Vi var to par afsted og var alle 4 meget tilfredse med opholdet på Hotel Eden. Et rigtig hyggelig familieejet hotel og det bærer det præg af. Alle ansatte er meget venlige og hjælpsomme. Morgenmaden er fin med lidt frisk frugt, brød, yoghurt, müsli, kaffe, the, juice m.fl. Man får friske håndklæder hver dag og sengetøj hver anden dag. Hotellet er i gang med renovering af alle værelser så et af vores værelser var helt ny med super lækkert badeværelse, det andet var dog gl. men rent og pænt, ikke slidt. Vi havde to store terasser dog begrænset udsigt (værelse 109+110). Det eneste rigtige minus er placering af poolen som ligger tæt op af vejen og derfor en smule støj herfra. Hotellen ligger ca. 10-15 min. gang fra Garda by, så det var uden betydning for os. Der var gratis wi-fi både på værelserne, ved poolen og på resten af hotellet. Overordnet en rigtig god oplevelse og kan varmt anbefales.