PDF

BRUGERVILKÅR

Sidst opdateret: 15.02.2024
Hej og velkommen! Tak, fordi du bruger tid på at læse disse brugervilkår ("vilkår").
Disse vilkår er vigtige, da de sammen med din bekræftelses-e-mail ("reservationsbekræftelse") beskriver de juridiske vilkår, som gælder for de rejsetjenester, der stilles til rådighed for dig via vores tjeneste. De gælder også for al din interaktion og kommunikation med os via vores tjeneste.
Din brug af vores tjeneste afhænger af din accept af disse vilkår. Du skal også acceptere disse vilkår for at kunne booke en rejsetjeneste. Hvis du ikke accepterer disse vilkår, kan du ikke benytte vores tjeneste eller booke en rejsetjeneste.
Vi kan til enhver tid ændre disse vilkår, og din fremtidige brug af vores tjeneste efter en sådan ændring af disse vilkår afhænger af, at du accepterer de opdaterede vilkår. Vi anbefaler, at du gemmer eller udskriver en kopi af disse vilkår.
I disse vilkår gælder følgende definitioner:
"Vi", "os" eller "vores" henviser til Expedia, Inc., et selskab baseret i Washington med hjemstedsadresse på 1111 Expedia Group Way W, Seattle, WA 98119, USA, som leverer vores tjeneste.
"Expedia Travel" henviser til Travelscape, LLC, et selskab stiftet og hjemmehørende i enhver henseende i USA med hjemstedsadresse på 5000 W. Kearney Street, Springfield, MO 65803, USA.
"Vores gruppe af selskaber" henviser til os, vores datterselskaber og partnerselskaber.
"Vores samarbejdspartnere" henviser til alle tilknyttede, co-brandede og/eller linkede hjemmesider, hvorigennem vores gruppe af selskaber leverer indhold eller tjenester.
"Vores tjeneste" henviser til leveringen af vores hjemmesider, apps og onlineværktøjer.
"Rejseudbyder" henviser til rejseleverandøren, der stiller rejsetjenesterne til rådighed for dig via vores tjeneste.
"Rejsetjenester" henviser til de rejsetjenester, der stilles til rådighed for dig af den eller de relevante rejseudbydere via vores tjeneste, såsom ophold på overnatningssteder.
"Du" henviser til dig, den rejsende, der anvender vores tjeneste eller foretager en reservation gennem vores tjeneste.
Læs venligst disse vilkår omhyggeligt.
Afsnit 1: Regler og begrænsninger
Udover disse vilkår gælder yderligere vilkår og betingelser, der stilles til rådighed af rejseudbydere (såsom et overnatningssteds vilkår og betingelser), også for din reservation ("regler og begrænsninger").
For at kunne foretage en reservation skal du acceptere alle regler og begrænsninger for den rejseudbyder, du vælger (herunder betaling af udestående beløb, refusionsmuligheder, gebyrer, begrænsninger af tilgængelighed og anvendelse af priser eller tjenester m.m.). De relevante regler og begrænsninger gøres tilgængelige for dig, inden du foretager en reservation, og inkorporeres ved henvisning i disse vilkår.
Hvis du overtræder en rejseudbyders regler og begrænsninger, kan din reservation blive afbestilt, og du kan blive nægtet adgang til den relevante rejsetjeneste. Du kan også miste de penge, du har betalt for en sådan reservation, og vi eller rejseudbyderen kan opkræve eventuelle omkostninger fra din konto, som vi eller rejseudbyderen pådrages som følge af en sådan overtrædelse.
Rejseudbydere kan enten være enkeltpersoner, der driver forretning som forbruger til forbruger (C2C), eller erhvervsdrivende, der driver forretning som virksomhed til forbruger (B2C). På vores tjeneste markerer vi overnatningssteder som "privat vært" eller "privat leverandør", hvis rejseudbyderen har givet os besked om, at de tilbyder overnatning som en enkeltperson (ikke som erhvervsdrivende). Hvis du indgår en kontrakt med en enkeltperson som forbruger til forbruger, skal du være opmærksom på, at forbrugerlovgivningen ikke gælder for din aftale med rejseudbyderen. Rejseudbyderen er eneansvarlig for at vurdere, hvorvidt de driver forretning som forbruger eller virksomhed, samt for alle erklæringer, de giver til dig, hvad angår deres status som forbruger eller virksomhed.
Når betalingen gennemføres på reservationstidspunktet, kan Expedia Travel i visse lande agere som rejseudbyder med det formål at stille rejsetjenesten til rådighed for dig, herunder, men ikke begrænset til, rejsetjenester, der leveres i Den Europæiske Union i henhold til artikel 28 og 306-310 af Rådets direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem samt lignende lovgivning i andre lande. I sådanne tilfælde udgøres regler og begrænsninger af de vilkår og betingelser, som stilles til rådighed af den underliggende leverandør (såsom et overnatningssteds vilkår og betingelser).
Afsnit 2: Brug af vores tjeneste
Vores regler
Vi stiller vores tjeneste til rådighed for at hjælpe dig med at finde oplysninger om rejsetjenester og med at booke disse rejsetjenester. Tjenesten stilles udelukkende til rådighed for dig til dette formål.
Vi ønsker at gøre mange rejsemuligheder tilgængelige for dig gennem vores tjeneste. Vores tjeneste giver dig ikke en udtømmende liste over tilgængelige rejsetjenester på en bestemt destination eller som svar på en bestemt søgning. Rejsetjenester, som kan bookes gennem vores tjeneste og andre rejsetjenester, kan muligvis også bookes gennem andre distributionskanaler.
Du accepterer, at:
  • du kun vil bruge vores tjeneste til personlige og ikke-kommercielle formål,
  • du skal være fyldt 18 år og være myndig til at indgå en kontrakt,
  • du kun vil bruge vores tjeneste på lovlig vis og i overensstemmelse med disse vilkår, og
  • at alle oplysninger, du giver til os, er sande, nøjagtige, gyldige og fyldestgørende.
  • Hvis du har en konto hos os, skal du:
  • beskytte dine kontooplysninger og
  • tage ansvar for enhver brug af din konto på vegne af dig selv eller andre.
  • Hvis du booker på vegne af andre, skal du:
  • sikre deres godkendelse, inden du agerer på deres vegne,
  • informere dem om de vilkår, der gælder for reservationen (herunder regler og begrænsninger), og sikre, at de accepterer sådanne vilkår, og
  • tage ansvar for at betale alle udestående beløb, for at anmode om ændringer/afbestillinger og for alle andre omstændigheder ved reservationen.
Du accepterer også, at du ikke må:
  • foretage falske eller svigagtige reservationer,
  • tilgå, monitorere eller kopiere indhold på vores tjeneste ved hjælp af robotter, spiders, scrapers eller andre automatiserede metoder eller manuelle processer,
  • overtræde begrænsningerne ved robotudelukkelsesoverskrifter på vores tjeneste eller omgå andre metoder, som anvendes til at forhindre eller begrænse adgangen til vores tjeneste,
  • foretage dig noget, som pålægger eller kan pålægge en urimelig eller stor belastning på vores infrastruktur,
  • oprette dybe links til vores tjeneste eller en del heraf eller
  • "frame", "spejle" eller på anden måde inkorporere en del af vores tjeneste på en anden hjemmeside.
Adgang
Vi kan, inden for rimelighedens grænser, til enhver tid nægte adgang til vores tjeneste af en hvilken som helst gyldig årsag. Vi kan også til enhver tid foretage forbedringer og ændringer til vores tjeneste.
Konto
For at oprette en konto skal du være mindst 18 år gammel og følge instruktionerne til at oprette en konto, som er tilgængelige via vores tjeneste.
Den konto, du opretter på vores tjeneste, giver dig også adgang til andre hjemmesider, apps, værktøjer og tjenester, der tilbydes af vores gruppe af selskaber (herunder Expedia og Vrbo) via de samme kontooplysninger, i tillæg til vores tjeneste (en "Expedia Group-konto"). Bemærk, at når du bruger din Expedia Group-konto, vil de hjemmesider, apps, værktøjer og tjenester, du bruger, være underlagt de relevante brugervilkår, der vises på disse hjemmesider, apps, værktøjer og tjenester.
For at få oplysninger om, hvordan du sletter din konto, skal du logge ind på din konto på vores tjeneste og følge den relevante proces for at slette din konto. Se vores privatlivspolitik for at få flere oplysninger om dine databeskyttelsesrettigheder (f.eks. sletning eller adgang).
Sådan sorterer vi dine søgeresultater
Der er mange tilgængelige rejsemuligheder på vores tjeneste, og vi vil gerne gøre dine søgeresultater så relevante som muligt. På siden med søgeresultater vil du få vist vores standardsorteringsrækkefølge. Du kan dog vælge, hvordan du vil sortere dine søgeresultater, og bruge filtreringsmulighederne for at prioritere resultater baseret på dine præferencer, f.eks. pris, gæstebedømmelse eller andre kriterier. Du kan læse mere om, hvordan vi sorterer vores søgeresultater, her.
I dine søgeresultater viser vi også nogle gange rejsemuligheder, som er betalte annoncer fra vores rejseudbydere. Sådanne rejsemuligheder er tydeligt markeret som "Annonce" eller lignende, så de adskiller sig fra andre muligheder.
Omdirigering og reservationstjenester fra tredjeparter
Hvis du bliver omdirigeret fra vores tjeneste til en reservationstjeneste fra en tredjepart (f.eks. et biludlejningsfirma) med henblik på at foretage en reservation, skal du huske på, at alle reservationer, som foretages gennem disse rejsetjenester, foretages med tredjeparten og ikke med os. Vi er ikke ansvarlige for reservationer, der foretages gennem reservationstjenester fra tredjeparter, og vi påtager os intet ansvar over for dig i forbindelse med sådanne reservationer, undtagen hvis de er en del af et sammensat rejsearrangement som defineret og beskrevet i afsnit 6D (Sammensatte rejsearrangementer). Tredjepartstjenesteudbyderens vilkår og betingelser beskriver dine rettigheder over for tredjeparten samt deres ansvar over for dig. Hvis du foretager en reservation hos en tredjepartstjenesteudbyder, som er en del af et sammensat rejsearrangement, har vi dækning til at refundere dine betalinger til os for eventuelle tjenester, som ikke kan gennemføres på grund af vores insolvens.
Afsnit 3: Bekræftelse af en reservation
Din reservationsbekræftelse omfatter de vigtigste elementer i din reservation, herunder en beskrivelse af den eller de bookede rejsetjenester samt prisen.
Vi sender din reservationsbekræftelse og eventuelle relevante rejsedokumenter til den e-mailadresse, du angiver på reservationstidspunktet. Hvis du ikke modtager en reservationsbekræftelse inden for 24 timer efter reservationstidspunktet, bedes du kontakte os.
Afsnit 4: Betaling
Pris
Priser for rejsetjenester er som vist på vores tjeneste, undtagen i tilfælde af åbenlyse fejl.
Priser for rejsetjenester er dynamiske og kan ændre sig når som helst. Prisændringer påvirker ikke reservationer, der allerede er accepteret, undtagen i tilfælde af åbenlyse fejl. Vi tilbyder mange rejsetjenester og arbejder hårdt på at sikre, at de viste priser er korrekte. Vi forbeholder os altid retten til at rette eventuelle prisfejl på vores tjeneste.
Hvis der er tale om en åbenlys fejl, og du allerede har foretaget reservationen, giver vi dig mulighed for at beholde reservationen ved at betale den korrekte pris. Alternativt afbestiller vi reservationen uden omkostninger. Vi er ikke forpligtede til at stille rejsetjenester til rådighed for dig til en forkert (lavere) pris, selv efter at du har modtaget en reservationsbekræftelse, hvis fejlen med rimelighed burde have været åbenlys for dig.
Skatter
De viste priser på vores tjeneste kan inkludere skatter eller skatteinddrivelsesgebyrer. Sådanne skatter eller skatteinddrivelsesgebyrer kan inkludere beløb i forbindelse med moms, skat på varer og tjenesteydelser, omsætningsafgift, belægningsskat og andre lignende skatter.
Skatter eller skatteinddrivelsesgebyrer beregnes eller anslås generelt baseret på de priser, der vises på vores tjeneste, før eventuelle rabatter (inklusive dem, der finansieres af os), kuponer og loyalitetsfordele, der kan gælde for din reservation, medmindre disse rabatter, kuponer og loyalitetsfordele anses for at være et nedslag i prisen med henblik på at beregne eller anslå skatter i den relevante jurisdiktion for reservationen.
I visse jurisdiktioner kan du være ansvarlig for at skulle betale lokale skatter, som pålægges af de lokale skattemyndigheder (såsom byskatter eller turistskatter). Vores gruppe af selskaber eller rejseudbyderen kan opkræve sådanne lokale skatter fra dig. Vores gruppe af selskaber giver dig besked om eventuelle lokale skatter, som skal betales af dig, inden du gennemfører reservationen, forudsat at vores gruppe af selskaber er blevet informeret om sådanne skatter af rejseudbyderen.
De lokale skattesatser kan ændre sig fra reservationsdatoen til opholdsdatoen. Hvis skattesatsen har ændret sig på din opholdsdato, kan du være ansvarlig for at betale den højere skattesats.
Betalingsbehandling
Når betalingen gennemføres på reservationstidspunktet og betales i den lokale valuta for vores tjeneste (som relevant), vil selskabet, som opkræver betaling (gennem tredjepartsbetalingsudbydere) via din betalingsmetode være det selskab, som er angivet ud for det relevante land/den relevante region i tabellen herunder.
Land/region
Vores selskab, som opkræver betaling fra dig
Østrig, Bahrain, Belgien, Bulgarien, Kina, Danmark, Egypten, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Island, Indonesien, Irland, Italien, Jordan, Kuwait, Libanon, Malaysia, Marokko, Holland, Norge, Oman, Qatar, Filippinerne, Portugal, Rumænien, Saudi-Arabien, Sydafrika, Spanien, Sverige, Taiwan, Thailand, Tyrkiet, De Forenede Arabiske Emirater, Vietnam
Travel Partner Exchange S.L.
Australien
Travelscape, LLC., et selskab registreret i Australien
Brasilien
Expedia do Brasil Agência de Viagens e Turismo Ltda.
Argentina, Chile, Colombia, Costa Rica, Ecuador, El Salvador, Panama, Peru, Venezuela
Travelscape, LLC.
Canada
TPX Travel Canada ULC
Hongkong
Travel Partner Exchange Hong Kong Limited
Indien
Hotels.com India Private Limited
Japan
Travel Partner Exchange Japan KK
Mexico
Expedia Mexico, S de R. L. de C.V.
New Zealand
Travel Partner Exchange New Zealand Ltd.
Singapore
Travel Partner Exchange Singapore Pte. Ltd.
Sydkorea
Travel Partner Exchange Korea Co., Ltd.
Schweiz
Travel Partner Exchange Switzerland Limited
Storbritannien
Travel Partner Exchange UK Limited
USA
Travelscape, LLC.
Uagtet paragraffen om lovvalg og værneting i afsnit 15 (Generelt) i disse vilkår vil den gældende lovgivning for betalingstransaktionen være lovgivningen i selskabets land, når et af vores selskaber (som angivet i tabellen ovenfor) opkræver betaling fra dig (gennem tredjepartsbetalingsudbydere) via din betalingsmetode.
Vores