Hotelværelset vi blev indlogeret i stemte i den grad ikke overens med billederne fra Expedia. Jeg læste samme problem i anmeldelserne her før vores rejse.
Derudover fyldte personalet ikke op med kaffe og toiletpapir efter rengøring. Vinduet kunne ikke holdes åbent, man kunne kun lige få plads til sin kuffert. Vandet kunne ikke blive koldt og var længe om at blive varmt og der var næsten ingen lys på værelset.
Folk skriver at hotellet er placeret godt, det er jeg ikke helt enig i. Der er i hvertfald 15 minutters gang før man når til Rue Mouffetard, som er en rigtig hyggelig gade. Hotellet ligger på en stor vej med ingen spændende butikker eller cafeer.
Morgenmaden var ikke noget særligt, meget mørkt lokale og rimelig kedeligt udvalg. Personalet insisterede derudover på, at morgenmad ikke var inkluderet i prisen på dagen vi tjekkede ud, det var den - og det vi fik iøvrigt bekræftet dagen vi tjekkede ind.