Vi har lige taget 3 overnatninger på San Marino. Overordnet set har opholdet været ok (især ift. prisen). Det var lækkert, at der var pool på hotellet, da det er svært at bade i Comosøen. Det giver optimale forhold, hvis man ønsker en mere "afslappet" ferie, hvilket vi ønskede. Wifi fungerede fint, og det var sjovt for os, at der også var bordtennisbord. Vi synes dog, at priserne på maden var forholdsvis dyrt. Priserne på maden var lige så dyrt som inde i Como by, hvilket vi ikke synes de kunne tillade sig. Maden var ok, men ikke noget voldsomt. Så at tage 10 euro for blot noget kød, som var over friturestegt og yderligere 5 euro for fritter, var lige i overkanten for os. Men man kunne selvfølgelig også købe fine pizza og pasta retter for cirka 8-10 euro. Men igen, vi synes det var lidt spicy, især når de tog samme priser i indre by. Sengene var rimelig bløde og vi kunne mærke fjedrene, hvilket vi synes var rigtig ærgerligt. Især fordi vi begge døjer lidt med dårlig ryg. Vi havde desuden bestilt dobbeltværelse med søudsigt, hvilket vi ikke rigtig fik. Der er desværre tre kæmpe træer på den anden side af vejen, hvilket gjorde det svært at se søen (dog ikke umuligt). Det anbefales at have bil, hvis man ønsker at være andre steder end hotellet. Morgenmaden kunne godt være lidt bedre. Der var det man skulle bruge, men corn flakes var desværre bløde, da de står over natten. Lidt ærgerligt. Ellers ok :-)