Brusekabinen ligger ikke i et separat badeværelse, men har udkig direkte til sengen kun adskilt af en dekorativ “væg” af stolper, som man kunne kigge lige igennem. Det skulle man måske gøre opmærksom på. Vi hang et dynebetræk op for at afskærme, da vi ikke er et par.
Vores værelse havde ét vindue, og det kunne ikke åbnes. Det var lidt irriterende.
Hotellet havde desuden ingen enkeltdyner (og forstod ikke hvad vi ville have, da vi bad om enkeltdyner). Heller ikke optimalt.
Personalet var generelt venlige og hjælpsomme, men personen der bød os velkommen havde en overraskende ligeglad og kortfattet attitude.
Vi havde svært ved at finde hotellet, da man åbenbart skal med en elevator oppe fra gaden. Det havde vi ikke læst om i noget af infomaterialet.
Ellers havde vi et dejligt ophold med god aircondition på værelset, gratis mad og drikke og et flot og rent hotel.