Som det eneste i Danmark og et af de få eksisterende i verden giver Kvindemuseet i Aarhus dig et spændende indblik i kønnenes nutidige, historiske og fremtidige betydning, og du må ikke tøve med at aflægge det et besøg!

    Kønskultur har aldrig været mere aktuelt, og museet vil berige dig med information og øget interesse inden for de aktuelle forhold mellem køn og kønnenes kulturhistorie. Når du går derfra, vil du uden tvivl føle dig som en ekspert i ligestilling, seksualitet og kønsproblematikker, og du vil nemt kunne snakke med om den spændende kønsdebat til det næste middagsselskab!

    Billede taget af RhinoMind (CC BY-SA 4.0) Redigeret

    Højdepunkter på Kvindemuseet

    Museet har en imponerende samling af gamle effekter og smukke genstande. Betragt for eksempel de velbevarede husholdningsartikler fra 1900-tallet, brudekjoler og kvinders accessoires gennem tiden, genstande fra 70’erners dagligdagsliv, eller opdag de interessante genstande fra Fødselsanstalten i Jylland.

    Museets udstillinger udskiftes løbende, så der vil altid være noget nyt og interessant at se, næste gang du besøger stedet. Tidligere spændende udstillinger har for eksempel centreret sig om kvinders stemmeret, kvinders liv i Nepal, og hvad børns tegninger kan lære os om køn og seksualitet. Hvem ved, hvad de kommende udstillinger byder på?

    Billede taget af Villy Fink Isaksen (CC BY-SA 2.5) Redigeret

    Godt at vide om Kvindemuseet

    Kvindemuseet i Danmark er en del af Kulturruten Danish Way of Life, der fortæller om det moderne Danmark fra 1950’erne til i dag. Ruten er lavet i samarbejde med Aarhus 2017 og VisitAarhus og inkluderer desuden Den Gamle By, Fængselsmuseet og Struer Museum.

    Kvindemuseet ligger midt i Aarhus centrum, så du har rig mulighed for at fortsætte din kulturelle rejse efter besøget. Tag for eksempel på Aarhus Teater eller Vikingemuseet, der begge ligger få minutters gang fra Kvindemuseet. Eller måske du har lyst til en bid brød på Restaurant Anker, imens du nyder den flotte udsigt over havnen?

    Kvindemuseet i Aarhus

    Adresse: Domkirkepladsen 5, 8000 Aarhus C, Danmark

    Åbningstider: Fra kl. 10.00 til kl. 17.00 tirsdag til lørdag, fra kl. 10.00 til kl. 16.00 søndag og på helligdage. Lukket om mandagen.

    Telefon: +45 25 45 45 10

    Planlæg din næste rejse

    Gå til toppen af siden