Cool festivaler og markeder i Paris

7 cool festivaler og markeder i Paris

Deltag i disse sjove og festlige events i Paris

Der er et meget varieret program af cool festivaler og markeder i Paris, hvis du gerne vil opleve andre sider af byen end de klassiske seværdigheder og museer. De er alle spændende og originale og ikke mindst udpræget parisiske.

Vin er omdrejningspunktet ved to af disse arrangementer, men der er også mange andre temaer, såsom cirkus, engelsk teater og chokolade, som vil gøre dit besøg i den franske hovedstad til noget lidt udover det sædvanlige. Alle disse events afholdes på forskellige tidspunkter i løbet af året, så du skal bare sørge for at planlægge dit ophold efter det.

1. Fête de la Musique

Vær med, når musikere indtager gaderne i Paris

Fête de la Musique i Paris

Velegnet til: Billeder, Natteliv, Lavt budget


Fête de la Musique er en anderledes musikfestival, der afholdes hvert år den 21. juni. Her opfordres alle musikere i hele Frankrig til at gå ud og optræde i gaderne. Selvsagt tiltrækker eventet flest deltagere i hovedstaden Paris. Udover de amatørbands og -musikere, der spiller i gaderne, afholdes der også store gratiskoncerter med professionelle kunstnere på Paris’ største torve og pladser.

Hvornår: Hvert år den 21. juni
Hvor: Paris’ gader og pladser (og alle andre byer i Frankrig)

2. Le Grand Tasting

Løft glasset på de bedste franske vinfestivaler

Vin

Le Grand Tasting er en begivenhed over to dage, som ingen feinschmeckere må gå glip af. Festivalen afholdes i december i det underjordiske shoppingcenter Le Carrousel du Louvre på Rue de Rivoli. Le Grand Tasting er blevet kaldt den bedste vinfestival i Frankrig med over 400 vinproducenter og ønologer. Med vinsmagningskurser, degustation af nyligt producerede vine samt kurser i sammensætning af mad og vin vil du helt sikkert blive klogere i løbet af de to dage.

Hvornår: Hvert år i december
Hvor: Le Carrousel du Louvre på Rue de Rivoli

Se overnatningssteder i nærheden

Destination card image

Le Grand Tasting

3. Paris Fringe Festival

En international festival for udøvende kunstarter

Forestilling

Velegnet til: Par, Billeder, Lavt budget


Paris Fringe Festival er en hyldest til internationalt teater og udøvende kunstarter med kunstnere og teaterkompagnier fra hele verden. Moderne dans, comedy og teaterforestillinger er på programmet på denne festival, hvor de fleste forestillinger fremføres på engelsk. Spillestederne og datoerne er forskellige fra år til år.

Hvornår: Årligt
Hvor: I et af Paris’ mange teatre

Se overnatningssteder i nærheden

Destination card image

Paris Fringe Festival

4. Salon du Chocolat

Et rendezvous for chokoladeelskere

Chokolade

Velegnet til: Mad


Alle, der elsker chokolade, bør lægge vejen forbi Palais des Congrès de Paris i slutningen af oktober. Her afholdes nemlig den årlige messe Salon du Chocolat. Denne internationale handelsmesse er velbesøgt af kunsthåndværkere, kokke, kakaoproducenter og chokoladevirksomheder fra over 60 lande. Her kan du opleve alt fra en modeopvisning med chokolade til udstillinger med chokoladeskulpturer, så der er rig mulighed for at forkæle din søde tand med nogle af verdens bedste chokolader.

Hvornår: Hvert år i slutningen af oktober
Hvor: Palais des Congrès de Paris, Place de la Porte Maillot

Destination card image

Salon du Chocolat

5. Festival Mondial du Cirque de Demain

Imponerende cirkuskunster udført af unge internationale artister

Cirkus

Velegnet til: Familier, Billeder


På Festival Mondial du Cirque de Demain kan du opleve unge cirkusartister fra hele verden. De optræder foran en international jury og andre tilskuere. Der uddeles guld-, sølv- og bronzemedaljer til de bedste artister som en form for cirkus-OL. De dyster i kategorier som akrobatik, linedans, jonglering og meget mere. Du vil uden tvivl blive imponeret af de talentfulde artister, der alle er under 25 år.

Hvornår: Hvert år i slutningen af januar
Hvor: På Pelouse de Reuilly i den vestlige ende af parken Bois de Vincennes

Destination card image

Festival Mondial du Cirque de Demain

6. Fête des Vendanges

Smag på de sidste lokale vine fra Paris

Fête des Vendanges i Paris

Velegnet til: Mad


Fête des Vendanges er en festival til fejring af druehøsten, som afholdes i midten af oktober på den vestlige side af Montmartre-bakken. På denne festival kan du smage på vine fra Clos Montmartre, der er den sidste tilbageværende vingård i Paris. Programmet byder på alt fra koncerter og udstillinger til prøvesmagninger af hjemmelavede og regionale produkter. Der er høj stemning på festivalen, som omfatter over 40 barer og restauranter i det 18. arrondissement i Paris.

Hvornår: Hvert år i midten af oktober
Hvor: På den vestlige side af Montmartre-bakken

Se overnatningssteder i nærheden

Destination card image

Fête des Vendanges

Stephan Audiger
Rejseentusiast

Denne artikel indeholder meninger fra Go Guides’ redaktion. Hotels.com kompenserer skribenter for tekster, som fremgår på denne side. Kompensationen kan inkludere rejser og andre omkostninger.