Vi var egentlig ikke utilfredse med opholdet, idet vi sådan set kun krævede et sted at stille vores bagage og en seng at sove i, men alligevel blev vi udfordret under vores to dages ophold. Området blev, af vores taxa chauffør, betegnet som et "rough neigborhood" og han forstod simpelthen ikke hvorfor vi havde booket hotellet. Ganske rigtigt sov der adskillige hjemløse lige udenfor døren og nattens skænderier mellem nogle af dem udgjorde da også en kulørt lydkulisse. Samtidig var der fest i en af natklubberne ved siden af, og de spillede høj musik for åbne døre. Så hvis man ønsker en fredfyldt søvn, skal man ikke søge ind her med mindre prisen er afgørende. Stedet er rimeligt billigt og man skal også dele bruser og toilet med andre på gangen. Så hotel i gængs forstand, kan man vel ikke betegne det. Personalet var dog ganske søde og hjælpsomme.