De bedste parker i Paris byder på et stort udvalg af planter, dyr og seværdigheder. Du kan gå på opdagelse i parker med store samlinger af hjemmehørende og eksotiske planter og naturvidenskabelige museer, ligesom der er landskabshaver med spændende arkitektur.
En del af de store parisiske parker er ikke bare grønne oaser, men rummer også zoologiske haver, forlystelseshaver, monumenter og skulpturer. Det helt store spørgsmål er, om du leder efter et sted til en picnic, en løbetur eller en familieudflugt med børnene, og så er det bare at vælge blandt de bedste parker i Paris til formålet.
- 1
Jardin des Plantes
Dyk ned i naturvidenskab og planteliv
- Billeder
Jardin des Plantes er den største af den franske hovedstads botaniske haver, der både rummer væksthuse, kunstværker, arkiv, bibliotek og en zoologisk have. Haven fungerede oprindeligt som kongelig have for lægeplanter i 1600-tallet og ligger i det 5. arrondissement, 12 minutter fra centrum.
Hvis du går op i planter og naturvidenskab, får du her rig mulighed for at kigge nærmere på dem og blive klogere, både i de fire væksthuse med planter fra for eksempel Mexico og Australien, men også på de fire museer med fokus på mineraler, zoologi, palæontologi og botanik. Jardin des Plantes er inddelt i forskellige zoner med blandt andet alpine planter og en rosenhave.
Adresse: 57 Rue Cuvier, 75005 Paris, Frankrig
Åbningstider: Lørdag til torsdag fra kl. 07.30 til kl. 18.30, fredag fra kl. 07.00 til kl. 18.30.
Telefon: +33 (0)1 40 79 56 01
Kort - 2
Monceau Park
Kig på engelsk havearkitektur
- Lavt budget
- Par
- Familier
- Billeder
Den offentlige Monceau Park strækker sig over 8,2 hektar og er en have i engelsk stil med en række dekorative konstruktioner, legeområder for børn og statuer af berømte personligheder. Parken ligger omkring 18 minutter fra centrum i det 8. arrondissement og er populær blandt både lokale og besøgende.
Den engelske landskabshave er karakteriseret ved en mere naturlig tilgang end den franske barokhave med krogede gangstier og havearkitektur. I Monceau Park finder du for eksempel et kinesisk fort, korintiske søjler og en hollandsk vindmølle, som alle kan udforskes på din rundtur på stedet. En række franske kulturpersoner er også hyldet med statuer i parken, blandt andet Ambroise Thomas og Charles Gounod.
Adresse: 35 Boulevard de Courcelles, 75008 Paris, Frankrig
Åbningstider: Dagligt fra kl. 07.00 til kl. 21.00
Kort - 3
Bois de Vincennes
Besøg seværdighederne i denne enorme skovpark
- Billeder
Bois de Vincennes eller Vincennesskoven er en af de største og bedste parker i Paris, hvor du blandt andre seværdigheder kan opleve en zoologisk have, en hestevæddeløbsbane og en cykelbane. Parken ligger ved det tidligere kongelige slot Château de Vincennes, omkring en halv time fra centrum.
Bois de Vincennes er ikke kun skovarealer, du finder også en have i engelsk stil med smukke søer og en farverig botanisk have på stedet. Der er selvfølgelig også mange træer, blandt andet i den forstbotaniske have, der rummer mere end 2.000 træer og buske, herunder historiske æble- og pæretræer. Hvis du har tid til at se mere, finder du også den populære Paris Zoo her i parken. Den zoologiske have har for nylig gennemgået en omgribende renovering til flere hundrede millioner euro.
Adresse: Route de la Pyramide, 75012 Paris, Frankrig
Åbningstider: Dagligt fra kl. 09.30 til kl. 20.00
Telefon: +33 (0)1 49 57 15 15
Kort - 4
Paris Blomsterpark
Lad dig betage af de mange blomster i denne park
- Billeder
Paris Blomsterhave eller Parc Floral de Paris, som den hedder på fransk, udgøres af en park og en botanisk have med en sø, vandinstallationer, en koncertscene og andre seværdigheder i Bois de Vincennes, Vincennesskoven. Der bliver afholdt en række blomsterudstillinger i løbet af året i parken, der ligger omkring en halv time fra centrum.
I de små blomsterhaver kan du se rododendroner, irisser, georginer, krydderurter, kaktus og japanske bonsaiplanter. Du kan også nyde synet af søen og de forskellige damme med lotusblomster og åkander. I Paris Blomsterhave er der en scene til koncerter, en café, udstillingshaller, et kunstgalleri, et minitog og en legeplads for børn.
Adresse: Route de la Pyramide, 75012 Paris, Frankrig
Åbningstider: Dagligt fra kl. 07.30 til kl. 17.00
Telefon: +33 (0)1 49 57 25 50
Kort - 5
Belleville Park
Nyd udsigten over byernes by omgivet af grønt
- Billeder
Belleville Park er et godt bud, hvis du gerne både vil nyde godt af grønne omgivelser og en fantastisk udsigt over Paris, for denne enorme park ligger på bakken af samme navn i 108 meters højde. Her i det 20. arrondissement omkring et kvarter fra centrum finder du udover udsigten også blomsterhaver, en legeplads af træ, som børnene kan boltre sig på, og et friluftsteater.
Slå dig ned på den kæmpe græsplæne blandt Belleville Parks over 1.200 træer og buske, mens du kigger på de smukke blomsterbede, eller gå langs vandløbet, der bevæger sig ned ad bakken via små vandfald. Når børnene har leget færdig på legepladsen, er der også bordtennisborde at prøve af, ligesom udsigtspunktet øverst oppe er udsmykket med finurlig streetart.
Adresse: 47 Rue des Couronnes, 75020 Paris, Frankrig
Åbningstider: Dagligt fra kl. 08.00 til kl. 21.30
Telefon: +33 (0)1 43 15 20 20
Kort - 6
Montsouris Park
Udforsk byens flora og fauna
- Billeder
Lad roen falde over dig i Montsouris Park, omgivet af masser af blomster, buske, træer og græsplæner, du kan sidde på, hvis ikke du vil udforske stedets sø, teater og andre seværdigheder. Parken ligger en halv time fra centrum i det 14. arrondissement og er blandt de fire parker i Paris, der er placeret i de fire kompasretninger, nord, vest, øst og til allersidst syd, som i Montsouris Parks tilfælde.
Et af de interessante vartegn i parken er et stenmonument, der markerer Paris-meridianen, en tidligere konkurrent til Greenwich-meridianen som nulmeridian. Der er også rig mulighed for at kigge nærmere på flora og fauna her, hvor du kan finde hængebøg, platantræer, tretorn og mahoniebuske. Ved søen holder skildpadder, gæs, fiskehejrer og ænder til.
Adresse: 2 Rue Gazan, 75014 Paris, Frankrig
Åbningstider: Dagligt fra kl. 07.00 til kl. 19.00
Telefon: +33 (0)1 53 90 67 14
Kort - 7
Promenade Plantée
Se en park, der går i højden
- Billeder
På den tidligere højbane Viaduc des Arts finder du den aflange park Promenade Plantée, der også fungerer som en grøn gangsti med en skøn udsigt over Paris. Beliggenheden til vejrs i byrummet gør stedet til en ganske unik park, som ligger i det 12. arrondissement, omkring en halv time fra centrum af byen.
På Promenade Plantée kan du gå en tur i 10 meters højde over byens larm, mens du iagttager udsigten fra stien, der er beplantet med træer på hver side. Tag trappen op til parken fra gadeplan, hvor der er indrettet kunstværksteder i viaduktens hvælvinger, som du også kan besøge før eller efter.
Adresse: 1 Coulée verte René-Dumont, 75012 Paris, Frankrig
Åbningstider: Mandag til fredag fra kl. 08.00 til kl. 17.45 samt lørdag og søndag fra kl. 09.00 til kl. 17.45
Kort - 8
André Citroën Park
Oplev en moderne have med en række vandelementer
- Billeder
André Citroën Park er en af byens nyere parker, der strækker sig over et kæmpe område på Seinens vestlige bred, hvor den parisiske Citroën-fabrik tidligere lå. Her kan du gå på opdagelse i forskellige haver, væksthuse og gå langs stedets spejlbassin, der alt sammen befinder sig i det 15. arrondissement omkring en halv time fra centrum.
Sanserne bliver forkælet i André Citroën Park, hvor du kan lade dig afkøle af springvandets stråler eller spejle dig i den store kanal og spejlbassinet med tilhørende hængebro. Kig også nærmere på parkens temahaver, der hver især er knyttet til en sans, en ugedag, en farve og et metal.
Adresse: 2 Rue Cauchy, 75015 Paris, Frankrig
Åbningstider: Dagligt fra kl. 08.00 til kl. 17.45
Telefon: +33 (0)1 53 98 73 84
Kort - 9
Bois de Boulogne
Tag børnene med til en historisk forlystelsespark
- Familier
- Billeder
Bois de Boulogne eller Boulogneskoven er en kæmpe skovpark, der rummer flere botaniske haver og landskabshaver, en zoologisk have, en forlystelsespark, en række søer og andre seværdigheder. Der bliver afholdt en række arrangementer og festivaler her i parken, der er en af Paris' største og ligger omkring en halv time fra centrum i det 16. arrondissement.
Blandt højdepunkterne i Bois de Boulogne er en have i engelsk stil med et vandfald og søer, mindre botaniske haver og landskabshaver og et historisk slot. Det sværeste bliver måske at vælge, hvad du vil se blandt de mange muligheder, hvad end du lægger vejen forbi de smukke væksthuse for at udforske planter eller går med hele familien i zoologisk have eller i den traditionsrige forlystelsespark, Jardin d'Acclimatation.
Adresse: 75016 Paris, Frankrig
Telefon: +33 (0)1 53 92 82 82
Kort - 10
Champ-de-Mars Park
Hold picnic på en tidligere eksercerplads
- Billeder
Champ-de-Mars Park er et af de største grønne områder i Paris, der begynder ved Eiffeltårnet og strækker sig 780 meter i lige linjer med stier, statuer, græsplæner og træer. Området blev tidligere brugt af det franske militær som paradeplads, men er nu omdannet til en af Paris' bedste parker, kun 20 minutter fra centrum.
For enden ligger den imponerende bygning École Militaire, der huser officersskolen og blev grundlagt i 1700-tallet. Fra Champ-de-Mars Park får du en helt uovertruffen udsigt til Eiffeltårnet, og de grønne græsplæner er derfor naturligt nok populære som picnicsted for både pariserne og besøgende.
Adresse: 2 Allée Adrienne Lecouvreur, 75007 Paris, Frankrig
Kort