vi har to gange tidligere besøgt hotellet og vender tilbage på grund af den hyggelige stemning og den fine service.
Personalet får os til at føle os særlige, og det er med kram og åbenlys glæde, at de modtager os, og det gælder hele personalegruppen fra køkken, rengøring, reception og ledelse.
Morgenmaden i det smukke brunchrum bugner af friske frugter, spændende lokale appeti´cer, æg,yogurt, ost, hjemmebagte kager og meget mere smukt krydret med søde smil fra personalet og selveste Mrs Olga, indehaveren af Hotellet. Morgenmaden efterfølges af en ekstra kop kaffe ved poolen, som ligger perfekt placeret og kan ses fra værelserne med balkon. Der er smukke blomster plantet i umiddelbar nærhed af poolen, og der er sørget for rigeligt med liggestole, så de fleste gæster kan slappe af under eller udenfor parasollerne. Vejen som løber ned langs hotellet, går direkte ned til det tyrkis blå hav, og vi valgte at gå i badetøj med håndklæde over skulderen, 300 meter væk fra hotellet og kastede os i det varme hav, hvis udsigt er storslået. Det er muligt at gå i vandkanten enten til et hyggeligt klippefremspring med, hvor der står en gammel men eftertragtet bænk godt placeret med en smuk udsigt, og gemt lidt væk fra mængden.