Vi havde to værelse, da vi var fire voksne. Det ene var udmærket, dog småt, da det var renoveret, men det andet var i sørgelig forfatning. Vi bad om et andet og fik nøgler til 2 forskellige, som vi selv så. De var lige elendige, så vi blev på det oprindelige, for at være tæt på vores børn. Det ene værelse levede på ingen måder op til billeder, man kan se på Expedias side, så man bliver slemt skuffet. Lad være med at betale for morgenmad, og køb det hellere på en af de omkringliggende caféer. Det værste var dog personalets opførsel, da brandalarmen gik i gang kl. 3 om natten (2 gange med et kvarters mellemrum). Først gik min mand ned for at høre hvad der foregik, og fik at vide at det var falsk alarm. Anden gang gik jeg ned, nu usikker på hvad der foregik, og på hvordan vi skulle forholde os. Jeg beklagede mig over, at vi ikke fik noget at vide, hvortil manden i receptionen, svarede at han ikke kunne forlade sin plads, da han var alene om 66 værelse (ved ikke hvor alle de værelse var),og det var iøvrigt ikke hans problem. Og man havde iøvrigt ikke nogen plan for hvis sådan noget skete. Dette gjorde mig så gal og utryg, at jeg bandede, hvilket fik manden til at fare i flint og blev næsten truende. Aldrig har vi boet på så dårligt hotel, med et så skummelt og ubehageligt personale (ikke engelsk personale). Vi kontaktede Expedia dagen efter, men de var absolut heller ikke til nogen hjælp. Vi valgte at tjekke ud dagen efter og finde et andet hotel, vi tidligere havde boet på.