10/10 Enestående
22. juli 2016
Fantastisk service
Vi blev mødt af en fantastisk receptionist, som byttede lidt rundt på nogle reservationer, for at vi kunne få en "kids suite", som jeg havde læst om i anmeldelserne. Så hun gav os en sådan suite uden ekstra beregning, så vi havde en King size seng samt et lille ekstra værelse med en Køjeseng til børnene. Pænt og rent værelse, forholdsvist nyrenoveret, og med gode og komfortable senge. Den gode service fortsatte, da vi om morgenen på vores datters 11års fødselsdag fandt et hjemmelavet fødselsdagskort under døren fra receptionisten (kan desværre ikke huske hendes navn). Hun havde endda googlet "happy birthday" på dansk, så min datter selv kunne læse kortet :)
Desuden en dejlig pool med en rutchebane og med en lille terrasse ved siden af med borde, stole og et par solsenge, så man kan komme ud i det gode vejr om sommeren. Morgenmaden er ganske udemærket, men mangler dog friskskåret frugt og mysli. Til gengæld er deres kanelsnegle fantastiske ;)
Susanne
Verificeret Hotels.com-gæsteanmeldelse