Rigtig fint lejlighedshotel i forhold til prisen. God central beliggenhed med nem adgang til at gå ned i byen eller op i området med den botaniske have. Indkøb og spisemuligheder tæt på. Vær dog opmærksom på de store højdeforskelle i byen og også ud fra hotellet. Vi fandt poolen bedre i virkeligheden end på billederne.
Der er gjort meget for at gøre det let: Man kan låne poolhåndklæder, så man ikke behøver slæbe dem med hjemmefra, man kan købe vand og brød, så man ikke skal slæbe vand langt fra, sandwich og lignende er virkelig billige i bar/restauranten, hvis man vil have en madpakke med på tur og ikke selv vil lave den osv.
Vi var middel tilfredse med rengøringen i lejligheden, men ellers var hotelområdet rent. I lejligheden var der ikke rene gulve pga. den måde, der bliver gjort rent på.
Meget varieret beliggenhed for lejlighederne - der er stor forskel på udsigten og støjniveau alt efter beliggenhed. Vores lejlighed lå til vejen, men havde til gengæld både sol og udsigt til Teide, så vi var meget tilfredse i forhold til, hvad der passer os.