Hotellet har en god beliggenhed med flere metromuligheder, Russel Square Gardens og gåafstand til bl.a. British Museum, Tottenham Court Road og Covent Garden.
Værelset var godt indrettet, havde en god størrelse og var rent.
Vi nød den lækre morgenmadsbuffet med et fint udvalg i fulde drag. Vi havde også glæde af en lækker æbletærte, vin og venligt personale én af aftenerne.
Det var ellers smart, at man kunne checke ind ved brug af en maskine - meget nemt og hurtigt.
Det eneste negative er, at der er meget larm om aftenen. Larmen nede fra gården nåede op til vores værelse på 2. sal, også med vinduet lukket, hotelgæster smækker med værelsesdøre og snakker højlydt ude på gangen, og naboen havde TV’et ret højt skruet op kl. 6 om morgenen.
Ud over larmen skal det dog siges, at vi nød vores ophold her pga. beliggenheden, selve værelset og morgenmaden!