Vi ankom tidligt på natten, og blev lukket ind pga. 24h reception, virkelig dejligt.
Værelset var dejlig overskueligt, madrassen og hovedpuden af memory foam, hvilket var lækkert i forhold til andre hoteller. Værelset småt, men med alt det nødvendige.
Rengøring var yderst tilfredsstillende og udført af venligt rengøringspersonale.
Morgenmaden var til den simple side - toastbrød, ost, skinke og pølse, derudover kogte æg, lidt sødt, frugt og et væld af marmelader. Juice, kaffe, the og vand. Vi blev mætte hver morgen.
Personalet var imødekommende på hvert et tidspunkt af døgnet, og var behjælpelige med at printe boardingpas og andre dokumenter.
Hotellet ligger på en mindre sidegade til den større gade Paralel-lel, metro og busser lige om hjørnet og fine muligheder for mad og drikke lige udenfor døren. Vi var friske og gik rundt til det meste, stranden var cirka en halv time væk på gåben.