Min kone og jeg valgte T-villa Resort for at være i nærheden af Phuket Lufthavn, inden vi skulle retur til Danmark efter fire uger på Phi Phi og Ko Lipe.
Meget venlig og hurtig modtagelse, et stort og rent værelse – og end det er noget nedslidt – og et stille sted. Men hotellets køkken er under al kritik. Min kone fik sin aftensmad og spiste den, inden der overhovedet var udsig til, at min mad var klar. Derfor endte det med, at jeg gik sulten i seng, og at det blev en yderst skuffende afslutning på en ellers god ferie. Ærgerligt for et ellers meget venligt serveringspersonale.
At min kone næste dag var syg på grund af bakterier i maden i restauranten, gør det endnu mere betænkeligt at bestille mad i hotellets restaurant.
Næste gang vælger vi et andet hotel tæt på lufthavnen og håber, at køkkenet har bedre styr på folk, der ønsker at spise et godt måltid sammen som afslutning på deres ferie i Thailand.
Hotellets Wi-Fi virker udmærket, men køkkenet får absolut bundkarakter.