeret
- 7
Karoviertel
- Shopping
En række hippe lokale designere har slået sig ned i det lille kvarter Karoviertel, der ligger mellem Hamborg Messe og Heiligengeistfeld. Her kan du købe unika fra små designstudier, inden du spadserer videre til det alternative Schanze-kvarter, der bugner af små butikker og caféer.
Adresse: Karoviertel, Hamborg, Tyskland
KortBillede taget af www.sommer-in-hamburg.de (CC BY 2.0) Redigeret
- 8
St. Pauli
- Shopping
Sjældne antikviteter og spøjse genstande fra søfartens verden får folk til at valfarte til Hamborgs St Pauli-distrikt, hvor butikker som Harry's Hamburger Hafenbasar sælger voodoo-masker, modelbåde og afrikanske sværd. På de fleste dage er der desuden små gademarkeder, hvor du kan gøre tilsvarende kuriøse fund.
Adresse: St. Pauli, Hamborg, Tyskland
KortBillede taget af Andrew Moore (CC BY-SA 2.0) Redigeret
- 9
Alsterhaus
- Shopping
Alsterhaus på strøggaden Jungfernstieg er Hamborgs mest traditionsrige stormagasin. Afdelingen med håndtasker og smykker er kendt for at tiltrække byens fashionable klientel, mens resten af sortimentet i høj grad også henvender sig til familier og mennesker med en almindelig indkomst.
Adresse: Jungfernstieg 16-20, 20354 Hamborg, Tyskland
Kort - 10
St. Pauli Nachtmarkt
- Shopping
På Spielbudenplatz i hjertet af Reeperbahn kan du på lørdage opleve det særlige St. Pauli Nachtmarkt. Mellem kl. 17.00 og kl. 21.30 kan du gå på opdagelse blandt de mange farvestrålende boder, der både lokker med designermøbler, antikviteter, streetfood, regionale fødevarer og diverse krimskrams. Hvis du opleve mere af denne livlige og sprælske bydel, kan du med fordel reservere et hotel i området omkring St. Pauli-Landungsbrücken.
Adresse: Spielbudenplatz 1, 20359 Hamborg, Tyskland
KortBillede taget af Tony Webster (CC BY 2.0) Redigeret