10/10 Enestående
7. november 2024
Vi var 4 voksne i Tokyo for første gang med 10 overnatninger på dette hotel.
Hotel var bare fantastisk.
Beliggenhed:
Hotellet ligger i et godt og trygt forretningområde, tæt på Tokyo Station (10 min gang) samt på flere metro stationer. Vi brugte mest Otemachi exit A2 (3 min). Mange metrolinier fra denne station. Der var også spise muligheder et par gader nede. Ellers 7-11 tæt på. Vil man gå lidt, og ikke bruge metro, er det nemt at komme til mange af de populære områder indenfor 25-30 minutters gang.
Værelset:
Vi havde 2 værelser nr. 414 og 416. Pæne og rene med badekar. God størrelse. Superior-værelse med 2 enkelt senge. Meget lydisoleret. Vi hørte ingen støj fra nærliggende motorvej og andre værelser. Det var også praktisk med et bord og to stole på værelset, så man ikke skulle opholde sig og altid sidde i sengen. Dejligt med de 2 store og brede senge.
Service og Personale:
Rengøring hver dag. Gratis vand blev sat i køleskabet alle dage.
Hver dag var der gratis kaffe, vand og snacks i lobbyen fra kl.15-21.
Personalet var altid utrolig venlige.
Morgenmad var god, med mange forskellige retter også internationalt. Meget venlig personale også ved morgenmaden.
Et af de bedste hoteller jeg har boet på til prisen.
Kan klart anbefales til lange eller korte ophold.
Nemt at komme til og fra lufthavnen. (Haneda).
Til hotellet: Tak til jer, for at gøre vores rejse til Tokyo endnu mere fantastisk.
Per
Per, familierejse på 10 nætter
Verificeret Hotels.com-gæsteanmeldelse