Hotel Vischi (udtales som Whisky) er et nyt dejligt hotel, med fremfor alt en særdeles imødekommende venlighed og service.
Specielt ejeren af hotellet var fremragende og tilbød flere gange sin hjælp med alt fra restauranter til opladning af vores elbil. I modsætning til den ellers generelle opfattelse af italienernes tempo, skete der faktisk noget. Vi oplevede eksempelvis en stoppet vask, som blev fikset omgående.
Hotellets morgenmad er et kapitel for sig selv. Flot arrangeret og med de dejligste råvarer. Der mangler INTET.
Værelserne rummelige, rene og med køleskab og god aircon.
Poolområdet er pænt og godt lavet, omend pladsen kunne være udnyttet bedre, så der kunne være plads til flere solsenge og parasoller. Det var til tider en udfordring at få plads. Poolen var belastet af ekstremt varmt vejr, og den manglede derfor klor og lidt ekstra rengøring for at være helt i orden.
Området i og omkring er der intet at skrive om. Det fåes langt bedre andre steder, og trækker gevaldigt ned i en flot anmeldelse af hotellet. Området er typisk campingpladser og der er ikke noget decideret by eller forretninger m.m. Dog rigeligt med pizzaria.
Ved siden af hotellet ved søen ligger et hostel, og deres bar/cafe brugte vi en del.
Den ene dag kørte vi til berømte Bellagio, og det var en hyggelig lille by, som bød på den oplevelse man forventer som turist. Priserne var så også lige næsten dobbelt op, og byen meget mindre end forventet. God tur alt i alt, men kommer nok ikke igen.