Vi boede 6 dage på Luabay Tenerife. Alt i alt var det et rigtig fint hotel, som er blevet nyrenoveret i 2009. Hotellet ligger 10 minutters gang fra centrum. Værelserne var indrettet i en moderne stil, og både bad og selve værelset var rene og flotte. Det eneste minus ved værelserne var de 2 senge, som var sat sammen, som var utroligt korte. Er man over 180 høj kan man roligt regne med at sove med tæerne ud over sengekanten ;) Vores forældre fik desuden et værelse, som lugtede meget af røg (til trods for at det var et non-smoking room). Buffeten var fantastisk og der var et overdådigt udvalg af alskens retter. Både morgenmadsbuffeten og aftensmadbuffeten havde et bredt udvalg. Et stort plus, er at morgenmadsbuffeten åbner kl 4 om morgenen, så selvom man rejser tidligt, kan man stadig nå at få morgenmad. Hver aften var der nye retter fra det spanske køkken, og vi fandt udvalget meget varieret og ikke mindst velsmagende. Hotellets personale var meget venlige og imødekommende fra dag 1. Værelserne med sea-view har desuden den klart bedste udsigt (hvilket vi havde) hvor man kan se de store bølger drive ind på Playa de Jardin. For den bedste udsigt, husk at spørg efter et værelse på de øverste etager, der kan man se endnu mere, da noget af udsigten er blokeret af grimme 70er bygninger. Hotellet er stort, så forvent at der er mange gæster. Alt i alt kan hotellet anbefales :)