Hvis du besøger København med din bedre halvdel, kommer I ikke til at kede jer – hovedstaden er nemlig spækket med skønne og romantiske oplevelser. Uanset om vejret arter sig eller ej, byder København på et stort udvalg af hyggelige aktiveter – både inde og ude. I finder desuden en masse gode barer og restauranter på blandt andet Christianshavn og Nørrebro, hvor der er plads til alle.

    Gå en tur i vores romantiske hovedstad hånd i hånd, eller tag cyklen gennem de brostensbelagte gader til smukke parker, slotte, kunstmuseer og historiske seværdigheder. København byder desuden på en masse kulinariske oplevelser, hvor I blandt andet kan nyde en helt særlig middag på en af de mange Michelin-restauranter. Tjek vores guide til Københavns mest romantiske seværdigheder, hvis du planlægger en hyggelig ferie for to i København.

    1

    Botanisk Have i København

    Nyd udsigten over København fra toppen af Observatoriehøjen

    • Par
    • Familier
    • Lavt budget

    Botanisk Have i København rummer over 13.000 plantearter fra troperne, Arktis og Europas bjergområder. Der er over 25 væksthuse i haven, hvoraf det ældste er Palmehuset. Det blev anlagt i 1874 og har et 16 meter højt udkigspunkt, som er tilgængeligt via en vindeltrappe. Der er gratis adgang til Botanisk Have i København året rundt, mens der skal betales entré til Palmehuset. Vær opmærksom på, at både haven og væksthusene kun er åbne på bestemte tidspunkter.

    Læs mere

    Adresse: Gothersgade 128, 1123 København K, Danmark

    Åbningstider: Dagligt fra kl. 08.30 til kl. 16.00 (fra april til september indtil kl. 18.00)

    Telefon: +45 3532 2222

    Kort

    Billede taget af Maria Eklind (CC BY-SA 2.0) Redigeret

    2

    Ny Carlsberg Glyptotek

    Se over 10.000 mesterværker på dette kunstmuseum fra det 19. århundrede

    • Par
    • Billeder
    • Lavt budget
    • Historie

    På Ny Carlsberg Glyptotek udstilles brygger Carl Jacobsens personlige samling af over 10.000 mesterværker fra Rom, Egypten, Grækenland, Frankrig og Danmark. Efter en bid brød med udsigt til Vinterhaven under glaskuplen kan I udforske samlingen af fransk kunst ovenpå. Foruden værker af Toulouse-Lautrec og Van Gogh har museet en af verdens største samlinger af Gauguin-malerier. Paul Gauguin var gift med en dansk kvinde, og det lys, som han har indfanget på mange af sine malerier, svarer til andre danske maleres arbejde samt lyset i det danske landskab.

    Læs mere

    Adresse: Dantes Plads 7, 1556 København V, Danmark

    Åbningstider: Tirsdag til onsdag samt fredag til søndag fra kl. 10.00 til kl. 17.00, torsdag fra kl. 10.00 til kl. 21.00. Lukket om mandagen.

    Telefon: +45 3341 8141

    Kort

    Billede taget af Jorge Láscar (CC BY 2.0) Redigeret

    3

    Thorvaldsens Museum

    Se Bertel Thorvaldsens samling af skulpturer fra det 19. århundrede

    • Par
    • Historie

    Thorvaldsens Museum fra 1848 er et af Danmarks ældste kunstmuseer. Her udstilles værker af den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen samt hans personlige samling af romerske, græske og egyptiske antikviteter. I stueetagen kan I gå på opdagelse blandt hans gipsskulpturer af figurer fra græsk mytologi som Jason med det gyldne skind, Achilleus, Penthesilea og Adonis. Thorvaldsens Museum har også midlertidige udstillinger fra tid til anden, som tiltrækker mange kunstinteresserede, der gerne vil lære mere om billedhuggerens liv.

    Læs mere

    Adresse: Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K, Danmark

    Åbningstider: Tirsdag til søndag fra kl. 10.00 til kl. 17.00. Lukket om mandagen.

    Telefon: +45 3332 1532

    Kort

    Billede taget af Alejandro (CC BY 2.0) Redigeret

    4

    Kronborg Slot

    Få en rundvisning på dette historiske slot

    • Par
    • Billeder
    • Historie
    • Grupper

    Kronborg er et renæssanceslot fra det 15. århundrede, som ligger i Helsingør, 45 kilometer nord for København. Her kan I udforske de kongelige gemakker og balsale, som er udsmykket med malerier og gobeliner, samt se den sagnomspundne statue af Holger Danske i kasematterne. Slottet er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og tiltrækker desuden mange fans af Hamlet hvert år i august, når Shakespeare Festival afholdes. Der opkræves entré til Kronborg Slot.

    Læs mere

    Adresse: Kronborg 2 C, 3000 Helsingør, Danmark

    Åbningstider: April til maj samt oktober: dagligt fra kl. 11.00 til kl. 16.00. Juni og september: dagligt fra kl. 10.00 til kl. 17.30. November til marts: tirsdag til søndag fra kl. 11.00 til kl. 16.00.

    Telefon: +45 4921 3078

    Kort

    Billede taget af Olivier Bruchez (CC BY-SA 2.0) Redigeret

    5

    Frederiksberg Have

    Nyd en picnic med udsigt til Frederiksberg Slot

    • Par
    • Familier
    • Billeder
    • Lavt budget
    • Historie

    Frederiksberg Have er et af de største grønne områder i København. Haven i engelsk stil støder op til København Zoo og kan dateres tilbage til det 18. århundrede. Der har været offentlig adgang siden 1852. Besøger du København med din bedre halvdel, er det oplagt at tage en tur i Frederiksberg Have. Om sommeren kan I leje en robåd hos Svendsens Bådfart til en beskeden pris og sejle rundt på de hyggelige vandløb. I kan også arrangere en romantisk picnic midt i de idylliske omgivelser med smuk udsigt til Frederiksberg Slot.

    Læs mere

    Adresse: Frederiksberg Have, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Åbningstider: Dagligt fra kl. 06.00 (lukker efter solnedgang)

    Telefon: +45 3395 4200

    Kort
    6

    Amager Strandpark

    Tag en dukkert, eller kast jer ud i en vandsportsaktivitet

    • Par
    • Familier
    • Lavt budget
    • Oplevelser

    Amager Strandpark ligger fem kilometer øst for Københavns Hovedbanegård og tiltrækker masser af strandgæster med sin to kilometer lange sandstrækning og tilhørende lave badevand. Parken udgøres af en kunstig ø med en naturlig strand i den nordlige ende, mens den sydlige ende byder på et udendørs fitnessområde og en lystbådehavn. Om sommeren er Amager Strandpark spækket med aktivitetsmuligheder som windsurfing og kajaksejlads, men I kan selvfølgelig også nøjes med at brede et håndklæde ud og nyde solen. Om aftenen kan I gå en romantisk tur langs stranden for at nyde den smukke udsigt over havet og Øresundsbroen.

    Læs mere

    Adresse: Amager Strand Promenaden 1, 2300 København S, Danmark

    Kort

    Billede taget af Thomas Rousing (CC BY 2.0) Redigeret

    7

    Kanalrundfart

    Nyd livemusik på en kanalrundfart i havnen og kanalerne

    • Par
    • Luksus

    En kanalrundfart gennem Københavns kanaler og havneområder kan være en sjov oplevelse for par, der besøger København. Fra vandet er der en smuk udsigt til mange af hovedstadens berømte bygningsværker og renæssanceslotte. Bådene sejler regelmæssigt fra flere steder i København, og undervejs fortæller guiderne om de seværdigheder, I passerer. Det er endda muligt at købe billetter til en kanalrundfart med livebands, der spiller blues eller jazz ombord. Endelig er der mulighed for at leje en privat båd, hvis I foretrækker romantisk sightseeing i jeres helt eget tempo.

    8

    Den Hirschsprungske Samling

    Bliv klogere på den danske guldalder på dette kunstmuseum

    • Par
    • Historie

    Den Hirschsprungske Samling udstiller danske malerier fra det 19. og 20. århundrede. Kunstmuseet hører under Parkmuseerne og har hjemme i en nyklassicistisk bygning, der huser tobaksproducenten Heinrich Hirschsprungs personlige samling. Der er otte tematiske udstillinger, hvoraf den ene er dedikeret til kvindelige kunstnere som Anna Ancher, Bertha Wegmann og Edma Frølich Stage. Hver søndag tilbyder museet gratis guidede rundvisninger. Der er gratis entré for besøgende under 18 år.

    Adresse: Stockholmsgade 20, 2100 København Ø, Danmark

    Åbningstider: Onsdag til søndag fra kl. 11.00 til kl. 16.00, sidste torsdag i måneden til kl. 20.00. Lukket mandag og tirsdag.

    Telefon: +45 3542 0336

    Kort

    Billede taget af Daderot (CC0 1.0) Redigeret

    9

    Meyers i Tårnet

    Nyd en romantisk middag i toppen af Christiansborgs tårn

    • Mad
    • Par
    • Luksus

    Meyers i Tårnet serverer moderne danske retter med panoramaudsigt over København. Restauranten har en sublim beliggenhed 106 meter over jorden i toppen af Christiansborgs tårn. Menukortet udgøres af et lækkert udvalg af klassiske danske retter, der tilberedes med sæsonens ingredienser, samt friskbagt brød, lækre oste og vine. Til frokost serveres der smørrebrød i det højloftede rum. Vil du overraske kæresten med en helt særlig og romantisk middag i København, er Meyers i Tårnet et godt valg.

    Adresse: Christiansborg Slotsplads, 1218 København K, Danmark

    Åbningstider: Tirsdag til lørdag fra kl. 11.15 til kl. 22.00 og søndag fra kl. 11.10 til kl. 16.30. Lukket om mandagen.

    Telefon: +45 2790 3061

    Kort

    Billede taget af Jorge Láscar (CC BY 2.0) Redigeret

    Penny Wong | Rejseentusiast

    Planlæg din næste rejse

    Derfor bør du reservere på Hotels.com

    Find inspiration

    Europa

    Rejsevarsel

    Se COVID-19-restriktioner.

    Se mere
    Gå til toppen af siden

    Maps