Siden Godsbanen i 2012 indtog lokalerne på den gamle godsbanegård i Aarhus, har dette produktionscenter været et vigtigt kulturelt omdrejningspunkt i Smilets by. Her kan du i den grad lade kreativiteten få frit spil i værkstederne, som tilbyder udstyr og kyndig hjælp fra personalet til alt mellem himmel og jord – har du en god idé eller et projekt i støbeskeen kan det blive til virkelighed lige hér.

Udover værkstederne afholdes der en lang række spændende udstillinger, markeder og oplæsninger i de rustikke lokaler, restauranten Spiselauget byder på en lækker frokost med lokale råvarer, og du kan endda gå en tur på taget!

Godsbanen i Aarhus - et af højdepunkterne ved "10 usædvanlige oplevelser i Aarhus" og "De 10 bedste aftenoplevelser i Aarhus". Læs alt om Aarhus her.

Billede taget af RhinoMind (CC BY-SA 4.0) Redigeret

Højdepunkter på Godsbanen

Aarhusianerne flokkes først og fremmest til Godsbanen for at folde sig ud i de mange kreative værksteder. Her arbejdes flittigt med alt fra metal og træ til computergrafik og serigrafi. Book en tid i Formværkstedet, hvor du kan dreje ler til den helt store guldmedalje, eller fremstil dine egne smykker i Smykkeværkstedet – det er den perfekte hjemmelavede gaveidé.

Godsbanen er også kendt for sin særlige arkitektur – nærmere bestemt det skrånende tag, hvor du sagtens kan sidde og få lidt sol, mens du nyder udsigten. Endelig kan du også tjekke kalenderen for spændende kulturarrangementer, der tæller alt fra koncerter til teaterstykker.

Billede taget af RhinoMind (CC BY-SA 3.0) Redigeret

Godt at vide om Godsbanen

Godsbanen er det bankende hjerte i bykvarteret Aarhus K, der er i hastig udvikling som byens kulturelle knudepunkt. Når du besøger Godsbanen, er du nemlig omgivet af et sandt overflødighedshorn af andre kulturinstitutioner, blandt andet kunstmuseet ARoS, Ridehuset, Musikhuset og Kunsthal Aarhus.

Udover de mange tilbud og værksteder er det også muligt at leje Godsbanens lokaler til dit helt eget arrangement, hvor I kan få serveret en lækker menu fra Spiselauget med fokus på økologi og lokale råvarer. Det kan være alt fra et lille møde til et stort, romantisk bryllup – kun fantasien sætter grænser!

Billede taget af Nanda Sluijsmans (CC BY-SA 2.0) Redigeret

Godsbanen i Aarhus

Adresse: Skovgaardsgade 3, Indgang 3A, 8000 Aarhus, Danmark

Åbningstider: Hovedbygningen er åben mandag til fredag fra kl. 08.00 til kl. 16.00

Telefon: +45 25 22 12 10