Vores besøg på Hotel Call var en meget positiv oplevelse. Hotellet ligger i en lille sidegade i det hyggelige Barri Gotic. Tæt på Placa del rei og Ramblaen. Med andre ord; en virkelig god beliggenhed. Vores værelse var lille, men der var, hvad vi skulle bruge (særligt når man tager den lave pris i betragtning). Toilet, bad, skab, senge og et lille fjernsyn. Desuden var det et plus, at der var 24-timers lobby samt daglig rengøring på værelset. Overordnet set får du rigtigt meget for pengene.