Hotellet ligger fint i forhold til Palenques bymidte, da man blot skal gå 500 meter for at være i bymidten med restauranter, forretninger, cafeer osv. Til gengæld ligger hotellet placeret mellem to veje og har et poolområde i midten, så det er svært at få et værelse, hvor der ikke er støj. Hotellet har ganske vist en regel om, at der skal være stille ved poolen kl. 21/9 PM, men de ansatte har svært ved at håndhæve de tydeligt skiltede regler, så det er ikke usædvanligt, at der "festes" til efter midnat. Personalet kan alle så meget engelsk i både reception og restaurant, at al kommunikation er meget let. ALLE er utroligt hjælpsomme, og morgenmaden i restauranten var rigtig god. Alle håndterede reglerne i forhold til corona meget professionelt.