Selve stedet ligger utrolig centralt, så det er rigtig rart. Hvis du tager med bussen fra lufthavnen, ligger stoppestedet lige nede af gaden, så det var super nemt.
Vi havde værelse på øverste etage, og vi havde en super lækker udsigt - og medarbejderne havde endda sørget for separate senge, trods det ikke var muligt da vi bookede det et par uger forinden.
Dog... Morgenmaden var lækker, men den levede ikke helt op til mine forventninger ift. udvalg. Restauranten/morgenmadsstedet er desuden forholdsvis lille, og man kan derfor godt støde i problemer ift. at få et bord, hvis man kommer lidt sent (en time før de lukker, f.eks)
Værelset havde ingen safe (hvilket jeg forventede, men det står selvfølgelig ikke oplyst nogen steder). Jeg synes personligt der var mange små mangler; der var ingen toiletbørste, så det var ikke muligt at gøre rent efter sig selv. Toiletpapiret var ringe, og shampooen de tilbød udtørrede totalt mit hår. I stedet for en kontakt inde på badeværelset, havde de en snor til at tænde lyset - så vi troede at lyset i spejlet var det eneste lys, vi havde indtil dag 2 eller 3.
Roomservice var ok, de kommer ret sent, men det er vel fordi de tager etagerne i rækkefølge. Nogle af de små håndklæder, vi fik, var beskidte (små røde pletter, måske okker fra vaskemaskinerne?), så det var virkelig øv.
Selve indcheckning og udtcheckning var til gengæld smertefrit, så det var dejligt.
Så, der var mange gode ting, men også et par ting, de godt kunne gøre bedre.