Vi har haft et fantastisk ophold på Lugo Rock. Hotellet ligger i et stille område i Falmouth, men med kun 2 min gang til stranden og 10 min gang til centrum af byen.
Da vi ankom blev vi hilst velkommen Katie, der er en af ejerne.. Udover at hun viste os vores værelse, så introducerede hun os også til nærområdet. Hun sikrede sig, at vi ikke gik forkert ved at gå ud på vejen og pege i de rigtige retninger.
På Lugo Rock er der morgenmad inkluderet i prisen og der er et stort udvalg, så man behøver ikke gå sulten fra bordet. Katie eller en af hendes ansatte/familie spørger hvad man ønsker af varm mad, så her er der muligheder for full English, pandekager eller hvad maven nu måtte have lyst til.
Katie og hendes ansatte er utroligt servicemindede, så vi følte os hele tiden velkomne.
I byen ligger der en cocktailbar (Lemon Twist), hvor der er happy hour hver dag mellem 17 og 18 - kæmpe cocktailkort, så udnyt det og prøv noget spændende :-)
Jeg vil til enhver tid anbefale folk et besøg påLugo Rock, hvis turen går til det sydøstlige Cornwall.