Hotel Pineta er lidt slidt, men der er pænt og rent. Værelserne er fint møbleret, men bærer præg af at have nogle år på bagen. Sengene er meget hårde, hvilket passer os fint, men nogle ville nok mene det er til den forkerte side, hvis man ikke er vant til en hård madras.
Beliggenheden er fantastisk, med den smukkeste udsigt til vandsiden.
Husk at medbringe ørepropper. Der er mange måger og de larmer tidligt om morgenen!
Morgenmaden er fin, der er et godt udvalg og hvis man er lidt tålmodig, kan man få plads på den skønne terrasse med smuk udsigt. Vi prøvede restaurantens buffet den første aften. Det var ikke nogen succes. Alt for dyrt og kedeligt i forhold til hvad man kan få på de omkringliggende restauranter.
Poolområdet er pænt og rent og det er relativt nemt at få plads i solsengene.
Der er et hav af gode restauranter i området omkring hotellet og byen til fornuftige priser. Selv om der er mange mennesker langs havnen om aftenen, føles det aldrig for "crowded".
I forhold til at være et 3-stjernet hotel, får man valuta for pengene på Hotel Pineta.