Vi vælger altid dette hotel hvis det passer med en overnatning på vej ud eller hjem. Der er masser af parkering, mange værelser, velfungerende Wi-Fi, rent, masser af vand i hanerne, restaurant (husk at bestille bord), service er i top og vi føler os altid velkommen. Der er åbnet en bager der også laver sandwich på den anden side af gaden. Fint at kunne få en frisksmurt baguette i køletasken, til dagens køretur, hvis man skal langt. Der er også mulighed for billig brændstof lige i nærheden.
Der var meget varmt på værelset da vi kom og aircon styres centralt. Der blev skruet ned til den ønskede temperatur, så snart vi henvendte os i receptionen.