Vilkår og betingelser for Hotels.com Rewards

Senest opdateret den 14.05.2026 

Vigtig meddelelse: Disse vilkår og betingelser gælder indtil den 18. juni 2026 (eller en senere dato, som du får besked om). De nye og opdaterede vilkår og betingelser (angivet nederst på denne side) træder i kraft fra den 19. juni 2026 (eller en senere dato, som du får besked om). 

 

Hotels.com® Rewards er et loyalitetsprogram fra Hotels.com® ("programmet"). For hver nat, du reserverer og gennemfører på et deltagende Hotels.com Rewards-overnatningssted, samler du ét stempel ("stempel"). Når du samler 10 stempler hos os, giver vi dig 1 bonusnat, som du kan indløse ("bonusnat"). Denne bonusnat inkluderer ikke skatter og gebyrer, som du skal betale, når du indløser din bonusnat. Alle reservationer skal foretages online eller via vores mobilapp. Du kan kun samle stempler eller indløse bonusnætter på deltagende Hotels.com Rewards-overnatningssteder. 

 

Programmet er åbent for alle over 18 år (eller myndighedsalderen i dit land), der opretter en konto hos Hotels.com med en gyldig e-mailadresse, og som tilmelder sig programmet. Selskaber, organisationer og andre grupper kan ikke tilmelde sig. Medarbejdere hos Expedia, Inc. kan ikke indsamle stempler eller indløse bonusnætter, hvis de anvender en medarbejderrabat. Hvis en medarbejder hos Expedia, Inc. foretager en reservation uden brug af rabat, kan vedkommende indsamle stempler og indløse bonusnætter gennem Hotels.com Rewards. 
 

 

 REWARDS-NIVEAUER 

 

Programmet har tre niveauer: 

 

  • Hotels.com Rewards 
  • Hotels.com Rewards Silver 
  • Hotels.com Rewards Gold 

 

Du tilmelder dig som et Hotels.com Rewards-medlem. Hvis du samler mellem 10 og 29 stempler i et medlemsår, er du kvalificeret til Hotels.com Rewards Silver. Hvis du samler 30 stempler eller derover i et medlemsår, er du kvalificeret til Hotels.com Rewards Gold. Et medlemsår varer et år fra den dato, du opretter din konto, og hvert år på denne dato derefter. 

 

Silver- og Gold-medlemmer har et særligt telefonnummer, de kan ringe til døgnet rundt for at foretage reservationer, eller hvis de har spørgsmål til deres reservationer. Der er også andre fordele såsom tidlig adgang til udsalg og eksklusive tilbud. Disse fordele er til rådighed inden for to uger fra opgraderingen til Silver eller Gold og varer resten af medlemsåret samt hele det efterfølgende medlemsår. Hvis du ikke samler nok stempler til Silver eller Gold, går du et niveau ned det næste medlemsår. 

 

 

INDSAMLING AF STEMPLER 

 

Du samler ét stempel, hver gang du gennemfører en nat på et deltagende Hotels.com Rewards-overnatningssted. Saml 10 stempler, og vi giver dig 1 bonusnat. Du skal være logget på din Hotels.com-konto, når du reserverer online og via vores mobilapp, så vi kan føje de indsamlede stempler til din konto efter dit ophold. Hvis du foretager en reservation over telefonen, skal du oplyse den e-mailadresse, der er tilknyttet din konto, så vi ved, hvor stemplerne skal tilføjes. Kun Hotels.com Rewards-medlemmer kan samle stempler. Andre gæster på den samme reservation kan ikke, og du kan ikke samle stempler for reservationer, som du har foretaget, før du meldte dig til programmet. 

 

Vi føjer eventuelle indsamlede stempler til din konto op til 72 timer efter, at du har tjekket ud fra Hotels.com Rewards-overnatningsstedet. Hvis du samler stempler, og vi senere får grund til at tro, at du ikke har gennemført opholdet (et "ugyldigt stempel"), forbeholder vi os retten til at fjerne disse ugyldige stempler fra din konto. Dette kan være i tilfælde, hvor du har afbestilt din reservation eller ikke tjekker ind på overnatningsstedet. Stemplet anses i så fald for ugyldigt. Ugyldige stempler tæller ikke med i de 10 stempler, du skal have for at indløse en bonusnat. Du skal muligvis vente op til 35 dage med at indløse din bonusnat, hvis flere af dine stempler er indsamlet gennem muligheden "betal senere/betal på overnatningsstedet". 

 

Du kan til enhver tid tjekke din konto for at se, hvor mange stempler du har indsamlet. Du logger blot på Hotels.com, bruger vores mobilapp eller ringer til vores kundeservice. Du er ansvarlig for at sørge for, at din konto altid er korrekt. Hvis du mener, at du ikke har indsamlet det rette antal stempler, så undersøger vi det for dig. Som tidligere nævnt fjerner vi eventuelle ugyldige reservationer fra din konto. 

 

Udover ovenstående kan du ikke samle stempler for følgende: 

  • Reservationer foretaget hos en af Hotels.coms partnerhjemmesider 
  • Reservationer foretaget, før du tilmeldte dig programmet 
  • Pakkerejsereservationer, dvs. overnatningssted + flyrejse 
  • Nogle reservationer foretaget ved brug af en rabatkupon eller kuponkode – du bør se vilkårene for disse for at få flere oplysninger 
  • Reservationer, der foretages gennem rejseservice for grupper 
  • Reservationer, der ikke koster dig noget, dvs. de er gratis 

 

 

INDLØSNING AF BONUSNÆTTER 

 

Når du samler 10 stempler, giver vi dig én bonusnat, som du kan indløse på ethvert deltagende Hotels.com Rewards-overnatningssted. Du kan indløse din bonusnat online og via vores mobilapp. 

 

Den maksimale værdi af din bonusnat er baseret på værdien af de 10 stempler, du har indsamlet, så længe de ikke er udløbet. Værdien svarer til den gennemsnitlige dagspris, eksklusive skatter og gebyrer, af de stempler, du har indsamlet. Hvis du har indsamlet et stempel med en medlemspris på Hotels.com (se definitionen ovenfor), er det den pris, og ikke standardprisen, der vil blive brugt i beregningen. Du skal betale for skatter, gebyrer, måltider og andre omkostninger forbundet med din bonusnat.

 

Hvis du anvender forskellige valutaer, når du samler dine 10 stempler, bliver værdien af hvert enkelt stempel beregnet ud fra valutaen i det land, du befandt dig i, da du tilmeldte dig programmet. 

 

Bonusnætter er underlagt alle gældende reservationsvilkår og -betingelser. Du samler ikke et stempel, når du indløser din bonusnat. Indsamlede stempler har ingen kontant værdi, og du kan ikke indløse din bonusnat mod kontant udbetaling. 

 

Hvis du indløser din bonusnat for et ophold, der koster mindre end den maksimale værdi af din bonusnat, får du ikke forskellen udbetalt, hverken i kontanter, som tilgodehavende eller på anden måde. Du kan indløse din bonusnat mod et ophold, der koster mere end den maksimale værdi af din bonusnat, så længe du betaler forskellen. 

 

Hvis du har mere end én bonusnat, du kan indløse, kan du vælge, hvilken reservation du vil anvende den på. Du kan ikke kombinere din bonusovernatning med et andet tilbud, en rabatkupon eller -kode, medmindre vilkårene og betingelserne for disse angiver, at det er muligt. Det betyder, at når du booker et ophold, hvor du indløser din bonusnat, vil du sædvanligvis ikke være i stand til at få yderligere rabat på reservationen. 

 

Hvis du indløser din bonusnat på en reservation med mere end én nat, anvender vi automatisk dens værdi på den dyreste nat i reservationen, afhængigt af den maksimale værdi. 

 

Bonusnætter er underlagt alle gældende afbestillingspolitikker, som Hotels.com Rewards-overnatningsstedet har videregivet til os. Hvis du afbestiller en bonusnat i tilfælde, hvor du ville have været berettiget til fuld refusion, hvis du havde betalt for reservationen og derefter afbestilt den, sætter vi bonusnatten ind på din konto igen. Hvis du afbestiller en bonusnat i tilfælde, hvor du ville have været berettiget til refusion på mellem 1 og 99%, hvis du havde betalt for reservationen og derefter afbestilt den, bliver bonusnatten ikke sat ind på din konto igen. Hvis du afbestiller en bonusnat i tilfælde, hvor du ikke ville have været berettiget til refusion, hvis du havde betalt for reservationen og derefter afbestilt den, bliver bonusnatten ikke sat ind på din konto igen. 

 

Hvis du gerne vil ændre datoerne for en reservation, der inkluderer en indløst bonusnat, skal du først afbestille reservationen, vente til bonusnatten er sat ind på din konto igen, og derefter reservere igen, så du kan anvende bonusnatten på den nye reservation. 

 

 

VIP ACCESS-OVERNATNINGSSTEDER  

 

Silver og Gold Hotels.com Rewards-medlemmer er kvalificerede til eksklusive faciliteter på udvalgte VIP Access-overnatningssteder. Kvalificering til disse faciliteter afhænger af dit Hotels.com Rewards-niveau på reservationstidspunktet, og de tilbudte faciliteter vil være som vist på overnatningsstedets side på reservationstidspunktet. Faciliteter kan variere afhængigt af overnatningsstedet og kan ændres når som helst. Minimum opholdslængde er muligvis påkrævet. 

 

Overnatningssteder, der deltager i VIP Access-netværket, tilbyder fordele, som kan variere alt efter overnatningsstedet og kan ændres når som helst uden varsel. Faciliteterne er tiltænkt den primære kontohaver og tilbydes kun til ekstra rejsende, der er reserveret via Silver- eller Gold-medlemmets konto, efter overnatningsstedets skøn og afhængigt af tilgængelighed. 

 

Silver- og Gold-medlemmer er garanteret gratis Wi-Fi på VIP Access-overnatningssteder. Dette henviser til standard Wi-Fi. Premium Wi-Fi kan være tilgængeligt mod et ekstra gebyr. Dette kan ændres når som helst.  

 

Gold-medlemmer kan være kvalificerede til at modtage opgraderinger ved indtjekning på deltagende VIP Access-overnatningssteder, afhængigt af tilgængelighed. Kvalificering til værelsesopgraderingen afhænger af Hotels.com Rewards-niveauet på reservationstidspunktet. Opgraderinger på VIP Access-overnatningssteder er tiltænkt den primære kontohaver og tilbydes kun til ekstra værelser, der er reserveret via Gold-medlemmets konto, efter overnatningsstedets skøn og afhængigt af tilgængelighed. Værelsesopgraderinger kan inkludere gratis opgraderinger til en værelseskategori med større værdi eller af bedre kvalitet. I stedet for en værelsesopgradering kan rejsende modtage overnatning på en bestemt etage eller med en bestemt placering på en etage, såsom på afstand af elevatorer eller ismaskiner. Værelsesopgraderinger kan ikke reserveres.  

 

Gold-medlemmer kan modtage tidlig indtjekning og sen udtjekning på deltagende VIP Access-overnatningssteder, afhængigt af tilgængelighed. Kvalificering til tidlig indtjekning og sen udtjekning afhænger af Hotels.com Rewards-niveauet på reservationstidspunktet. Tidlig indtjekning og sen udtjekning er tiltænkt den primære kontohaver og tilbydes kun til ekstra rejsende, der er booket via Gold-medlemmets konto, efter overnatningsstedets skøn og afhængigt af tilgængelighed. 

 

 

ÆNDRINGER TIL HOTELS.COM REWARDS, UDLØB AF STEMPLER OG OPHØR AF PROGRAMMET 

 

Dine stempler udløber ikke, så længe du holder din konto aktiv mindst én gang hver 12. måned. Det betyder, at du skal samle eller indløse et stempel i denne periode, og når du gør en af delene, bliver udløbsdatoen forlænget med endnu 12 måneder. Hvis du ikke samler stempler eller indløser bonusnætter i en periode på 12 måneder, vil dine bonusnætter udløbe, og vi vil muligvis deaktivere din konto. I dette tilfælde vil dine stempler ikke blive genudstedt. Log på din konto for at tjekke, hvornår dine stempler udløber. 

 

Vi kan til enhver tid ændre vores vilkår og betingelser for Hotels.com Rewards, med eller uden varsel, inklusive reglerne for indsamling af stempler, de forskellige medlemskabsniveauer og deres kvalifikationsregler samt tilknyttede fordele, reglerne for indløsning af bonusnætter, listen over deltagende Hotels.com Rewards-overnatningssteder og den maksimale værdi af bonusnatten. Vi kan informere dig om ændringer via e-mail eller på Hotels.coms hjemmeside, så sørg for at tjekke din konto regelmæssigt. 

 

Hotels.com Rewards har ingen slutdato og fortsætter, indtil vi lukker programmet, hvilket kan ske til enhver tid. Hvis programmet skulle blive lukket, vil du få 30 dage, fra at vi meddeler dig herom, til at indløse eventuelle bonusnætter på din konto. Efter de 30 dage mister du dine bonusnætter, og du vil ikke modtage kompensation. 

 

Ved at forsætte med at samle stempler og indløse bonusnætter med Hotels.com Rewards accepterer du eventuelle ændringer til disse vilkår og betingelser. Du er ansvarlig for at holde dig opdateret om eventuelle ændringer, vi muligvis foretager. Du vil altid kunne finde den nyeste udgave på vores hjemmeside. 

 

 

GENERELT OM HOTELS.COM REWARDS 

 

Vi forbeholder os retten til at opsige dit medlemskab, hvis du foretager noget ulovligt eller anvender programmet på en måde, der ikke overholder vores vilkår og betingelser eller eventuelle føderale eller statslige love, bestemmelser, vedtægter eller forordninger. Hvis vi opsiger dit medlemskab, vil du miste dine indsamlede stempler og fordele. Vi har også ret til at tage passende administrative og/eller retlige skridt, herunder retsforfølgning, hvis nødvendigt. 

 

Så længe du er tilmeldt Hotels.com Rewards, kan vi informere dig om eventuelle opdateringer til din konto eller om gennemførte transaktioner via e-mail. Vi kan til enhver tid trække dine stempler tilbage. Du kan ikke sælge eller overføre dine stempler eller kombinere dem med et andet medlems stempler. Stempler og bonusnætter kan ikke overføres, hvis et medlem dør, hvis der er familiemæssige årsager, eller på anden vis af lovmæssige årsager.  

 

Programmet stilles til rådighed uden nogen garanti (enten udtrykkelig eller underforstået) eller underforståede vilkår af nogen art, herunder, men ikke begrænset til, implicitte garantier eller underforståede vilkår for tilfredsstillende kvalitet, egnethed til et bestemt formål, eller at selskabet ikke har foretaget krænkelser. Vi giver ingen garantier eller erklæringer af nogen art vedrørende programmet, undtagen hvor en bestemt garanti eller erklæring ikke kan udelukkes i henhold til gældende lovgivning. 

 

Vi er ikke ansvarlige for eventuelle unøjagtigheder vedrørende optjening, indløsning og brug af stempler og/eller bonusnætter, medmindre og kun i det omfang, at vi er den direkte årsag til sådanne unøjagtigheder. Vi er ikke ansvarlige for bonusnætter, der efter modtagelsen mistes, stjæles eller gøres ugyldige, bortset fra hvor et sådant erstatningsansvar helt eller delvist skyldes en uagtsom eller svigagtig handling fra Hotels.coms side. Hotels.coms leverandører og samarbejdspartnere er på ingen måde associeret med eller ansvarlige for administrationen af programmet. 

 

Paragraffen "Ansvar" i brugervilkårene gælder for disse vilkår og betingelser for Hotels.com Rewards. 

 

Det er en betingelse for medlemskab af programmet, at du giver samtykke til og autoriserer os til at indsamle, bruge og videregive de personlige oplysninger, som vi indsamler, i overensstemmelse med privatlivspolitikken og alle gældende love vedrørende privatliv og databeskyttelse. 

 Hvis nogen af disse vilkår og betingelser for Hotels.com Rewards anses for ugyldige, ulovlige eller uden retskraft, påvirker eller forringer det ikke gyldigheden eller muligheden for at håndhæve de øvrige bestemmelser. Vores eventuelle manglende eller forsinkede håndhævelse af en bestemmelse i disse vilkår og betingelser for Hotels.com Rewards på et hvilket som helst tidspunkt tilsidesætter ikke vores ret til at håndhæve denne eller andre bestemmelser heri på et senere tidspunkt. 

Disse vilkår og betingelser for Hotels.com Rewards (og øvrige vilkår og betingelser, der nævnes heri) udgør hele aftalen mellem dig og os, for så vidt angår programmet, og erstatter tidligere eller samtidig kommunikation og tilbud, uanset om det er sket elektronisk, mundtligt eller skriftligt mellem dig og os, hvad angår programmet. 

Hotels.com Rewards-programmet samt vilkår og betingelser for Hotels.com Rewards er underlagt de love, der er beskrevet i brugervilkårene. 

 

Programmet bortfalder, hvor det er forbudt ved lov. Hvis vi undlader at håndhæve en bestemmelse i disse vilkår og betingelser for Hotels.com Rewards, betyder det ikke, at denne eller andre bestemmelser ophører. 

 

Vores beslutning om alle spørgsmål eller tvister vedrørende programmet er endelig. 

 

 MEDLEMSPRISER 

 

Hotels.coms medlemspriser ("medlemspriser") er tilgængelige for følgende kunder: 

 

  • Hotels.com Rewards-medlemmer 
    • Hvis du er logget på din Hotels.com-konto, når du søger på hjemmesiden, vil du automatisk se medlemspriser på udvalgte overnatningssteder, hvor banneret "Medlemspris" vises. 
  • Brugere af mobilappen (som defineret i disse vilkår og betingelser nedenfor). 
    • Når du bruger mobilappen, får du automatisk vist medlemspriser på udvalgte overnatningssteder, og de markeres med banneret "Medlemspris". En bruger af mobilappen vil ikke kunne se medlemspriser, når vedkommende besøger hjemmesiden via andre platforme, medmindre vedkommende er logget på som Hotels.com Rewards-medlem. 

 

Medlemspriser er tilgængelige på udvalgte overnatningssteder og kun på udvalgte datoer. Medlemspriser vises kun, når de er relevante for din søgning, og de kan ændre sig når som helst. Når en medlemspris vises ved siden af en overstreget pris (f.eks. "150 kr.100 kr."), er den overstregede pris baseret på overnatningsstedets standardpris på vores hjemmeside, som fastsættes og angives af overnatningsstedet. Afsnittet "Pris" i brugervilkårene gælder også for medlemspriser. 

PDF

Vilkår og betingelser for Hotels.com Rewards

Ikrafttrædelsesdato: 19. juni 2026
1. Introduktion
2. Tilmelding til programmerne
3. Definitioner
4. Optjening af Hotels.comCash (generelt)
5. Kampagnerelaterede Hotels.comCash
6. Indløsning af Hotels.comCash (generelt)
7. Medlemsniveauer (generelt)
8. Ændringer til din saldo for Hotels.comCash, din saldo for optjeningsnætter mod en bonusnat, din saldo for niveaukvalificerende nætter og dit niveau
9. Medlemspriser
10. Ændringer til disse vilkår og betingelser
11. Suspendering og ophævelse af Hotels.comCash og programmerne
12. Upassende medlemsaktivitet
13. Klager
14. Ansvarsfrihed og ansvarsbegrænsninger
15. Privatliv
16. Generelt
17. Lovvalg
18. Vilkår for Hotels.com Rewards
19. Hotels.com Rewards (stempler)

1. Introduktion

Dette er vores loyalitetsprogram, som giver vores medlemmer en række fordele. Når du opretter en konto, bliver du automatisk medlem af vores loyalitetsprogram.
Disse vilkår og betingelser gennemgår de forskellige elementer i vores loyalitetsprogram og gælder for dig, hvis du opretter en konto på Hotels.com eller får adgang til din konto hos et andet deltagende varemærke. Expedia, Inc. ("EI", "vi", "vores", "os") giver medlemmer mulighed for at bruge programmerne og Hotels.comCash på vegne af vores datterselskaber og partnerselskaber, som alle er Expedia Group-virksomheder (samlet betegnet "Expedia Group").
Medlemmer kan deltage i de programmer, der er anført herunder, for hvert deltagende varemærke, i henhold til disse vilkår og betingelser. Begreberne "du" og "dine" i disse vilkår og betingelser henviser til et hvilket som helst medlem af programmet.
Afsnit 19 gælder for dig, hvis du bruger din konto på Hotels.com i områder, hvor Hotels.comCash ikke bruges.
NOTE SECTION 10 GIVES US THE RIGHT TO MAKE CHANGES TO THESE TERMS AND CONDITIONS.

2. Tilmelding til programmerne

Programmerne er kun åbne for enkeltpersoner, der er fyldt atten (18) år – eller myndighedsalderen i deres bopælsland, alt efter hvilken alder der er højest – og har en gyldig e-mailadresse. Du er ansvarlig for at sikre, at din deltagelse i programmerne sker i overensstemmelse med din arbejdsgivers politikker vedrørende deltagelse i loyalitetsprogrammer.
For at tilmelde dig programmerne skal du opfylde kvalificeringskravene, der er beskrevet i dette afsnit, og enten: (a) oprette en konto på Hotels.com, (b) logge på din eksisterende konto på Hotels.com eller hos et deltagende varemærke eller (c) på anden måde blive bedt om at acceptere disse vilkår og betingelser. Du skal derefter angive din accept af disse vilkår og betingelser. Kun kvalificerede enkeltpersoner kan deltage i programmerne. Hverken virksomheder, grupper, organisationer eller rejsebureauer kan deltage i programmerne. Konti kan ikke deles eller overdrages. Konti er kun til personlig og ikke-kommerciel brug. Din konto kan bruges på Hotels.com og hos andre deltagende varemærker, når og hvis programmerne gøres tilgængelige hos disse deltagende varemærker.
Hvis du ikke vil deltage i programmerne, kan du slette din konto og booke hos de deltagende varemærker som gæst. Klik her for at få mere at vide om, hvordan du sletter din konto. Hvis du sletter din konto, vil du ikke længere have adgang til din profil eller dine kontooplysninger, du vil ikke længere optjene Hotels.comCash, og du vil miste alle Hotels.comCash, optjeningsnætter mod en bonusnat, niveaukvalificerende nætter og det niveau, som du tidligere har opnået. Du kan ikke genaktivere en slettet konto eller de Hotels.comCash, der er knyttet til en slettet konto på tidspunktet for sletningen, hvis det er relevant. Hvis du vil deltage i programmerne igen i fremtiden, skal du oprette en ny konto.
Medlemskab af programmerne er ugyldigt, hvis det er forbudt ved lov i dit bopælsland, og disse vilkår og betingelser kan ændres (i overensstemmelse med afsnit 10 nedenfor), hvor det måtte være nødvendigt for at overholde sådanne love og bestemmelser.

3. Definitioner

Bemærk: Se afsnit 18 i disse vilkår og betingelser for yderligere definitioner.
"Konto" henviser til den konto, du har (eller opretter) på Hotels.com, som du har fået adgang til via Hotels.com eller et deltagende varemærke. Hvis du opfylder kvalificeringskravene i afsnit 2 ovenfor, giver denne konto dig automatisk adgang til hvert program på Hotels.com eller hos et deltagende varemærke.
"Tilgængelige Hotels.comCash" henviser til grundlæggende Hotels.comCash eller kampagnerelaterede Hotels.comCash, der gøres tilgængelige på din konto og kan bruges til indløsning af fordele.
"Grundlæggende Hotels.comCash" henviser til Hotels.comCash, der optjenes ved at foretage en kvalificeret reservation hos et deltagende varemærke. Dette omfatter ikke kampagnerelaterede Hotels.comCash og forklares yderligere i afsnit 18.
"Gennemført" er defineret for hvert deltagende varemærke i afsnit 18.
"Kvalificeret reservation" er defineret for hvert deltagende varemærke i afsnit 18.
"Kvalificeret niveaureservation" henviser til en kvalificeret reservation eller en indløsningsfordel, der kvalificerer til en niveaukvalificerende nat som beskrevet i afsnit 18.
"Hotels.comCash" optjenes som en del af programmerne i overensstemmelse med disse vilkår og betingelser og kan henvise til grundlæggende Hotels.comCash eller kampagnerelaterede Hotels.comCash eller en kombination heraf. Hotels.comCash kan optjenes på kvalificerede reservationer og bruges på indløsningsfordele. "Hotels.comCash" er udskifteligt og synonymt med "OneKeyCash". OneKeyCash kan bruges på Hotels.com, og Hotels.comCash kan bruges hos deltagende varemærker.
"Medlem" henviser til en person, der opfylder de kvalificeringskrav, der er beskrevet i afsnit 2, og som har en konto.
"Deltagende varemærker" henviser til Hotels.com og andre af Expedia Groups virksomheder eller varemærker, der tilbyder programmet fra tid til anden. Dette inkluderer specifikke versioner for Danmark eller mobilversioner af disse deltagende varemærkehjemmesider og eventuelle relaterede mobilapps og områder, hvor One Key tilbydes.
"Betal senere" betyder, at du vælger muligheden "Betal senere" (hvis den er tilgængelig), før du gennemfører din reservation. Hvis du vælger "Betal senere", betaler du rejseleverandøren direkte.
"Betal nu" betyder, at du vælger muligheden "Betal nu", før du gennemfører din reservation.
"Afventende Hotels.comCash" henviser til Hotels.comCash, der endnu ikke er tilgængelige på din konto og ikke kan bruges til indløsningsfordele.
"Programfordele" henviser til de yderligere fordele, du som medlem modtager ved at deltage i programmet som beskrevet her og som opdateret fra tid til anden.
"Programmer" henviser til ethvert loyalitetsprogram, der tilbydes af et deltagende varemærke fra tid til anden.
"Kampagnerelaterede Hotels.comCash" er defineret i afsnit 5.
"Indløsningsfordel" henviser til en reservation gennem et deltagende varemærke, der kan betales (eller delvist betales) ved indløsning af Hotels.comCash af et medlem i overensstemmelse med disse vilkår og betingelser. 10 kr. i Hotels.comCash svarer til 10 kr. i rabat på en indløsningsfordel.
"Niveau" henviser til enten Blue-, Silver-, Gold- eller Platinum-niveau som bestemt i overensstemmelse med disse vilkår og betingelser.
"Rejseleverandør" henviser til en udbyder af et hvilket som helst element i en kvalificeret reservation eller indløsningsfordel, herunder, men ikke begrænset til, et hotel, en feriebolig til korttidsudlejning, et flyselskab, en udbyder af oplevelser eller et biludlejningsfirma.
"Rejsekomponent" eller "niveaukvalificerende nat" er en metode til at beregne fremskridt mod dit niveau som beskrevet i afsnit 18. "Niveaukvalificerende nat" er udskifteligt og synonymt med "rejsekomponent".

4. Optjening af Hotels.comCash (generelt)

Dette afsnit gælder for Hotels.com og andre deltagende varemærker, hvor du kan optjene Hotels.comCash, og gælder for alle deltagende varemærker, hvor du kan optjene niveaukvalificerende nætter. Se afsnit 18 for yderligere specifikke vilkår vedrørende optjening af Hotels.comCash og niveaukvalificerende nætter.
Hotels.comCash, optjeningsnætter mod en bonusnat (som defineret i afsnit 18) og niveaukvalificerende nætter kan kun optjenes af det medlem, der har oprettet og administrerer den konto, hvorigennem en kvalificeret reservation foretages. Medlemmet optjener Hotels.comCash, optjeningsnætter mod en bonusnat og niveaukvalificerende nætter for alle kvalificerede reservationer, uanset hvilke rejsende der er angivet på rejseplanen for den kvalificerede reservation. Andre personer, der er angivet som rejsende på rejseplanen for den kvalificerede reservation, optjener ikke Hotels.comCash, optjeningsnætter mod en bonusnat eller niveaukvalificerende nætter.
For at optjene Hotels.comCash, optjeningsnætter mod en bonusnat og niveaukvalificerende nætter for en kvalificeret reservation skal du være medlem, før du foretager den kvalificerede reservation, og du skal være logget på din konto på det tidspunkt, hvor du foretager den kvalificerede reservation. Hotels.comCash, optjeningsnætter mod en bonusnat og niveaukvalificerende nætter optjenes ikke for reservationer foretaget hos et relevant deltagende varemærke, hvis du ikke er logget på din konto, eller hvis du først opretter en konto efter reservationen.
Hotels.comCash og optjeningsnætter mod en bonusnat kan ikke optjenes på skatter og gebyrer eller på reservationer, hvor du har indløst en kupon. Yderligere begrænsninger for optjening af Hotels.comCash og optjeningsnætter mod en bonusnat er beskrevet i afsnit 18. Hvis du skal betale yderligere beløb til en rejseleverandør på rejse-, indtjeknings- eller udtjekningstidspunktet – herunder, men ikke begrænset til, skatter, sikkerhedsgebyrer eller sikkerhedsdepositummer, resortgebyrer, forsikring eller brændstofgebyrer – vil disse beløb ikke være inkluderet i beregningen af Hotels.comCash (selv hvis et sådant beløb er inkluderet i det samlede beløb, der vises på reservationstidspunktet). Du optjener ikke Hotels.comCash, optjeningsnætter mod en bonusnat eller niveaukvalificerende nætter på ændrings- eller afbestillingsgebyrer, der er pålagt af rejseleverandører, afbestilte reservationer eller refunderbare skadesdepositummer. Hvis du optjener Hotels.comCash på en kvalificeret reservation, der er foretaget i en anden valuta end den valuta, der er knyttet til din konto, konverteres værdien af de Hotels.comCash, der optjenes på den pågældende reservation, baseret på den gældende valutakurs på reservationsdatoen. Du optjener (eller optjener ikke, alt efter omstændighederne) Hotels.comCash til den optjeningssats, der gælder for det niveau, du befinder dig på, på tidspunktet for din kvalificerede reservation.
De afventende Hotels.comCash, afventende optjeningsnætter mod en bonusnat og afventende niveaukvalificerende nætter, du optjener, beregnes på det tidspunkt, hvor du foretager en kvalificeret reservation, og (med forbehold for afsnit 16) er baseret på oplysningerne i den bookede rejseplan. Ændringer eller afbestillinger af den bookede rejseplan kan medføre forskelle mellem det forventede antal afventende Hotels.comCash, afventende optjeningsnætter mod en bonusnat og afventende niveaukvalificerende nætter og det faktiske antal Hotels.comCash, optjeningsnætter mod en bonusnat og niveaukvalificerende nætter, der indsamles for den pågældende rejseplan. Afventende Hotels.comCash kan ikke bruges til indløsningsfordele, og afventende niveaukvalificerende nætter tæller ikke med i dit niveau. For at afventende Hotels.comCash kan blive tilgængelige, og afventende niveaukvalificerende nætter kan blive bekræftede, skal den kvalificerede reservation være gennemført (som defineret i afsnit 18) og vil derefter blive gjort tilgængelig på din konto baseret på de tidsrammer, der er angivet i tabellen over registrering/afstemning i afsnit 18. Når dine Hotels.comCash er tilgængelige, kan de bruges til at betale for indløsningsfordele, og niveaukvalificerende nætter tæller med i dit niveau.
Hotels.comCash er af salgsfremmende karakter, kan ikke købes direkte, har ingen kontantværdi og kan under ingen omstændigheder overdrages til et andet medlem eller indløses til kontanter. Hotels.comCash kan ikke tildeles, sælges, overdrages og/eller pantsættes af dig til en tredjepart. Du har ingen ejendomsret over eller anden retlig interesse i Hotels.comCash. Du er eneansvarlig for alle personlige skatteforpligtelser, der kan være relateret til din deltagelse i programmerne og indløsning af indløsningsfordele.

5. Kampagnerelaterede Hotels.comCash

Fra tid til anden kan vi tilbyde muligheder for at optjene yderligere Hotels.comCash hos deltagende varemærker ("kampagnerelaterede Hotels.comCash") efter vores eget skøn.
Alle gældende vilkår og betingelser i forbindelse med de specifikke kampagnerelaterede Hotels.comCash skal overholdes for at kunne optjene Hotels.comCash. Hotels.comCash, der er optjent gennem et tilbud om kampagnerelaterede Hotels.comCash, registreres på din konto som afventende og bliver tilgængelige i overensstemmelse med afsnit 18.3 eller på anden måde som angivet i de tilbudsspecifikke vilkår og betingelser. Tilbud om kampagnerelaterede Hotels.comCash gælder ikke for afbestilte reservationer. Tilbud om kampagnerelaterede Hotels.comCash anvendes baseret på opfyldelse af kvalificeringskravene på tidspunktet for den oprindelige reservation eller som angivet i de tilbudsspecifikke vilkår og betingelser. Kampagnerelaterede Hotels.comCash kan have andre udløbsdatoer end grundlæggende Hotels.comCash. Se de tilbudsspecifikke vilkår og betingelser for at få flere oplysninger.
Tilbud om kampagnerelaterede Hotels.comCash er begrænset til modtageren af tilbuddet, er af salgsfremmende karakter, kan ikke overdrages til et andet medlem og kan ikke indløses til kontanter under nogen omstændigheder.

6. Indløsning af Hotels.comCash (generelt)

Se afsnit 18 for yderligere specifikke vilkår vedrørende indløsning af Hotels.comCash i forbindelse med programmerne.
Hotels.comCash kan bruges til indløsningsfordele, når du er logget på din konto, og hvor det er angivet hos et deltagende varemærke og underlagt de yderligere vilkår for hver reservationstype, der er beskrevet i afsnit 18.
Indløste Hotels.comCash vil blive trukket fra din konto på reservationstidspunktet. Du kan få mulighed for at justere, hvor mange Hotels.comCash du vil anvende på din indløsningsfordel. Hvis du får mulighed for dette, vil det fremgå af betalingssiden. Denne mulighed er muligvis ikke tilgængelig for alle indløsningsfordele eller hos alle deltagende varemærker.
Hvis du bruger Hotels.comCash på en indløsningsfordel, der er foretaget i en anden valuta end den valuta, der er knyttet til din konto, konverteres værdien af de Hotels.comCash, du bruger, til valutaen for indløsningsfordelen baseret på den gældende valutakurs på reservationsdatoen og trækkes fra din konto.
Hvis du bruger Hotels.comCash til delvist at indløse en indløsningsfordel, skal det resterende beløb betales med et kredit- eller debetkort og ikke med nogen anden betalingsmetode. Hotels.comCash kan ikke bruges på reservationer af typen "Betal senere" eller ved brug af betalingsmetoden "Køb nu, betal senere". Hotels.comCash har et salgsfremmende formål og kan kun indløses på indløsningsfordele. Hotels.comCash kan ikke bruges eller refunderes til kontanter i nogen valuta og har ingen kontantværdi. Medmindre andet er angivet, kan Hotels.comCash ikke kombineres med gavekort, kuponer, opgraderinger, belønninger eller tilbud. Hotels.comCash kan ikke bruges på tidligere betalte reservationer, pakkerejser eller forsikringer (undtagen hvor det er angivet i afsnit 18). Hotels.comCash kan bruges til at betale skatter og gebyrer, men kan ikke bruges på yderligere beløb, der skal betales til rejseleverandøren på rejse-, indtjeknings- eller udtjekningstidspunktet (herunder, men ikke begrænset til, skatter, sikkerhedsgebyrer eller sikkerhedsdepositummer, resortgebyrer, forsikring eller brændstofgebyrer, selv hvis disse beløb er inkluderet i det samlede beløb, der vises på reservationstidspunktet) eller afbestillingsgebyrer, ændringsgebyrer eller andre undtagelser, der er angivet under hver kategori nedenfor. Indløsningsfordele er ikke gyldige, hvor de er forbudt ved lov.

7. Medlemsniveauer (generelt)

Niveauer er en fordel ved medlemskab af programmerne. Du deltager i programmet som medlem på Blue-niveau, og du skal opfylde de angivne kriterier herunder for at kvalificere dig til et højere niveau. Alternativt kan vi eller vores samarbejdspartnere tilbyde Silver-, Gold- eller Platinum-niveau til dig i henhold til de kriterier, der er angivet nedenfor, eller kriterier, der er angivet af samarbejdspartneren eller på anden måde angivet af os. Kun kvalificerede reservationer (som defineret i afsnit 18) kvalificerer dig til at opnå Silver-, Gold- eller Platinum-niveau.
Medlemmer kan kvalificere sig til Silver-, Gold- eller Platinum-niveau ved at indsamle det angivne antal niveaukvalificerende nætter inden for et kalenderår som angivet i tabellen nedenfor. De specifikke kriterier for at optjene en niveaukvalificerende nat er defineret nærmere i afsnit 18.
Niveau
Antal niveaukvalificerende nætter
Silver
5 niveaukvalificerende nætter inden for et kalenderår
Gold
15 niveaukvalificerende nætter inden for et kalenderår
Platinum
30 niveaukvalificerende nætter inden for et kalenderår
Niveaukvalificerende nætter bekræftes på baggrund af betingelserne i afsnit 18 og de tidsrammer, der er angivet i tabellerne over registrering/afstemning i afsnit 18.
Niveaukvalificerende nætter, der er indsamlet på kvalificerede niveaureservationer fra den 1. januar (Pacific Standard Time) i hvert kalenderår til kl. 23.59 (Pacific Standard Time) den 31. december i hvert kalenderår tæller med i dit niveau for det pågældende kalenderår ("medlemsår").
Niveaukvalificerende nætter, der er optjent på rejser, som begynder i ét medlemsår og slutter i det næste medlemsår, tildeles forholdsmæssigt, hvis du optjener flere niveaukvalificerende nætter for den pågældende rejse, og hvis du optjener en enkelt niveaukvalificerende nat for den pågældende rejse, tildeles den i det næste medlemsår.
Når du har opnået dit niveau, er niveauet gyldigt i resten af det medlemsår, hvori du kvalificerede dig, hele det næste kalenderår og indtil den 28. februar det efterfølgende år. Det niveau, du optjener i efterfølgende medlemsår, bestemmes ud fra det antal niveaukvalificerende nætter, du har indsamlet i det foregående medlemsår. Dit niveau vurderes ved udgangen af hvert medlemsår, og dit niveau kan blive reduceret i efterfølgende år afhængigt af antallet af indsamlede niveaukvalificerende nætter.
Reservationer, der kvalificerer dig til et højere niveau, er angivet for hvert deltagende varemærke i afsnit 18. Niveaukvalificerende nætter indsamles på rejser, der er gennemført, og vises på din side med fordelsaktivitet, når de er bekræftede.
Silver-, Gold- og Platinum-medlemmer kan have adgang til yderligere programfordele, som kan være underlagt yderligere vilkår og betingelser. Programfordele, der leveres af tredjeparter, er underlagt disse tredjeparters vilkår og betingelser og leveres efter tredjepartens rimelige skøn. Vi er ikke ansvarlige for krav, tab eller ansvar, der opstår som følge af eller i forbindelse med disse tredjeparters handlinger eller manglende handlinger i forbindelse med levering af programfordelene. Programfordelene er af salgsfremmende karakter, har ingen kontantværdi og kan ikke overdrages til et andet medlem eller nogen anden tredjepart eller indløses til kontanter under nogen omstændigheder. I det maksimale omfang, loven tillader det, forbeholder vi os retten til at indføre, ændre, suspendere eller tilbagetrække alle fordele til enhver tid uden forudgående varsel, hvis ændringen er gavnlig, ikke har en væsentlig indvirkning på dig eller skyldes en rimelig årsag, og derudover med rimeligt forudgående skriftligt varsel via en meddelelse eller offentliggørelse i vores app, på vores hjemmeside eller via e-mail. Visse tilbud og fordele er muligvis ikke tilgængelige i alle områder.

8. Ændringer til din saldo for Hotels.comCash, din saldo for optjeningsnætter mod en bonusnat, din saldo for niveaukvalificerende nætter og dit niveau

Vi forbeholder os retten til når som helst at tilbagekalde eller annullere afventende eller tilgængelige Hotels.comCash, optjeningsnætter mod en bonusnat eller niveaukvalificerende nætter (eller en del af de afventende eller tilgængelige Hotels.comCash, optjeningsnætter mod en bonusnat eller niveaukvalificerende nætter), der er optjent for en kvalificeret reservation eller indløsningsfordel, der ikke blev gennemført.
Hvis du modtager en delvis refusion eller et tilgodehavende fra enten Expedia Group eller en rejseleverandør på grund af en afbestilling inden for afbestillingsfristen, vil eventuelle Hotels.comCash gå tabt, og du optjener ikke nogen rejsekomponenter. Hvis du modtager en delvis refusion eller et tilgodehavende fra enten Expedia Group eller en rejseleverandør, og der er brugt Hotels.comCash til at betale helt eller delvist (undtagen reservationer af ferieboliger til korttidsudlejning) for indløsningsfordelen, vil de anvendte grundlæggende Hotels.comCash blive genindsat på din konto, og du optjener ikke nogen rejsekomponenter. Hvis du modtager en delvis refusion eller et tilgodehavende fra enten Expedia Group eller en rejseleverandør, og der er brugt Hotels.comCash til at betale delvist for en feriebolig til korttidsudlejning, kan nogle grundlæggende Hotels.comCash blive genindsat på din konto, og du optjener ikke nogen rejsekomponenter. I alle andre tilfælde vil Hotels.comCash, optjeningsnætter mod en bonusnat eller niveaukvalificerende nætter blive tilbagekaldt eller annulleret, hvis du modtager en refusion eller et tilgodehavende fra enten Expedia Group, en rejseleverandør, et pengeinstitut eller en kortudsteder. Vi tilbagekalder eller annullerer Hotels.comCash, optjeningsnætter mod en bonusnat eller niveaukvalificerende nætter, der er optjent i henhold til svigagtige, forfalskede oplysninger eller på anden måde er i strid med disse vilkår og betingelser. Hvis du er berettiget til at få genindsat nogle af eller alle dine Hotels.comCash på din konto (som beskrevet ovenfor) for en reservation, der er foretaget i en anden valuta end den valuta, der er tilknyttet din konto, vil dine Hotels.comCash blive genindsat til den gældende valutakurs på reservationsdatoen. Udløbne kampagnerelaterede Hotels.comCash eller grundlæggende Hotels.comCash vil under ingen omstændigheder blive krediteret til din konto.
Du finder din saldo for Hotels.comCash, din saldo for optjeningsnætter mod en bonusnat, din saldo for niveaukvalificerende nætter og din optjenings- og indløsningsaktivitet på siden med fordelsaktivitet på hvert deltagende varemærkes hjemmeside, hvor det er relevant, og du modtager regelmæssige opdateringer via e-mail. Din saldo for Hotels.comCash vil altid blive vist i valutaen for den region, du bruger. Hvis valutaen er forskellig fra den valuta, der er knyttet til din konto, vil den viste saldo være et skøn baseret på den gældende valutakurs på den dato, hvor saldoen bliver vist. Den valuta, der er knyttet til din konto, kan opdateres fra tid til anden.
Hvis din konto ikke viser det korrekte beløb i Hotels.comCash eller det korrekte antal optjeningsnætter mod en bonusnat eller niveaukvalificerende nætter, du burde have optjent, forbeholder vi os retten til at underrette dig om unøjagtigheden og justere dine saldoer for Hotels.comCash, optjeningsnætter mod en bonusnat eller niveaukvalificerende nætter for at rette unøjagtigheden inden for et hundrede og firs (180) dage fra den dato, hvor reservationen blev gennemført. Hvis du mener, at du ikke har modtaget det korrekte beløb i Hotels.comCash eller det korrekte antal optjeningsnætter mod en bonusnat eller niveaukvalificerende nætter for en kvalificeret reservation, skal du kontakte kundeservice for det relevante deltagende varemærke inden for et hundrede og firs (180) dage fra den dato, hvor reservationen blev gennemført. Vi træffer den endelige beslutning om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage justeringer til dine Hotels.comCash, optjeningsnætter mod en bonusnat eller niveaukvalificerende nætter for den pågældende rejse. Hvis du mener, at din konto har været udsat for mistænkelig aktivitet, bedes du omgående kontakte kundeservice for det relevante deltagende varemærke. Hvis vi finder ud af, at du har været udsat for svindel, kan de Hotels.comCash, optjeningsnætter mod en bonusnat eller niveaukvalificerende nætter, du har optjent, blive overført til en ny konto.
Kundeservice:
Hvis vi annullerer eller tilbagekalder dine Hotels.comCash, optjeningsnætter mod en bonusnat eller niveaukvalificerende nætter som beskrevet ovenfor, og ændringerne til din saldo for Hotels.comCash, optjeningsnætter mod en bonusnat eller niveaukvalificerende nætter betyder, at du ikke længere har et tilstrækkeligt antal niveaukvalificerende nætter til at opnå et bestemt niveau eller et tilstrækkeligt antal optjeningsnætter mod en bonusnat, forbeholder vi os retten til at ændre dit niveau baseret på din saldo for optjeningsnætter mod en bonusnat eller til at fjerne din bonusnat. Hvis du kontakter vores kundeservice som beskrevet ovenfor, og vi herefter krediterer din konto med yderligere optjeningsnætter mod en bonusnat eller niveaukvalificerende nætter, gennemgår vi dit niveau og foretager eventuelle nødvendige ændringer baseret på din nye saldo for optjeningsnætter mod en bonusnat og niveaukvalificerende nætter.

9. Medlemspriser

Medlemspriser ("medlemspriser") er tilgængelige for følgende kunder:
- Medlemmer, der er logget på hjemmesiden eller appen for et deltagende varemærke.
- Brugere af en app fra et deltagende varemærke.
- Medlemmer, der søger efter rejser via bestemte søgemaskiner.
Medlemspriser er tilgængelige på udvalgte overnatningssteder og kun på udvalgte datoer. Medlemspriser vises kun, når de er relevante for din søgning, og de kan ændre sig når som helst. Når en medlemspris vises ved siden af en overstreget pris (f.eks. "50 kr. 100 kr."), er den overstregede pris baseret på overnatningsstedets basispris på vores hjemmeside, som fastsættes og angives af overnatningsstedets bestyrer, før alle rabatter og fordele er anvendt. Medlemmer kan se forskellige medlemspriser afhængigt af deres medlemsniveau. Afsnittet "Pris" i brugervilkårene gælder også for medlemspriser.

10. Ændringer til disse vilkår og betingelser

Vi kan til enhver tid ændre disse vilkår og betingelser med god grund, eller hvis ændringen er til fordel for dig – herunder, men ikke begrænset til, reglerne og satserne for optjening og brug af Hotels.comCash, niveauerne og kravene for at opnå et bestemt niveau og optjene niveaukvalificerende nætter, udløbspolitikken for Hotels.comCash, indløsningsfordelene, programfordelene og de produkter og tjenester, for hvilke Hotels.comCash kan optjenes og bruges.
Ændringer til disse vilkår og betingelser træder i kraft i det maksimale omfang, loven tillader det, fra den dato, hvor de offentliggøres i vores app og på vores hjemmeside, eller fra en senere dato som angivet af os, og vi bestræber os på at give dig et forudgående rimeligt varsel via en meddelelse eller offentliggørelse i vores app, på vores hjemmeside eller via e-mail.
Din fortsatte deltagelse i et eller flere af programmerne som medlem efter ændringerne udgør din accept af de oplyste ændringer til disse vilkår og betingelser. Hvis du ikke er enig i ændringerne, kan du slette din konto ved at følge vejledningen i afsnit 2.

11. Suspendering og ophævelse af Hotels.comCash og programmerne

I det maksimale omfang, loven tillader det, forbeholder vi os retten til at begrænse tilgængeligheden af Hotels.comCash og programmerne til enhver tid med rimelig grund og med forudgående rimeligt skriftligt varsel uden ansvar over for dig.
Programmerne har ikke en forudbestemt afslutningsdato og kan fortsætte indtil det tidspunkt, hvor vi beslutter at ophæve programmerne. Vi kan til enhver tid ophæve et eller flere af programmerne. Ved ophævelse har du mindst tres (60) dage fra den dato, hvor det relevante programs ophævelse annonceres, til at bruge eventuelle tilgængelige Hotels.comCash, der står på din konto. Efter denne dato vil eventuelle Hotels.comCash og fordele gå tabt uden regres eller kompensation.

12. Upassende medlemsaktivitet

Vi forbeholder os retten til efter vores eget skøn at diskvalificere ethvert medlem, som efter vores rimelige mening har manipuleret med driften af programmet eller programmerne eller overskrider disse vilkår og betingelser ved at handle på en svigagtig eller vildledende måde. Alle forsøg fra ethvert medlem på at undergrave programmets eller programmernes lovlige drift kan udgøre en overtrædelse af straffeloven eller civilretten, og i tilfælde af et sådant forsøg eller truslen om et sådant forsøg forbeholder vi os retten til at søge erstatning fra den relevante person i det maksimale omfang, som er tilladt ved lov.
Vi har ret til at monitorere al aktivitet i forbindelse med programmerne for at sikre overholdelse af disse vilkår og betingelser. Hvis vi har rimelig grund til at tro, at din konto viser tegn på svindel, misbrug, uretmæssig adfærd eller mistænkelig aktivitet – herunder, men ikke begrænset til, salg, bytte eller handel med Hotels.comCash og/eller niveaukvalificerende nætter, brug af Hotels.comCash, der er erhvervet på bedragerisk vis, anmodninger om Hotels.comCash, hvis kravene til optjening af Hotels.comCash for reservationen ikke er opfyldt, misbrug af kampagnerelaterede Hotels.comCash, adgang til et andet medlems konto eller oprettelse eller brug af programmet eller programmerne til kommercielle formål – eller andre overtrædelser af disse vilkår og betingelser (samlet betegnet "uretmæssig adfærd"), kan vi lukke eller spærre din konto med det samme og suspendere programfordelene. Hvis vi konstaterer, at en sådan uretmæssig adfærd har fundet sted, kan du miste dine indsamlede Hotels.comCash, indløsningsfordele og/eller programfordele. Hvis du har udvist uretmæssig adfærd, forbeholder vi os retten til at iværksætte de nødvendige juridiske tiltag. Derudover kan du være ansvarlig for Expedia Groups økonomiske tab, herunder omkostninger til sagsanlæg og erstatning, ligesom du ikke vil have tilladelse til at deltage i programmerne i fremtiden. Vi tilbagekalder Hotels.comCash for kvalificerede reservationer eller indløsningsfordele, der viser sig at være relateret til uretmæssig adfærd, og den konto, der er forbundet med en sådan aktivitet, vil blive spærret fra at optjene eller indløse yderligere Hotels.comCash. For at gøre indsigelse mod en spærring, diskvalificering eller ophævelse af din konto, tilbagekaldelse af Hotels.comCash eller konfiskering af indløsningsfordele bedes du kontakte kundeservice for det relevante deltagende varemærke her:

13. Klager

Vi ønsker frem for alt tilfredse kunder, og hvis du har et problem eller en klage, vil vi gøre vores bedste for at finde en løsning. Du kan kontakte kundeservice for det relevante deltagende varemærke ved hjælp af oplysningerne nedenfor.
Kundeservice:

14. Ansvarsfrihed og ansvarsbegrænsninger

Programmerne stilles til rådighed uden nogen garantier eller betingelser (enten udtrykkelige eller underforståede) eller underforståede vilkår af nogen art, herunder, men ikke begrænset til, implicitte garantier eller underforståede vilkår for tilfredsstillende kvalitet, egnethed til et bestemt formål, eller at selskabet ikke har foretaget krænkelser. Vi giver ingen garantier eller erklæringer af nogen art vedrørende programmet eller programmerne, undtagen hvor en bestemt garanti eller erklæring ikke kan udelukkes i henhold til gældende lovgivning.
Selvom vi bestræber os på at anvende kommercielt rimelige foranstaltninger for at hjælpe med at sikre, at programmet eller programmerne kører som planlagt, accepterer du, at vi i det maksimale omfang, som er tilladt ved lov, ikke er ansvarlige for eventuelle fejl, unøjagtigheder eller andre problemer, der kan forringe din deltagelse i programmerne, medmindre og kun i det omfang, at de er direkte forårsaget af os. Du forstår endvidere, at hverken vores rejseleverandører eller reklamepartnere er tilknyttet programmet eller programmerne eller er ansvarlige for administrationen af programmet eller programmerne.
Med forbehold for de begrænsninger, der er angivet i disse vilkår og betingelser, accepterer du endvidere, at i det omfang, det er tilladt i henhold til gældende lovgivning, er Expedia Group samt Expedia Groups partnerselskaber, rejseleverandører, eventuelle reklamepartnere og hver af deres respektive ledere, direktører, medarbejdere og repræsentanter (samlet betegnet "ansvarsfritagne parter") ikke ansvarlige for tab, der opstår som følge af eller i forbindelse med programmet eller programmerne (herunder f.eks. enhver brug af programmet eller programmerne og/eller enhver forsinkelse eller manglende evne til at bruge programmet eller programmerne), som ikke:
(i) med rimelighed kunne forudses af både dig og os på tidspunktet for din tilmelding til programmet eller programmerne.
(ii) rent faktisk er blevet lidt af eller påført dig.
(iii) er forårsaget af en overtrædelse af vores forpligtelser i henhold til disse vilkår og betingelser eller vores manglende evne til at udvise rimelig dygtighed og omhu.
Med forbehold for de begrænsninger, der er angivet i disse vilkår og betingelser, og i det maksimale omfang, det er tilladt i henhold til gældende lov, er de ansvarsfritagne parter under ingen omstændigheder ansvarlige for forretningstab og/eller tab for ikke-forbrugere, herunder (uden begrænsning) tab af fortjeneste eller tab af indtægter.
Intet i disse vilkår og betingelser begrænser eller udelukker vores ansvar for død eller personskade forårsaget af vores uagtsomhed, for svig, svigagtig vildledning eller grov uagtsomhed eller for ethvert andet ansvar, som ikke lovligt kan udelukkes eller begrænses i henhold til gældende lovgivning, herunder forbrugerlovgivning.

15. Privatliv

Det er vigtigt for os at beskytte privatlivets fred.
Når du tilmelder dig programmet eller programmerne, anerkender du, at du har læst om og accepterer vores behandling af dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslove og vores privatlivspolitik. Se vores fulde privatlivspolitik for at få flere oplysninger om de personoplysninger, vi indsamler om dig, hvordan og hvorfor vi behandler dem, de sikkerhedsforanstaltninger, der er indført for at beskytte dem, hvem vi kan videregive dem til, dine rettigheder, og hvem du kan kontakte i forbindelse med potentielle krav eller spørgsmål:

16. Generelt

De vilkår og betingelser, der i øjeblikket er tilgængelige på siden Vilkår og betingelser for Hotels.com Rewards, gælder indtil den 18. juni 2026 (eller en senere dato, som du får besked om) og erstatter alle tidligere versioner af disse vilkår og betingelser, undtagen som angivet i nedenstående afsnit. Disse nye opdaterede vilkår og betingelser træder i kraft fra den 19. juni 2026 eller en senere dato, som du får besked om.
Bemærk, at hvis disse vilkår og betingelser ændres mellem det tidspunkt, hvor du foretog en kvalificeret reservation, og det tidspunkt, hvor den kvalificerede reservation blev gennemført, vil den version af vilkårene og betingelserne, der var gældende på det tidspunkt, hvor den kvalificerede reservation blev foretaget, være gældende.
Hvis nogen del af disse vilkår og betingelser anses for ugyldig, ulovlig eller uden retskraft, påvirker eller forringer det ikke gyldigheden eller muligheden for at håndhæve de øvrige bestemmelser. Vores eventuelle manglende eller forsinkede håndhævelse af en bestemmelse i disse vilkår og betingelser på et hvilket som helst tidspunkt tilsidesætter ikke vores ret til at håndhæve denne eller andre bestemmelser heri på et senere tidspunkt.
Brugervilkårene for Hotels.com og (hvis relevant) de brugervilkår, der vises hos det deltagende varemærke, gælder i tillæg til disse vilkår og betingelser.
Disse vilkår og betingelser (og øvrige vilkår og betingelser, der nævnes heri) udgør hele aftalen mellem dig og os, for så vidt angår programmerne, og erstatter tidligere eller samtidig kommunikation og tilbud, uanset om det er sket elektronisk, mundtligt eller skriftligt mellem dig og os, hvad angår programmerne.

17. Lovvalg

Disse vilkår og betingelser er underlagt de love, der er beskrevet i brugervilkårene.

18. Vilkår for Hotels.com Rewards

18.1 Hotels.coms definitioner

Bemærk: Se afsnit 3 i disse vilkår og betingelser for yderligere definitioner.
"Gennemført" betyder, at medlemmet eller andre rejsende, der hører under reservationen på kontoen, skal have afsluttet opholdet på et deltagende overnatningssted eller i en deltagende feriebolig.
"Deltagende feriebolig" betyder en enkeltstående reservation af en deltagende feriebolig til korttidsudlejning, der er booket af et medlem via Hotels.com, og som senere gennemføres.
"Kvalificeret reservation" betyder en reservation, der er foretaget af et medlem via Hotels.com for et deltagende overnatningssted eller en deltagende feriebolig, og som senere gennemføres.
"Deltagende overnatningssted" betyder et enkeltstående overnatningssted, der ikke er en deltagende feriebolig, som er booket af et medlem via Hotels.com, og som senere gennemføres.
"Hotels.com" henviser til hjemmesiden for Hotels.com Danmark eller mobilversionen af hjemmesiden og eventuelle relaterede mobilapps.
"Program" henviser til Hotels.com Rewards-programmet som beskrevet i dette afsnit 18.
"Bonusnat" henviser til tilgængelige Hotels.comCash, der er optjent på Hotels.com, som kan bruges til en indløsningsfordel og modtages i overensstemmelse med tidsrammerne for registrering og afstemning af Hotels.comCash, der er beskrevet i afsnit 18.3.
"Optjeningsnat mod en bonusnat" henviser til en metode til at beregne fremskridt mod din bonusnat og indsamles for: (a) hvert booket værelse pr. nat, du overnatter på et deltagende overnatningssted, og (b) hver nat, du overnatter i en deltagende feriebolig, som i begge tilfælde ikke er helt eller delvist betalt med Hotels.comCash eller med et gavekort eller en kupon.

18.2 Optjening af Hotels.comCash

Grundlæggende Hotels.comCash kan optjenes ved at foretage en kvalificeret reservation på Hotels.com som beskrevet nedenfor. Med forbehold for dette afsnit 18.2 optjener du ikke Hotels.comCash eller optjeningsnætter mod en bonusnat for en nat i en reservation, der er betalt eller delvist betalt med Hotels.comCash. Se afsnit 18.4 for yderligere oplysninger om, hvordan Hotels.comCash anvendes på flere nætter. Du optjener ikke Hotels.comCash på nogen del af indløsningsfordelen, der betales med et gavekort.

18.2.1 Kvalificerede reservationer

I henhold til afsnit 4, dette afsnit 18.2 og afsnit 18.3 optjener medlemmer 10% af værdien af hver optjeningsnat mod en bonusnat i Hotels.comCash (ekskl. skatter og gebyrer) på hver optjeningsnat mod en bonusnat.

18.2.2 Ikke-kvalificerede reservationer

Andre køb end dem, der udtrykkeligt er anført ovenfor, er ikke kvalificerede til at optjene Hotels.comCash eller optjeningsnætter mod en bonusnat. Disse omfatter, men er ikke begrænset til:
- Billeje, der er booket på Hotels.com.
- Gavekort.
- Reservationer, der er foretaget via linket "Grupper og konferencer" på Hotels.com.
- Forsikringer
- Prisprodukter

18.3 Registrering og afstemning af Hotels.comCash

Hotels.comCash bliver til tilgængelige Hotels.comCash, når du har gennemført 10 optjeningsnætter mod en bonusnat i henhold til følgende tidsrammer:
Kvalificeret reservation
Tidsramme for bonusnat
Alle 10 optjeningsnætter mod en bonusnat er gennemført og betalt på reservationstidspunktet ("Betal nu")
Op til 3 dage efter, at den kvalificerede reservation (med den 10. optjeningsnat mod en bonusnat) blev gennemført
En eller flere af de gennemførte optjeningsnætter mod en bonusnat blev betalt under opholdet ("Betal senere")
Op til 35 dage efter, at den kvalificerede reservation (med den 10. optjeningsnat mod en bonusnat) blev gennemført
En eller flere optjeningsnætter mod en bonusnat blev gennemført i ferieboliger
Op til 35 dage efter, at den kvalificerede reservation (med den 10. optjeningsnat mod en bonusnat) blev gennemført

18.4 Indløsning af Hotels.comCash

Med forbehold for afsnit 6 kan du indløse dine tilgængelige Hotels.comCash for at betale for følgende typer af indløsningsfordele:
Den delvise eller fulde pris for et hotel med betalingsmetoden "Betal nu" inklusive skatter og gebyrer, der skal betales på reservationstidspunktet. Hotels.comCash kan kun bruges, når du betaler på Hotels.com på reservationstidspunktet, hvor muligheden "Betal nu" vises.
Den delvise eller fulde pris for en deltagende feriebolig til korttidsudlejning inklusive skatter og gebyrer. Hotels.comCash kan ikke bruges på alle ferieboliger til korttidsudlejning. Se siden med oplysninger om den specifikke feriebolig for at se, om den er kvalificeret.
Alle resterende Hotels.comCash efter indløsning bliver stående på din konto.
I tillæg til de optjeningsbegrænsninger, der er beskrevet i afsnit 18.2, vil dine tilgængelige Hotels.comCash, hvis du indløser dem på en indløsningsfordel, der er længere end én (1) nat, og værdien af din indløsningsfordel er højere end de tilgængelige Hotels.comCash på din konto, automatisk blive anvendt på den dyreste nat, efterfulgt af den næstdyreste nat og så videre, indtil alle tilgængelige Hotels.comCash (eller alle tilgængelige Hotels.comCash, som du har valgt at anvende) er blevet anvendt på den pågældende indløsningsfordel. Hotels.comCash anvendes forholdsmæssigt pr. nat til skatter og gebyrer, der ikke skal betales til rejseleverandøren på rejsetidspunktet.
Hotels.comCash kan ikke indløses på udlejningsbiler, der er booket på Hotels.com.

18.5 Udløb af Hotels.comCash

Tilgængelige Hotels.comCash på din konto udløber ikke, så længe du har foretaget en kvalificeret reservation eller indløst en indløsningsfordel via et deltagende varemærke på din konto mindst én gang hver attende (18.) måned. Afventende Hotels.comCash og optjeningsnætter mod en bonusnat på din konto udløber ikke, så længe du har foretaget en kvalificeret reservation eller indløst en indløsningsfordel gennem Hotels.com på din konto mindst én gang hver tolvte (12.) måned. Hvis der ikke har været en sådan aktivitet i henholdsvis atten (18) eller tolv (12) måneder, udløber alle indsamlede grundlæggende og kampagnerelaterede Hotels.comCash (uanset om de er tilgængelige eller afventende) og bliver ikke genindsat. Kampagnerelaterede Hotels.comCash kan have andre udløbsperioder. Se de tilbudsspecifikke vilkår og betingelser for at få flere oplysninger.
Hotels.comCash, der er konverteret fra Hotels.com Rewards-stempler og bonusnætter, bevarer deres oprindelige udløbsdatoer, medmindre du foretager en kvalificeret reservation eller indløser en indløsningsfordel via et deltagende varemærke på din konto, når disse vilkår og betingelser er trådt i kraft, i hvilket tilfælde ovenstående afsnit gælder.

18.6 Bekræftelse af optjeningsnætter mod en bonusnat og niveaukvalificerende nætter

En niveaukvalificerende nat vil kun blive tildelt, når en kvalificeret reservation er gennemført. Der er ingen minimumsgrænse for at optjene niveaukvalificerende nætter, og de kan optjenes på indløsningsfordele, der er helt eller delvist betalt med Hotels.comCash.
Når vi beregner fremskridt mod et niveau eller en bonusnat, vil niveaukvalificerende nætter og optjeningsnætter mod en bonusnat blive bekræftet i henhold til følgende tidsrammer:
Kvalificeret reservation
Tidsramme for optjeningsnætter mod en bonusnat
Hoteller med "Betal nu"
Op til 3 dage efter, at den kvalificerede reservation blev gennemført
Hoteller med "Betal senere"
Op til 35 dage efter, at den kvalificerede reservation blev gennemført
Ferieboliger
Op til 35 dage efter, at den kvalificerede reservation blev gennemført

19. Hotels.com Rewards (stempler)

Følgende vilkår i dette afsnit 19 gælder i stedet for afsnit 18, hvis du bruger din konto på Hotels.com i områder, hvor Hotels.comCash ikke er i brug, og i områder, hvor der tildeles stempler i stedet for Hotels.comCash. Følgende vilkår gælder ikke, hvis du bruger din konto på Hotels.com i Danmark:

Vilkår og betingelser for Hotels.com Rewards

Sidst opdateret den 04/11/2022
Hotels.com® Rewards er Hotels.coms loyalitetsprogram ("programmet"). For hver nat, du booker og rent faktisk overnatter på et deltagende overnatningssted, får du et stempel ("stempel"). Når du har samlet 10 stempler, får du 1 bonusnat, som du kan bruge på fremtidige reservationer ("bonusnat"). Bonusnatten inkluderer ikke skatter eller gebyrer, som skal betales på brugstidspunktet. Alle reservationer skal foretages online eller via vores mobilapp. Du kan kun optjene stempler eller indløse bonusnætter på deltagende Hotels.com Rewards-overnatningssteder.
Programmet er tilgængeligt for alle brugere over 18 år (eller som er fyldt myndighedsalderen i deres land), der tilmelder sig Hotels.com med en gyldig e-mailadresse og deltager i programmet. Virksomheder, foreninger eller andre grupper kan ikke deltage. Medarbejdere hos Expedia, Inc. kan ikke indsamle stempler eller indløse bonusnætter, hvis de foretager en reservation med en medarbejderrabat.Hvis en medarbejder hos Expedia, Inc. foretager en reservation uden at bruge den dedikerede rabat, kan vedkommende indsamle stempler og bruge bonusnætter gennem Hotels.com Rewards.

Medlemsniveauer i Hotels.com Rewards

Programmet omfatter 3 niveauer:
Hotels.com Rewards
Hotels.com Rewards Silver-niveau
Hotels.com Rewards Gold-niveau
Du starter med at deltage som medlem af Hotels.com Rewards. Når du har samlet 10 til 29 stempler i løbet af et medlemsår, bliver du Silver-medlem af Hotels.com Rewards. Når du har samlet 30 eller flere stempler i løbet af et medlemsår, bliver du Gold-medlem af Hotels.com Rewards. Året for deltagelse i programmet begynder på datoen for kontooprettelse og fornyes årligt.
Silver- og Gold-medlemmer har et dedikeret telefonnummer, der er tilgængeligt døgnet rundt, hvor de kan foretage reservationer og modtage support. Andre fordele omfatter adgang til tidlige og eksklusive tilbud. Disse tilbud er til rådighed inden for to uger fra kvalificeringen til Silver- eller Gold-medlemskab og varer resten af medlemsåret samt hele det efterfølgende år. Hvis du ikke optjener nok stempler til at bevare din Silver- eller Gold-status, går du et niveau ned det næste medlemsår.

SÅDAN INDSAMLER DU STEMPLER

Du vil kunne optjene 1 stempel for hver nat, du overnatter på et deltagende overnatningssted med Hotels.com Rewards. Når du har optjent 10 stempler, får du 1 bonusnat. Når du booker online og via mobilappen, skal du logge på din Hotels.com-konto for at modtage de stempler, du optjener ved afslutningen af dit ophold. Hvis du foretager en reservation over telefonen, skal du give os e-mailadressen på den konto, hvor du vil optjene stempler. Kun medlemmer af Hotels.com Rewards kan optjene stempler. Andre gæster i samme reservation optjener ikke stempler, og du kan ikke optjene stempler for reservationer, der er foretaget, før du tilmeldte dig programmet.
Vi føjer de indsamlede stempler til din konto inden for 72 timer efter, at du er tjekket ud fra Hotels.com Rewards-overnatningsstedet. Hvis du samler stempler, men vi senere opdager, at du ikke har gennemført dit ophold ("ugyldigt stempel"), forbeholder vi os retten til at fjerne sådanne ugyldige stempler fra din konto. Dette kan ske, hvis du afbestiller din reservation eller ikke møder op på overnatningsstedet, hvilket vil gøre stemplerne ugyldige. Eventuelle ugyldige stempler tæller ikke med i de 10 stempler, der kræves for at bruge bonusnatten. Hvis du har indsamlet et vist antal stempler med muligheden "Betal senere/Betal på overnatningsstedet", skal du muligvis vente 35 dage, før du kan drage fordel af bonusnatten.
Du kan til enhver tid se, hvor mange stempler du har indsamlet, ved at logge på din konto på Hotels.com, via appen eller ved at ringe til vores kundeservice. Du er ansvarlig for, at dine kontooplysninger er korrekte. Hvis du mener, at du ikke har indsamlet det korrekte antal stempler, foretager vi en kontrol. Hvis dine reservationer er ugyldige, fjerner vi dem fra din konto som nævnt ovenfor.
I tillæg til ovenstående indsamler du ikke stempler i følgende tilfælde:
Reservationer, der er foretaget på en af Hotels.coms partnersider
Reservationer, der er foretaget inden din tilmelding til programmet
Pakkerejsereservationer (dvs. overnatningssted + flyrejse)
Nogle reservationer, der er foretaget ved hjælp af en kupon eller kode (se de individuelle vilkår)
Reservationer, der foretages gennem vores service til grupperejser
Gratis reservationer

SÅDAN BRUGER DU BONUSNÆTTER

Når du har indsamlet 10 stempler, får du 1 bonusnat, som du kan bruge på et hvilket som helst overnatningssted, der deltager i Hotels.com Rewards. Du kan bruge din bonusnat online eller i vores mobilapp.
Den maksimale værdi af bonusnatten er baseret på værdien af de 10 stempler, du har optjent (hvis de ikke er udløbet). Værdien svarer til den gennemsnitlige overnatningspris, eksklusive skatter og gebyrer, af de stempler, du har optjent. Hvis du har optjent et stempel ved at booke en pris kun for medlemmer (vilkår og betingelser ovenfor), vil denne pris og ikke basisprisen blive brugt til at bestemme værdien af bonusnatten. Du er ansvarlig for skatter, gebyrer, måltider og andre omkostninger forbundet med din bonusnat.
Hvis du har indsamlet 10 stempler i forskellige valutaer, er værdien af hvert stempel i øjeblikket beregnet ud fra den valuta, der er knyttet til det land, hvor du tilmeldte dig programmet.
Bonusnætter er underlagt de vilkår og betingelser, der gælder for din reservation. Du optjener ikke stempler, når du bruger din bonusnat. Stempler har ingen kontantværdi, og du kan ikke bruge din bonusnat til kontanter.
Hvis du bruger bonusnatten til et ophold, hvis værdi er lavere end den maksimale værdi af bonusnatten, kan du ikke kræve forskellen i kontanter, som et tilgodehavende eller på nogen anden måde. Du kan indløse bonusnatten til et ophold, der koster mere end den maksimale værdi af bonusnatten, men forskellen skal betales.
Hvis du har mere end én bonusnat, kan du vælge, hvilken reservation du vil bruge den på. Du kan ikke kombinere din bonusnat med andre tilbud eller kuponer/rabatkoder, medmindre det er tilladt i henhold til vilkårene for hvert af disse tilbud. Det betyder, at når du booker et ophold og bruger dine bonusnætter, vil du sædvanligvis ikke være i stand til at få yderligere rabat på reservationen.
Hvis du indløser dine bonusnætter på en reservation med flere nætter, anvender vi automatisk bonusværdien på den dyreste nat i reservationen, baseret på den maksimale værdi.
Bonusnætter er underlagt alle gældende afbestillingspolitikker, som det deltagende overnatningssted pålægger. Hvis du afbestiller en bonusnat i tilfælde, hvor du ville have fået fuld refusion, hvis du havde betalt for reservationen og derefter afbestilt den, sætter vi bonusnatten ind på din konto igen. Hvis du afbestiller en bonusnat i tilfælde, hvor du ville have fået refunderet 1-99% af beløbet, hvis du havde betalt for reservationen og derefter afbestilt den, sætter vi ikke bonusnatten ind på din konto igen. Hvis du afbestiller en bonusnat i tilfælde, hvor du ikke ville have fået refusion, hvis du havde betalt for reservationen og derefter afbestilt den, sætter vi ikke bonusnatten ind på din konto igen.
Hvis du ønsker at ændre datoerne for en reservation, der omfatter en bonusnat, som er blevet brugt, skal du afbestille reservationen, vente på, at bonusnatten bliver sat ind på din konto igen, og booke igen for at anvende bonusnatten på den nye reservation.

VIP ACCESS-OVERNATNINGSSTEDER

Gold- og Silver-medlemmer af Hotels.com Rewards får eksklusive tjenester på VIP Access-overnatningssteder. Kvalificering til disse tjenester afhænger af dit Hotels.com Rewards-niveau på reservationstidspunktet, og de tilbudte tjenester vil være som vist på overnatningsstedets side på reservationstidspunktet. Tjenesterne kan variere fra overnatningssted til overnatningssted og kan ændres når som helst. Et minimum antal overnatninger kan være påkrævet.
Overnatningssteder, der deltager i VIP Access-netværket, tilbyder fordele, som kan variere alt efter overnatningsstedet og kan ændres når som helst uden varsel. Tjenesterne er forbeholdt den primære kontoindehaver og kan, afhængigt af tilgængelighed og efter overnatningsstedets skøn, kun udvides til andre rejsende, der er angivet i den reservation, der er foretaget via Silver- eller Gold-medlemmets konto.
Silver- og Gold-medlemmer får gratis Wi-Fi på VIP Access-overnatningssteder. Dette er standard-Wi-Fi. Premium-Wi-Fi kan være til rådighed mod et ekstra gebyr. Dette tilbud kan ændres når som helst.
Gold-medlemmer kan være kvalificerede til at modtage opgraderinger til tidlig indtjekning på deltagende VIP Access-overnatningssteder, afhængigt af tilgængelighed. Muligheden for værelsesopgraderinger er baseret på Hotels.com Rewards-niveauet på reservationstidspunktet. VIP Access-opgraderinger er forbeholdt den primære kontoindehaver og kan, afhængigt af tilgængelighed og efter overnatningsstedets skøn, kun udvides til andre rejsende, der er angivet i den reservation, der er foretaget via Silver- eller Gold-medlemmets konto. Værelsesopgraderinger kan omfatte gratis opgraderinger til en værelseskategori af højere værdi eller kvalitet. I stedet for en værelsesopgradering kan rejsende blive tildelt et værelse på en bestemt etage eller med en bestemt placering på en etage, såsom på afstand af elevatorer eller ismaskiner. Værelsesopgraderingen kan ikke bookes.
Gold-medlemmer kan modtage opgraderinger til tidlig indtjekning på deltagende VIP Access-overnatningssteder, afhængigt af tilgængelighed. Kvalificering til tidlig indtjekning og sen udtjekning er baseret på Hotels.com Rewards-niveauet på reservationstidspunktet. Tidlig indtjekning og sen udtjekning er forbeholdt den primære kontoindehaver og kan, afhængigt af tilgængelighed og efter overnatningsstedets skøn, kun udvides til andre rejsende, der er angivet i den reservation, der er foretaget via Silver- eller Gold-medlemmets konto.

ÆNDRINGER TIL HOTELS.COM REWARDS, UDLØB AF STEMPLER OG OPHØR AF PROGRAMMET

Stempler forbliver gyldige, så længe du holder din konto aktiv ved at bruge den mindst én gang hver 12. måned. Det betyder, at du skal optjene et stempel eller bruge en bonusnat i den periode, og udløbsdatoen for dine nætter forlænges med yderligere 12 måneder, når du booker. Hvis du ikke optjener stempler eller bruger bonusnætter i en periode på 12 måneder, udløber dine stempler, og vi kan deaktivere din konto. Hvis det sker, vil dine stempler ikke blive genaktiveret. For at tjekke udløbsdatoen for dine indsamlede stempler skal du logge på din konto.
Vi kan til enhver tid ændre vores vilkår og betingelser for Hotels.com Rewards, med eller uden varsel, inklusive reglerne for optjening af stempler, de forskellige medlemskabsniveauer og deres betingelser for at modtage de tilknyttede fordele, reglerne for indløsning af bonusnætter, listen over deltagende overnatningssteder i Hotels.com Rewards og den maksimale værdi af bonusnatten. Vi underretter dig om eventuelle ændringer via e-mail eller offentliggør dem på Hotels.coms hjemmeside. Tjek din konto regelmæssigt.
Hotels.com Rewards-programmet har ingen afslutningsdato og fortsætter, indtil vi deaktiverer programmet, og dette kan ske når som helst. Hvis vi deaktiverer programmet, har du 30 dage fra det tidspunkt, hvor vi informerer om programmets ophævelse, til at bruge eventuelle bonusnætter på din konto. Herefter bortfalder bonusnætterne og refunderes ikke.
Ved at fortsætte med at optjene stempler og indløse bonusnætter i Hotels.com Rewards-programmet accepterer du eventuelle ændringer af vilkårene og betingelserne. Det er dit ansvar at holde dig orienteret om eventuelle ændringer, vi måtte foretage. Du kan altid finde den nyeste version af vores vilkår for brug på vores hjemmeside.

GENERELLE VILKÅR FOR HOTELS.COM REWARDS

Vi forbeholder os retten til at suspendere dit medlemskab, hvis du foretager noget ulovligt eller anvender programmet på en måde, der ikke overholder vores vilkår og betingelser eller andre love, bestemmelser, vedtægter eller forordninger. I tilfælde af at vi deaktiverer dit medlemskab, kan du miste dine indsamlede stempler og relaterede fordele. Vi har også ret til at træffe administrative og juridiske foranstaltninger, herunder retssager, hvis det er nødvendigt.
Som medlem af Hotels.com Rewards kan du blive underrettet om eventuelle opdateringer af din konto eller transaktioner via e-mail. Vi kan til enhver tid annullere dine stempler. Du må ikke sælge eller overføre dine stempler eller kombinere dem med et andet medlems stempler. Stempler og bonusnætter kan ikke overdrages i tilfælde af et medlems død eller af juridiske årsager eller andre retsvirkninger.
Programmet stilles til rådighed uden garanti (udtrykkelig eller underforstået) eller underforståede vilkår af nogen art, herunder, men ikke begrænset til, underforståede garantier eller underforståede vilkår for tilfredsstillende kvalitet, egnethed til et bestemt formål, eller at selskabet ikke har foretaget krænkelser. Vi giver ingen garantier eller erklæringer af nogen art vedrørende programmet, undtagen i det omfang, at en bestemt garanti eller erklæring ikke kan udelukkes i henhold til gældende lovgivning.
Vi er ikke ansvarlige for unøjagtigheder vedrørende optjening, indløsning og brug af stempler, medmindre vi selv forårsager sådanne unøjagtigheder. Vi har intet ansvar i forhold til bonusnætter, der kan gå tabt, blive stjålet eller annulleret efter modtagelse, undtagen hvor et sådant ansvar er forårsaget af eller skyldes uagtsom eller svigagtig handling fra Hotels.coms side. Hotels.coms leverandører og samarbejdspartnere er på ingen måde associeret med eller ansvarlige for administrationen af programmet.
Paragraffen om ansvar i brugervilkårene gælder for disse vilkår og betingelser for Hotels.com Rewards.
Som en betingelse for din deltagelse i programmet skal du give os samtykke til at indsamle, bruge og videregive de personoplysninger, vi har om dig, i overensstemmelse med privatlivspolitikken og alle gældende love vedrørende privatliv og databeskyttelse.
Hvis nogen af disse vilkår og betingelser for Hotels.com Rewards anses for ugyldige, ulovlige eller uden retskraft, påvirker det ikke gyldigheden eller muligheden for at håndhæve de øvrige bestemmelser på nogen måde. Vores eventuelle manglende eller forsinkede håndhævelse af en bestemmelse i vilkårene og betingelserne for Hotels.com Rewards på et hvilket som helst tidspunkt begrænser ikke vores ret til at håndhæve denne eller andre bestemmelser deri på et senere tidspunkt.
Disse vilkår og betingelser for Hotels.com Rewards (og øvrige vilkår og betingelser, der nævnes heri) repræsenterer hele aftalen mellem dig og os, for så vidt angår programmet, og erstatter tidligere og samtidig kommunikation og tilbud, uanset om det er sket elektronisk, mundtligt eller skriftligt mellem dig og os, hvad angår programmet.
Hotels.com Rewards-programmet samt vilkår og betingelser for Hotels.com Rewards er underlagt de love, der er beskrevet i brugervilkårene.
Programmet er ugyldigt, hvor det er forbudt ved lov. Vores manglende håndhævelse af bestemmelser i disse vilkår og betingelser udgør ikke en frasigelse af disse vilkår og betingelser.
Vores afgørelse om alle spørgsmål eller tvister vedrørende programmet er endelig.

PRISER KUN FOR ABONNENTER

Hotels.coms® priser kun for medlemmer ("priser kun for medlemmer") er tilgængelige for følgende kategorier af kunder:
Medlemmer af Hotels.com Rewards.
Hvis kunden søger på hjemmesiden efter først at have logget på sin Hotels.com-konto, vil vedkommende automatisk se de priser, der kun gælder for medlemmer på udvalgte overnatningssteder. De er lette at genkende takket være angivelsen "Pris kun for medlemmer".
Brugere, som booker gennem mobilappen (som defineret i vilkår og betingelser nedenfor).
Ved at bruge mobilappen vil kunden automatisk se de priser, der kun gælder for medlemmer, og som vises på de udvalgte overnatningssteder ved siden af banneret "Pris kun for medlemmer". Brugere af mobilappen kan ikke se priser kun for medlemmer ved at oprette forbindelse til hjemmesiden fra andre platforme, medmindre de er logget på deres Hotels.com Rewards-konto.
Priser kun for medlemmer er kun tilgængelige på udvalgte overnatningssteder og på bestemte datoer. Priser kun for medlemmer vises kun, hvis de er relevante for søgninger, og kan ændres når som helst. Når der vises en pris kun for medlemmer ved siden af en annulleret pris (f.eks. 50 kr. 100 kr.), er den overstregede pris baseret på dette overnatningssteds basispris på vores hjemmeside, som er bestemt og kommunikeret af overnatningsstedet. Afsnittet "Pris" i brugervilkårene gælder også for priser kun for medlemmer.